Kommunerne bortadopterer flere børn med tvang end tidligere. - I mange år har det i Danmark handlet om forældrenes retssikkerhed. Nu ser vi på, hvordan vi kan give børnene det bedste børneliv, lyder det fra Lolland. Kommunen står for hver fjerde tvangsbortadoption i årene fra 2015 til 2020.
Kommunerne bortadopterer flere børn med tvang end tidligere. - I mange år har det i Danmark handlet om forældrenes retssikkerhed. Nu ser vi på, hvordan vi kan give børnene det bedste børneliv, lyder det fra Lolland. Kommunen står for hver fjerde tvangsbortadoption i årene fra 2015 til 2020.
Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix

Kommuner sætter rekord i bortadoptioner

I 2020 blev 30 børn tvangsbortadopteret. - Vi tager barnets parti, siger udvalgsformand på Lolland. Børnerådet ønsker, at børnene skal vide, hvem forældrene er.

tvangsfjernelser

Af Ritzau | [email protected]

Flere børn bortadopteres mod deres forældres vilje. Sidste år blev 30 børn tvangsbortadopteret, viser tal fra Ankestyrelsen.

Det er 9 flere end i 2019 og 20 flere end i 2018. Tilbage i 2016 blev ét barn tvangsbortadopteret. Og det er en bekymrende udvikling, fordi det permanent fratager barnet muligheden for at bevare kontakten med de biologiske forældre, siger adjungeret professor på Aalborg Universitet Inge Bryderup, der forsker i børneanbringelser.

- At skille børn og forældre ved en tvangsbortadoption er det mest ultimative indgreb, en kommune kan foretage. Inden kræver det en grundig observation, for eksempel på en familiedøgninstitution, og det er jeg bekymret for ikke altid sker, fordi det er en dyr foranstaltning, siger hun til Ritzau.

Flest tvangsbortadoptioner tegner Lolland Kommune sig for. Blandt de 58 børn, som blev tvangsbortadopteret eller som havde en sag ved retten fra 2015 til 2020, var de 14 fra Lolland. Det svarer til hvert fjerde barn.

Det bedste børneliv

Ifølge Signe Lund (S), der er formand for kommunens børne- og skoleudvalg, sker det, når alle andre muligheder er udtømte, og der ikke er håb om, at barnet kan komme tilbage til de biologiske forældre.

- I stedet for at anbringe børnene i en plejefamilie, så er det bedre for dem at blive tvangsbortadopteret. På den måde bliver de en del af familien resten af livet og ikke bare, til de fylder 18. I mange år har det i Danmark handlet om forældrenes retssikkerhed. Nu ser vi på, hvordan vi kan give børnene det bedste børneliv, og det er jeg stor tilhænger af, siger Signe Lund.

Loven om tvangsbortadoption blev ændret i 2015, hvor det blev nemmere for kommunerne at tage muligheden i brug. Men der skal stadig stilles store krav til dokumentationen, siger Børnerådets formand, Agi Csonka.

- Omkring 50.000 børn lever i udsatte familier, så om det nu er 20 eller 30 af dem, der har behov for en tvangsadoption, giver ikke rigtig mening at sætte mål for. Det skal fortsat være en undtagelse og må til hver en tid bero på en individuel vurdering.

Regeringen vil tvangsfjerne flere

Står det til regeringen, skal flere børn kunne tvangsbortadopteres. Udspillet "Børnene først", som blev præsenteret i januar, peger på behov for flere permanente anbringelser og flere bortadoptioner.

  Der er de muligheder i loven, som der skal være, og vi kan jo se, at kommunerne kan finde ud af at bruge dem

Mest vidtgående skal kommunerne nemmere kunne tvangsbortadoptere allerede inden fødslen. Om regeringen kommer igennem med stramningen, er uvist, men står det til Børnerådet, der skal tale børnenes sag over for lovgiverne, er det unødvendigt.

- Der er de muligheder i loven, som der skal være, og vi kan jo se, at kommunerne kan finde ud af at bruge dem, siger formand Agi Csonka.

Derimod ser hun gerne, at børnene får mulighed for at vide, hvem deres forældre er. Også inden barnet fylder 18 år.

- Vi ved, at det har betydning at have viden om de biologiske forældre, og for nogle også at kende dem, siger Agi Csonka.

Behov for undersøgelse

Inden regeringen går videre, mener adjungeret professor Inge Bryderup, Aalborg Universitet, at det bør undersøges, hvordan tvangsbortadopterede børn klarer sig.

Mens der er viden om adoptivbørn og børn, der har været anbragt, så findes der i Danmark ingen forskning i tvangsbortadoptioner.

- Vi aner intet om, hvordan det går børnene, fordi der i mange år kun har været en-to om året, siger Inge Bryderup.

Samtidig opfordrer hun til, at beslutningen overgår fra kommunerne til en central myndighed eller et fagligt råd.

- I dag er der på børneområdet en kæmpe forskel på, hvordan lovgivningen forvaltes. Den forskel kan ikke alene forklares med, at der i nogle kommuner er flere udsatte familier end i andre. Ofte er det vilkårligt.

De fleste forældre klager over afgørelsen

Tvangsbortadoption betyder, at barnet bortadopteres uden samtykke fra forældrene.

Formålet er at give børn, hvis biologiske forældre vurderes at være varigt uden forældreevne, bedre muligheder for en barndom og opvækst med stabile familierelationer.

Ofte forløber det på denne måde:

  • Kommunen indstiller til Ankestyrelsen, at et barn tvangsbortadopteres.
  • Ankestyrelsen træffer afgørelse.
  • Hvis Ankestyrelsen siger ja til kommunens indstilling, og afgørelsen ikke indbringes for retten, bliver barnet bortadopteret med det samme.
  • I de fleste tilfælde klager forældrene over afgørelsen. Mens sagen verserer hos retten, er barnet enten hos en plejefamilie eller hos den familie, der har søgt om at adoptere det.

Kilde: Ankestyrelsen, Vive, Ritzau

 



Børn & unge

Social & sundhed

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet