Står det til regeringen skal flere børn fjernes fra hjemmet. Men fagfolk og forskere advarer: Vi ved ikke, hvordan en anbringelse virker.
Står det til regeringen skal flere børn fjernes fra hjemmet. Men fagfolk og forskere advarer: Vi ved ikke, hvordan en anbringelse virker.
Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Kommunerne fjerner tusindvis af udsatte børn og unge uden sikker viden om effekten

Folketingets partier skal forhandle om ”barnets lov”. Regeringen vil have flere og tidligere anbringelser, men fagfolk og forskere advarer: Vi har intet videnskabeligt grundlag at handle på.

blindebuk

Af Bruno Ingemann | [email protected]

Sidste år blev 342  børn fjernet fra deres far og mor med tvang. Ved årets udgang var der i alt 2624 tvangsfjernede børn i Danmark.  Og står det til regeringen skal flere fjernes, og børnene skal fjernes mens de er små:

. -Vi skal blive bedre til at anbringe tidligere, siger Social og Indenrigsminister Astrid Krag (SF).

Men fagfolk og eksperter advarer, for der er et kæmpestort problem med anbringelser allerede i dag, både dem, hvor der er samtykke og dem med tvang: Ingen ved, hvilken effekt anbringelsen har på et barn. Måske får barnet et bedre liv, måske et værre. Måske ville det have været bedre for barnet at blive hos sin familie.

Ingen ved det, for der er ikke forsket i effekterne af anbringelser. 

 ”Det her er nogle af de mest indgribende afgørelser man overhovedet kan blive udsat for som borger i Danmark”, sagde juridisk ekspert, vicedirektør i den uafhængige tænketank Justitia, Birgitte Arent Eiriksson,  da Folketingets socialudvalg i september holdt høring om udsatte børn. 

Der er brug for mere forskning, før vi kan lave en ny lov. Vi ved ikke hvad der virker.

Det skete som optakt til forhandlingerne om den nye ”barnets lov”, som ventes at gå i gang på Christiansborg inden for nogle uger. Regeringen har varmet op til den nye lov, siden statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale sagde, at flere børn skal anbringes uden for deres familier.

Behov for viden og forskning

Kommuners Landsforening udleverede dagen efter høringen et notat til socialordførerne på Christiansborg. Som det første slår KL fast: ”Regeringens udspil skal bygge på forskning og viden”.

En af notatets forfattere er kontorchef i KL Janet Samuel, og hun siger til Kommunen.dk: 

-I dag ved vi ikke, om en anbringelse virker, vi kan heller ikke sige, at en anbringelse ikke virker. Vi ved kun, at en anbringelse kan være nødvendig og helt afgørende for barnet, hvis barnet er udsat for overgreb og vanrøgt.

I notatet står der blandt andet: ” Hvis vi for alvor vil ændre noget, bliver vi nødt til at have noget at stå på; noget vi ved virker bedre end noget andet. For KL og kommunerne er det derfor vigtigt, at regeringen afsætter de nødvendige midler til forskning på området. Det gælder både i forhold til indsatser og eventuelle nye lovregler. Det skylder vi børnene, de unge og deres familier.”

Det er ikke svaret 

Første oplæg på høringen i folketingets socialudvalg kom fra Helle Støve, chef for Børn og familie i Favrskov Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Hun indledte med at slå fast, at kommunernes børne-chefer ikke mener, at flere og tidligere anbringelser er svaret på, hvordan vi bedst hjælper udsatte børn og unge.

Flere tvangsfjernes

I 2019 var 13.600 børn og unge anbragt. Det er et fald i forhold til 2015, hvor antallet var 14.261. Det er især blandt de ældre børn og unge, at der var et fald. Blandt anbringelser af de yngste børn fra 0-5 år var et fald på 1,5 pct. i forhold til 2015, mens der var en stigning på 1,1 pct. for de 6-11-årige.

I perioden fra 2015 til 2019 steg antallet af anbringelser uden samtykke med 13,5 pct. fra 2.311 børn og unge i 2015 til 2.624 børn og unge i 2019. I 2019 udgjorde andelen af tvangsanbringelser 19,3 pct. af alle anbringelser, mens den tilsvarende andel var 16,2 pct. i 2015.

Kilde. Danmarks Statistik

 

Det var en direkte replik til regeringens udspil ”Barnet først”. Heri slås regeringens mål fast: ”Flere og tidligere anbringelser”.

Helle Støve efterlyser i lighed med andre mere faktuel viden om effekterne af anbringelser: 

- Vi ved ikke, hvad der er virkningsfuld eller god kvalitet i en anbringelse. dvs. hvad der hjælper den unge bedst videre. Er det veluddannet personale, er det de relationelle kompetencer, er det en specifik pædagogisk tilgang, er det i plejefamilier, kommunale døgninstitutioner, private opholdssteder osv.?

Bør gøre det bedre

En af eksperterne, som kom med input til den politiske proces på høringen, var forskningschef i Trygfonden, Anders Hede, og han adresserede også den manglende forskning. 

Han sagde blandt andet, at det er et grundlæggende problem, at vi ikke ved, om der er en positiv udvikling på området med udsatte børn og unge: 

-Det kræver et stort forsknings- og udviklingsmiljø. Det findes kun i meget lille omfang i dag, og jeg tror, at de mennesker, der arbejder kontinuerligt med anbringelser på en meget konkret måde, ikke fylder en hel række i det her lokale, sagde han med et blik ud på stolerækkerne.

Over for Kommunen.dk uddyber Anders Hede: 

- Der er ingen tvivl om, at nogle børn skal anbringes, ellers ville de gå i hundene. Men der er helt klart også en del anbringelser, der er sket på et tvivlsomt grundlag og med et meget tvivlsomt forløb. Vi kan se, hvordan børnene efterfølgende klarer sig, og det er i gennemsnit virkelig ikke godt, noget går slet ikke godt. Vi bør kunne gøre det her betydeligt bedre.

Anders Hede fortæller om et forskningsprojekt i Glasgow Kommune. Det handler om børn af prostituerede, der også slås med stof- og alkoholmisbrug. Der trækkes lod mellem deltagerne i projektet, og den ene halvdel får tilbudt en forbedret version af kommunens sædvanlige indsats over for udsatte børn, mens børnene i den anden halvdel straks anbringes i familiepleje og moderen får en frist på et halvt år til at komme ud af sit misbrug. Lykkes det, får hun barnet tilbage, ellers bliver det bortadopteret til en plejefamilie. Efterfølgende måles der så på, hvordan børnene trives og klarer sig.

Ifølge Anders Hede er der behov for forskning af denne størrelse og kompleksitet på området med anbringelser af udsatte børn og unge i Danmark.

Vent ti år

Også Rockwool Fonden har et skarpt blik på den manglende forskning på området.

- Selvfølgelig er der forsket i anbragte børn, men der mangler effekt-studier. Vi kan godt se, at anbragte børn klarer sig dårligt i voksenlivet, men det er ikke det samme som, at anbringelsen er forklaringen. Vi kan konstatere, at vi har en gruppe børn og unge, som har det vanskeligere på den lange bane end andre, men ved ikke om det skyldes anbringelsen.

Sådan siger Rockwool Fondens forskningsleder Signe Hald Andersen. Forskningsenheden er aktuel med en ny bog:  ”Hvad vi ved om børn og deres opvækstvilkår”. 

Signe Hald Andersen forklarer, hvorfor det er vanskeligt at forske i effekterne af anbringelser:

- Man kan lave et forsøg med 1000 genetiske identiske rotter, hvor man giver en tilfældigt udvalgt halvdel en pille, mens den anden halvdel ikke får pillen. Hvis de rotter, som får pillen lever længere, ved man at det er på grund af pillen, idet pillen er den eneste forskel på rotterne. Men sådan kan man ikke forske i børn. At anbringe en tilfældigt udvalgt halvdel af alle danske børn er ikke farbart endsige etisk forsvarligt.

Hun peger på, at der er lavet ganske få studier af effekterne af at anbringe udsatte børn og unge i USA og Canada, hvor man har haft held med at udnytte et såkaldt naturligt eksperiment til at undersøge effekterne af anbringelser for udvalgte grupper.

Hjemme bedst

Hun henviser her til den amerikanske forsker Joseph Doyle. Han udgav i 2007 en rapport om et studie af anbragte børn i Illinois. Her, som alle andre steder, er det sådan at hvor nogle børn med stor sikkerhed skal anbringes og andre med stor sikkerhed ikke skal anbringes, så er der en mellemgruppe om hvem man kan være i tvivl – og hvor forskellige sagsbehandlere vil anbefale forskellige løsninger. I Illinois – og igen som mange andre steder - gjorde et system, at det var tilfældigt hvilken socialrådgiver, der skulle træffe afgørelsen om en eventuel anbringelse. Hermed ville det samme barn blive anbragt hvis det fik en sagsbehandler, men ikke anbragt hvis det fik en anden. På den måde var der, for denne midtergruppe af børn, tilfældig variation i om barnet blev anbragt, og denne tilfældige variation kunne Doyle bruge til at bestemme den kausale effekt af anbringelserne. I det setup fandt Joseph Doyles, at for gruppen af børn, hvor man var i tvivl om løsningen, var det bedst at lade børnene blive i hjemmet.

Den slags data findes ifølge Signe Hald Andersen ikke i Danmark.

Hun har også lyttet til udmeldingen fra Mette Frederiksen om flere og tidligere anbringelser:

-Vi ved ikke, om tvangsanbringelser er en god ide, så det er en meget bastant udmelding, at lægger alle æg i den kurv, når alle detaljer ikke undersøgt. For eksempel kan vi se, at børn af forældre, som selv har været anbragte, har en forøget risiko for at blive anbragt. Men ikke hvorfor. Er de dårlige forældre, eller har de været så meget i systemet, at en anbringelse ses som en acceptabel løsning?, spørger hun retorisk.

- Der er brug for mere forskning, før vi kan lave en ny lov. Vi ved ikke hvad der virker, slår Signe Hald Andersen fast.

Hvad kan vi gøre?

-Vente ti år, vente på effektstudier. Med vores samvittighed skal vi vide, at det, vi tilbyder barnet, er bedre end det, der sker derhjemme. Så det ikke bliver økonomien, som er det vigtigste, eller hvad der nu kan være på spil.

Imod flere anbringelser

Men intet tyder på, at regeringen vil vente ti år med en ny ”barnets lov”, som foreskriver flere og tidligere anbringelser af udsatte børn og unge.

Anbringelser er dyre

Anbringelser er ofte blandt de dyreste former for foranstaltninger, særligt institutionsanbringelser. Det er derfor afgørende, at en anbringelse virker efter hensigten. 

Den gennemsnitlige udgift for et års anbringelse er faldet en smule med 0,23 pct. i perioden 2013-2017 til 633.820 kr. Samtidig er antallet af børn og unge, der anbringes, faldet. 

Nøgletallet viser den gennemsnitlige udgift for et års anbringelse. Gennemsnitsudgiften opgøres som de samlede udgifter til anbringelser i 2017 divideret med antallet af helårsanbragte 0-22-årige i 2017. Nøgletallet inkluderer alle typer anbringelser undtagen anbringelser på sikrede døgninstitutioner pga. den særlige finansieringsmodel herfor

Kilde: KL,  Kommunale indsatser til udsatte børn og unge Udsatte børn – Nøgletal 2019

 

På Christiansborg ruster socialordførerne sig til de kommende forhandlinger med Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S).

En af den er SF’s ordfører Trine Torp. Hun har endnu ikke fået et konkret udspil fra regeringen og ved ikke, hvad planen er, men forventer, at der indkaldes til forhandlinger inden for nogle uger.

Trine Torp, forskere og fagfolk efterlyser viden og forskning om effekterne af anbringelser. Hvad er din reaktion på det?

- Jeg er meget enig med dem i, at det er et område, hvor vi bygger på erfaringer uden en gedigen forskning. Og jeg deler deres bekymring. Hvis vi bare lovgiver uden at vide, hvilken betydning indsatserne får for børnene, kan vi ikke være sikre på, at vi gør det rigtige.

Hvad skal man gøre ved det?

-Man skal afsætte penge til forskning og til at opbygge et forskningsmiljø, der kan følge området over lang tid.

Er det Folketinget, der skal gøre det?

-Ja, det giver ikke mening kun at ændre lovgivning, hvis vi ikke tænker ind, at vi skal skaffe viden om, hvad der virker.

Men er det i det hele taget en god ide at gå ind til forhandlingerne uden den viden?

-Det kommer an på beslutningerne. Vi har ikke været optaget af, om vi anbringer for få. Vores opmærksomhed er på er kvalitet i indsatsen for de udsatte børn og unge. Det kan vi godt forhandle om.

Vil i modsætte jer kravet om flere og tidligere anbringelser?

-Vi har signaleret, at det vil vi ikke være med til,  og regeringen er også begyndt at padle den anden vej, og de sætter ikke tal på, hvor mange børn der skal anbringes. Men en naturlig konsekvens af, at ville anbringe tidligere er også at anbringe flere. Og det ved jeg ikke om er rigtigt, det med tidligere anbringelser, og hvilke børn vil de anbringe?

Hvordan kan SF’s holdning opsummeres?

-Vi ønsker tidligere og bedre indsatser for udsatte børn og unge og deres familier.

Tidligere anbringelser

Kommunen.dk har også forsøgt at få et interview med Social og Indenrigsminister Astrid Krag, men det blev ikke imødekommet, i stedet fik vi tilbudt at sende et skriftligt spørgsmål, som ville blive besvaret skriftligt.

Kommunen..dk skrev derfor: ”Hvorledes forholder ministeren sig til den manglende forskning i effekterne af anbringelser. Og vil ministeren anbefale, at den kommende barnets lov fører til flere anbringelser?”

Ministerens presseafdeling sendte dette svar:

Hermed citat fra Astrid Krag: ”Jeg tror ikke nogen af os kan være uenige om, at vi i dag svigter alt for mange børn, der vokser op og oplever omsorgssvigt, vold og overgreb. Resultatet er tydeligt: udsatte børn bliver alt for ofte udsatte voksne. Tidligere anbragte ender for ofte i hjemløshed, kriminalitet, uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet. Regeringen ønsker at hjælpe børn tidligere og bedre, end det sker i dag, hvor vi alt for længe tillader svigt. Vi ved, at de første år er de vigtigste i barnets opvækst, og at de, der anbringes sent, får større udfordringer end de, der anbringes tidligt. Derfor er det også regeringens klare overbevisning, at vi skal blive bedre til at anbringe tidligere. Og så er antallet af anbringelser i mine øjne knap så væsentligt.”

Børn & unge

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet