Af Maria Steno
 | Selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere kommunalpolitiker
Billede

Kommuner konkurrerer på andres præmisser

DI og andre interesseorganisationer flytter politisk fokus ved at opildne landets kommuner til at konkurrere om alt fra bedste erhvervsklima til børnehavenormeringer, skriver Maria Steno.

synspunkt

Endnu engang er det lykkedes for Dansk Industri at skabe konkurrence mellem kommunerne.

Den årlige erhvervsklimaundersøgelse sætter sindene i kog lokalt. Nabokommunerne Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern udgør en dynamisk top-tre, mens Sjællands kommuner er røget helt ud af top-ti. Førstnævnte fejrer sig selv, mens sidstnævnte kommuner endnu en gang peger på unfair konkurrencevilkår. 

Mekanismen i DI-undersøgelsen er simpel. Ranglisterne spiller på lokalpatriotismen i kommunen og konkurrencen mellem kommunerne. Vinderne bliver ikke trætte af analysen, selv om taberne ovre på Sjælland prøver at tale betydningen ned.

Direktøren for teknik-og miljø i Ikast-Brande, som har vundet ni ud af ti år, er da også ansat med fokus på netop den kvalifikation. ‘Direktør som aldrig bliver træt af at vinde’ lød overskriften på stillingsopslaget i Danske Kommuner, da han blev ansat for et par år siden. 

Jubel efter DI-målestok
Lobbyisme virker, det bekræfter kommunaldirektørerne i en ny supplerende analyse i anledning af  erhvervsklimaundersøgelsens ti års-jubilæum.

Hele 95 procent af kommunaldirektører mener, at der er kommet øget fokus på erhvervsklimaet de seneste ti år. Og det gælder hele Danmark, omend jyderne og fynboerne er mest begejstrerede. Selv KL udsendte i år en pressemeddelelse, der roser kommunerne for deres udvikling ifølge DI-undersøgelsen.

Med andre ord er det lykkedes DI at definere målestokken for kommunernes erhvervspolitik. Kun ved at nærlæse den omfattende erhvervsklimaundersøgelse bliver det klart, hvilke målepunkter, der indgår i konkurrencen mellem kommunerne. Og det er interessant læsning om alt fra buskøretimer til karaktergennemsnit i folkeskolen.

Jobcentre og miljø ind i kampen
I år er den konkurrence, som staten med tidligere beskæftigelsesminister og endnu tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen har igangsat med en benchmarking af kommunernes jobcentre, inkluderet som et nyt opsigtsvækkende målepunkt hos DI. 

Ranglister er gode -  især hvis man ligger i toppen – som ministeren skrev på de sociale medier. Beskæftigelsesministeriets benchmarking af jobcentrene tæller så at sige dobbelt; først kan vindere og tabere udstilles i opslag fra ministeriet, og bagefter indgår analysen som målepunkt hos DI. 

En anden nyskabelse i år er miljøområdet, men DIs egen højt besungne opprioritering af klimaet skal man spejde længe efter. Målepunktet omhandler noget skuffende alene sagsbehandlingstiden for miljøundersøgelser.

DIs offensiv for at få flere til at vælge erhvervsskoler afspejler sig heller ikke i erhvervsklimaundersøgelsen, hvor uddannelse måles på, hvor mange som gennemfører en ungdomsuddannelse uanset retning.

Nu vil nogen sikkert indvende, at DI af praktiske årsager ikke kan inkludere alting i analysen, at udviklingen over tid er vigtigt, og at målekriterier ikke kan ændres efter regeringens, virksomhedernes og vælgernes skiftende interesser. Det er rigtigt, men prisen er, at DI fastholder en (måske) forældet målestok for erhvervspolitikken i landets kommuner. Og det har betydning for kommunernes erhvervspolitiske prioriteringer.

Tal flytter fokus
Det, man måler, tæller! Så hvad er konsekvensen af den eksponerede analyse for de generelle politiske prioriteringer i kommunen – for eksempel for borgere med handicap?

Hvad ville et nyt målepunkt på beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap i erhvervsklimaundersøgelsens sektion om arbejdskraft betyde for mennesker med handicap og deres muligheder? 

Jeg ved det ikke, men sikkert er, at analyser og lister, som sætter kommunerne over for hinanden i direkte konkurrence, får stor opmærksomhed. Det gør de forskellige prioriteringer i kommunerne mere transparente, det skaber debat, og det påvirker budgetforlig. 

Dagsorden kan tages tilbage
Derfor er DI ikke alene om at udgive sammenlignelige analyser. Dansk Byggeri har sin egen konkurrencestimulerende måling. BUPL sammenligner normeringer på forskellig vis. DGI og DIF lavede en stor sammenlignende analyse i forbindelse med kommunalvalget og måtte dernæst besvare en telefonstorm fra kommunerne.

Og hvis der ikke findes en konkurrence orkestreret af en interesseorganisation, er kommunerne ikke blege for selv at skabe den med intensive nøgletalssammenligninger. Det er fornuftigt. Det skal ikke kun være interesseorganisationernes målinger, der sætter dagsordenen. 

For det, man måler, tæller. Også selvom New Public Management er på retur.

Kommunerne skal som minimum selv definere, hvad de måler på og hvilke konkurrencer, de vil deltage i. Det er fuldstændig legitimt, hvis kommunalpolitikerne på Sjælland melder sig ud af DI erhvervsklimakonkurrence. De skal alene stå til regnskab overfor deres vælgere, ikke for DI, selv om det kan føles sådan, når møllen kører.

Arbejdsmarked

Blog

Demokrati

Kommunikation

Organisation & ledelse

Undersøgelse

Tema: Strategi

Tilmeld dig nyhedsbrevet