Politik fra rødderne

Kommuner frygter milliontab, når staten igen skal opkræve ejendomsskat

I de snart tre år, kommunerne har stået for ejendomsskatteopkrævning, er restancerne faldet markant. Alligevel tager staten opgaven tilbage. Det ligner et økonomisk selvmål, mener landets borgerservice-chefer.

 ejendomsskat

Af Morten Guldberg |  [email protected]

Om knap halvandet år overtager staten opkrævning af ejendomsskat fra kommunerne, som siden 2017 har stået for opgaven.

Men det er samfundsøkonomisk en rigtig dårlig idé, som kan koste kommunerne millioner af kroner, mener kommunerne. De har nemlig vist sig langt mere effektive til både at inddrage skatten og nedbringe borgernes restancer.

Borgerservice Danmark, foreningen af landets borgerservicechefer, har samlet tal for udviklingen, mens kommunerne har stået for opgaven, og de viser et fald i restancer på 90 pct. i gennemsnit for alle landets kommuner.

I eksempelvis Lejre er restancerne faldet fra 2,7 mio. kr. ved udgangen af 2016 til cirka 236.000 kr. ved seneste årsskifte. I Roskilde er gælden faldet fra 6,2 mio. kr. til et rundt nul i samme periode.

- Kommunerne løser opgaven langt bedre end staten af flere årsager. Man er tættere på borgerne, og man er langt mere opsatte på at få pengene ind. En del private og virksomheder har nok spekuleret i den lange sagsbehandlingstid hos Skat. De har brugt boligskatten som en slags kredit, siger Kent Jensen, borgerservicechef i Holstebro og medlem af bestyrelsen i Borgerservice Danmark.

Teknisk begrundelse
Opkrævning af ejendomsskatter overgik til kommunerne, mens it- og administrative problemer plagede Skat. Nu vil staten imidlertid have opgaven retur, så ejendomsskatten fremover bliver en del af selvangivelsen. 

Det er først og fremmest teknik: Som en del af det nye boligskat-system skal både grundskyld og ejendomsværdiskat stå på borgernes samlede skatteopgørelse. I dag opkræver kommunerne pengene to gange om året. Men den plan giver ikke økonomisk mening, mener Kent Jensen og Borgerservice Danmark.

   Kommunerne er langt mere opsatte på at få pengene hurtigt ind.

- Det kan komme til at koste kommunerne meget dyrt, hvis gælden vokser igen, men også administrativt er det en kostbar beslutning, selvom det lyder som en forenkling. Mange kommuner vil stadig skulle bruge administration på at kræve op for skorstensfejning, rottebekæmpelse og renovation. Og mens ejendomsskatten nu opkræves to gange årligt, vil man fremover modtage en månedlig afregning fra staten. Det vil svække kommunernes likviditet, og det er der ikke umiddelbart planer om at kompensere for, siger Kent Jensen.

Velfærdskroner
I Kent Jensens egen kommune, Holstebro, har man nu så meget styr på restancerne, at de i første kvartal af 2019 kun udgjorde 51.036,58 kr. ud af i alt 123 mio. kr.  – eller 0,04 pct.

Ejendomsskatter  andrager mange milliarder, og derfor er konsekvenserne ikke i bagatel-afdelingen, hvis en administrativ ændring viser sig dyr.

Det har skabt nervøsitet i blandt andet Lejre, som har nedbragt restancepuklen med næsten 2,5 mio. kr. i perioden med kommunal opkrævning.

   Jeg håber virkelig, at den nye regering vil genoverveje den beslutning.

- Det nytter jo at lægge opgaven lokalt. I kommunerne har vi både incitamentet og redskaberne til at få restancerne indkrævet. Derfor virker det helt tosset, hvis opgaven skal tilbage til Skat, siger Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S). 

- Der er jo et stort pres på økonomien, både hos os og i alle andre kommuner. Ejendomsskatterne skal finansiere velfærd – fra børnepasning til ældrepleje og idrætsanlæg. Derfor er det afgørende, at pengene kommer ind. Jeg håber virkelig, at den nye regering vil genoverveje den beslutning. Hvis gælden igen får lov at stige, vil det ramme kernevelfærden i kommunerne. Det er jo rigtige penge, siger han. 

Radikal ordfører: Oplagt at omgøre den beslutning
Beslutningen om at flytte ejendomsskatten tilbage til staten er taget under den tidligere regering, men der er ikke umiddelbart planer om at omgøre den under den nye ifølge meldingerne fra Skatteministeriet. 

Men den daværende skatteordfører for De Radikale, Andreas Steenberg, lovede i sidste måned at kigge på aftalen, og det løfte vil hans afløser på posten, Kathrine Olldag, følge op på.

- Det er jo helt vanvittigt, når det lykkes kommunerne at opdrive 90 pct. af restancerne fra tiden, før de stod for opkrævningen. Det fortæller mig, at opgaven selvfølgelig ligger bedst hos kommunerne, og hvorfor lave om på en ordning, som fungerer? Jeg går klart ind for decentralisering, og emnet illustrerer jo et dysfunktionelt forhold mellem stat og kommune, siger Kathrine Olldag, som vil gøre sit for at omgøre beslutningen.

- Nu skal jeg først sætte mig ordentlig ind i aftalen og se, hvor hårdt vi er bundet op på betingelserne, men det er jo oplagt at omgøre den beslutning, som ingen vindere har, understreger hun.

Frederiksberg vil opkræve endnu mere
At årene med ejendomsskatteopkrævning har givet kommunerne mod på mere, viser et af forslagene i Frederiksberg Kommunes ansøgning til den kommende frikommuneordning. Også Frederiksberg har haft succes med ejendomsskatterne og vil fremover gerne have lov til at opkræve anden gæld hos sine borgere. I ansøgningen til staten skriver kommunen blandt andet: 

‘Forsøget går i korthed ud på, at kommunen får lovhjemmel til inddrivelse ud over de lovhjemler, der i dag findes på ejendomsskatteområdet. Herved vil det uhensigtsmæssige opgavesnit, der er mellem kommunen og Gældsstyrelsen, blive gjort mindre, samtidig med at borgernes retssikkerhed styrkes. Inddrivelse af de kommunale fordringer er en opgave, som bedst forankres hos de kommunale pantefogeder, som både har lokalkendskab og ekspertisen.  Siden inddrivelsen af ejendomsskatterne blev lagt tilbage til kommunen i februar 2016, er restancerne faldet markant, og er nu lavere end de var i 2005, da strukturreformen trådte i kraft og hele inddrivelsen blev flyttet fra kommune til stat.’





Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57