Borgmester: Statens tilbagetrækning af skatteinddrivelse er ”utidig”
Regeringen kan efter en kort bemærkning ende med at hjemtage ansvaret for inddrivelsen af ejendomsskatter, en opgave, som kommunerne gerne ser parkeret permanent i egen forvaltning.
økonomi
Det er ikke småbeløb, de danske boligejere skylder kommunerne.
I Københavns Kommune mangler der over 30 millioner kroner i kassen, mens boligejerne i Aarhus og Gribskov Kommune har misligholdt betalinger for godt 10 millioner kroner. Det viser en ny oversigt fra Skatteministeriet.
Sammenlagt står Skat til at overdrage restancer på over 300 millioner kroner alene for ejendomsskat til inddrivelse ved kommunerne selv.
KL glæder sig over, at kommunerne selv får muligheden for at inddrive gælden, men glæden kan blive kortvarig.
I det nuværende lovforslag om overdragelse af inddrivelsesopgaverne er der nemlig lagt op til, at opkrævningen af fortrinsberettigede kommunale fordringer skal overgå til staten igen i 2019.
Borgmester: Det er utidigt
I Lejre Kommune ærgrer borgmester Carsten Rasmussen (S) sig over, at opgaven med at inddrive fortrinsberettigede kommunale fordringer ikke ser ud til at blive permanent.
”Staten kan lige så godt bekende kulør og sige, at den ikke magter opgaven”
Borgmesteren glæder sig dog over, at kommunerne i den midlertidige periode kan få lov til at varetage inddrivelsesopgaven selv.
- Jeg erfarer, at beløbet er vokset og vokset, mens vi ikke havde opgaven. Jeg er sikker på, at vi nok skal få os gravet godt ned, og at resultatet er bedre, når vi er færdige, end da vi fik opgaven – i direkte modsætning til staten, siger Carsten Rasmussen.
Frustration i forvaltningen
Hvis kommunerne skal overdrage ansvaret tilbage til staten i 2019, bliver det svært at opnå optimale gevinster.
- Når det er kørt på skinner efter ét år, så er vi måske der i forløbet, hvor vi skal aflevere opgaven til Skat igen. Det er det, der er så frustrerende, siger Susanne Rehn, der er teamleder for Center for Koncernservice og Økonomi hos Næstved Kommune.
Staten vil kompensere kommunerne for inddrivelsesopgaverne. Ifølge Susanne Rehn betyder det, at Næstved Kommune vil få midler, der kan finansiere en halv medarbejder.
- Men arbejdet kræver mere end en halv medarbejder. Og i starten vil det jo altid tage længere tid, fordi vi først skal ind i de nye rutiner. Blandt andet skal vores debitorsystem kunne håndtere sagerne, og vi skal lave aftaler med advokater om, at de skal forestå selve tvangsauktionen, fortæller hun.
Her ser kommunen også frem til selv at få muligheden for at kunne inddrive sin gæld, og her forventer teamlederen at kunne rykke markant hurtigere på sagerne, end hvad Skat har præsteret.
- Skat rider ikke samme dag, som de sadler. Skat har to måneder og tre år at løbe på, inden de skal vælge at sætte huset på tvang. Vores opfattelse er, at det har taget lang tid for Skat – det virker som om, at de ikke har behandlet sagerne løbende, siger Susanne Rehn.
Udgifter skal afskrives
Det midlertidige ansvar, der bliver placeret hos kommunerne, gør det heller ikke muligt at lave den mest fordelagtige løsning set udfra et økonomisk perspektiv.
- Overtager kommunerne opgaven permanent, så vil engangsudgifterne kunne fordeles over en meget lang periode. Men bruger vi et halvt år på at opbygge systemer, så har kommunerne dybest set kun opgaven halvandet år efterfølgende, og så skal man igen til at afskrive, når opgaven ikke er der længere, siger Morten Mandøe, der er cheføkonom hos KL.
Avisen har foreholdt skatteminister Karsten Lauritzen (V) kritikken fra borgmester Carsten Rasmussen (S) og KL, men ministeren ”har desværre ikke mulighed for at give interview,” skriver Skatteministeriets kommunikationssekretariat og henviser til Skatteministeriets høringssvar til L 102, som dog ikke indeholder svar vedrørende den konkrete kritik.
Fra kommune til stat til kommune – til stat?
- Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har den 14. december 2016 fremsat et lovforslag (L 102) om, at inddrivelse af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav skal overdrages til kommunerne.
- Ansvaret skal altså overdrages fra staten, som overtog opgaven omkring inddrivelse af al offentlig gæld i 2005.
- Lovforslaget er fremsat ”som følge af den ekstraordinære situation, som Skats restanceinddrivelse befinder sig i. Efter at det blev besluttet at nedlukke Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI), er inddrivelsesaktiviteten væsentligt nedsat, hvilket har betydelige konsekvenser for kommunernes krav, herunder de fortrinsberettigede krav,” beskrives det i lovteksten.
- Den samlede regning for at lægge EFI i graven og udvikle midlertidige erstatnings-systemer kan ende på op mod 475 millioner kroner, fortalte Skatteministeriet i foråret 2016.
