Kommuner frygter EU-morarenter

I de fem kommuner med flest lavtuddannede unge har blot to ud af tre en højere uddannelse end folkeskolen. Tallene er alvorligt læsestof, mener forsker.

bruxelles

Af Redaktionen | [email protected]

Små forretningsdrivende skal ikke fungere som banker for offentlige myndigheder og store virksomheder i Europa. Det er tankegangen bag et nyt sæt betalingsfrister vedtaget på EU-plan, som også kommer til at gælde danske kommuner.

Det er særligt skræmmebilledet fra sydeuropa, der har fået EU-Kommissionen til at foreslå en opstramning af reglerne. For eksempel er sygehuse i Grækenland notorisk kendt for at være flere år bagud med betalingerne. Mens en leverandør til det offentlige i Italien i snit må vente 100 dage på sine penge.

Direktivet sætter en frist på 30 dage for betalinger fra det offentlige, der kun efter udtrykkelig aftale kan ændres til 60 dage i særlige tilfælde – og det primært for sundhedssektoren. Dermed bør de danske kommuner i langt overvejende grad allerede ligge inden for normerne, vurderer Kommunernes Landsforening.

Betaler til tiden

Alligevel er KL ikke glad for de nye regler, der indfører skrappere sanktioner, hvis skyldneren er for langsom med at komme til pengepungen ved blandt andet at hæve morarenterne, der kan lægges på fakturaerne, så snart tidsfristen overskrides. 

Ifølge konsulent i KL's Økonomiske Sekretariat Søren Hemmingsen skyldes for sene betalinger fra kommunerne nemlig oftest fejl i fakturaerne eller problemer med det produkt, der er leveret, hvilket de ikke vil straffes for.

”Kommunerne betaler først, når arbejdet er udført korrekt, eller produktet er leveret uden fejl, og når fakturaen er i orden. KL kan således ikke støtte en forøgelse af morarenterne,” siger Søren Hemmingsen, der understreger, at alle betalinger selvfølgelig skal ske efter reglerne og også i vid udstrækning gør det.

”En endnu ikke offentliggjort analyse viser, at langt de fleste kommunale betalinger i dag faktisk sker til tiden,” siger han. 

Kommuner klynker

Men kommunerne klynker, lyder det fra Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet, der stemte loven igennem sidste onsdag.

”Hvis der er en reel tvist, så kører sådan en sag jo i det almindelige system. Og så er man ikke forpligtet til at betale. Og når alle de andre skal rette sig efter de frister, så skal de danske kommuner også,” siger parlamentarikeren.

Hun opfordrer kommunerne til at henvende sig, hvis reglerne virkelig bliver meget svære for dem at leve op til.

”Hvis der kommer for meget administrativt bøvl ud af det, så må de komme til mig og give eksempler på, hvad de har af problemer, for det er selvfølgelig ikke vores intention, at det her skal give mere bureaukrati,” siger Christel Schaldemose.

Det vurderes, at europæiske virksomheder hvert år bruger over 200 millioner kr. i unionen på at jage kunder, der overskrider deres frister. Og ifølge den liberale gruppe i EU-parlamentet vil de nye regler øge likviditeten i de europæiske virksomheder med over 180 milliarder euro.

Fristerne skal være trådt i kraft på dansk jord inden 2013. Men fra parlamentets side opfordrer man til, at landene ikke trækker den for lang tid, fordi mange mindre virksomheder er presset af den generelle økonomiske nedgang og har brug for at få deres penge hurtigt.

EU

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet