Kommunale ledere slider mere på skolebænken

Uddannelsesniveauet for ledere i kommunerne er steget markant efter kvalitets- og strukturreformen i 2007, viser ny undersøgelse.

uddannelse

Af Joan Færch | [email protected]

Diplomuddannelser er blevet et hit blandt kommunernes decentrale ledere, der tæller skoleledere, daginstitutionsledere og plejecenterledere. En dugfrisk undersøgelse, som Syddansk Universitet har lavet i samarbejde med Lederne og Kommunaldirektørforeningen, viser, at der i perioden fra 2004 til 2010 er sket en tredobling i antallet af skoleledere, der har  gennemført eller er i gang med en diplom- eller masteruddannelse.

Også plejehjemsledere og ledere af dagsinstitutioner følger godt med, idet dobbelt så mange af dem har været på skolebænken for at gennemføre en diplom- eller masteruddannelse siden kvalitetsreformen i 2007. 

”Der har været en markant interesse for at klæde kommunernes ledere bedre på siden midten af 90’erne, så der var et behov, som blev yderligere stimuleret, da  regeringen gennemførte en kvalitetsreform næsten samtidig med strukturreformen i 2007 og samtidig sendte penge med til efteruddannelse,” siger professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen. 

Sammen med lektor Johannes Michelsen og ph.d-stipen­diat Dan Michael Nielsen står han bag undersøgelsen ’Den decentale leder’, der omfatter 76 af landet 98 kommuner. Undersøgelsen har set på vilkårene for ledelse i kommunernes decentrale serviceinstitutioner i perioden fra 2004 til 2010.

En pose penge

Undersøgelsen viser, at langt over halvdelen af plejecentrenes ledere, i alt 66 procent, har gennemført en diplom- eller masteruddannelse. 61 procent af skolelederne har gennemført en tilsvarende uddannelse, mens knap halvdelen af daginstitutionslederne har taget en diplom- eller masteruddannelse. Til gengæld har de i højere grad end de andre to ledergrupper deltaget i andre former for lederuddannelse og lederkurser. 

Regeringen formaliserede i 2007 diplomuddannelserne i offentlig ledelse og bevilgede samtidig 250 millioner   til de diplomuddannelser og 75 millioner kroner til en særligt udviklet fleksibel masteruddannelse for offentlige ledere. 

”Det var en kunstig understøttelse af uddannelserne i offentlig ledelse, og derfor så vi selvfølgelig også en større tilgang til uddannelserne, fordi det blev billigere for kommunerne. Samtidig var det et stigende krav fra arbejdsgivernes side, at medarbejderne skal dokumentere, at de har forudsætninger for at bestride et lederjob. Så uddannelsen blev en forudsætning for overhovedet at få lederjobbet,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Rendyrkede ledere

Forskerne har endnu ikke målt på, at den mere målrettede uddannelse af de offentlige leder har en effekt i form af højere effektivitet eller for den sags skyld bedre betjening af borgerne, men Kurt Klaudi Klausen er overbevist om, at lederuddannelserne har gjort en forskel:

”Lederne ser på deres egen rolle på en anden måde, når de har gennemført en lederuddannelse. De er mere indstillet på at påtage sig ledelsesopgaven både i forhold til personalet og på det strategiske og administrative plan. De ser også sig selv mere som en del af et ledelsessystem, hvor de skal være loyale over for den fælles opgave, hvor de tidligere mere så på fagligheden og den institution, de selv var ledere af.”

De kommunale ledere har med Kurt Klaudi Klausens ord fået en mere rendyrket ledelsesidentitet.

 

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet