I et scenarie med en hård liberalisering kan kommunikationschef hos Amager Ressourcecenter Nils Thor Rosted ikke afvise, at ARC må øge importen af affald for at begå sig i konkurrencen, hvilket ellers strider mod affaldaftalens hensigt.
I et scenarie med en hård liberalisering kan kommunikationschef hos Amager Ressourcecenter Nils Thor Rosted ikke afvise, at ARC må øge importen af affald for at begå sig i konkurrencen, hvilket ellers strider mod affaldaftalens hensigt.
Foto: Hufton & Crow, ARC

Kommunale lån kan være ulovlig statsstøtte i fri konkurrence

14 borgmestre har skrevet til Dan Jørgensen (S) med deres bekymring for en liberalisering af affalds- og forbrændingssektoren. Der er blandt andet frygt for, at lån for 12,4 mia. kr. hos KommuneKredit skal opsiges.

efter dødslisten

Af Emil Staulund Larsen | [email protected]

I februar i år afviste myndighederne KL’s udspil til en liste over affaldsforbrændingsanlæg, der kunne lukkes, så man kunne komme i mål med som merens aftale for en grøn affaldssektor. Hvis KL’s model ikke kunne godkendes, ville en automatisk konkurrenceudsættelse blive sat i værk. Det bliver dog uden Enhedslisten, der ellers var med til at indgå aftalen – og som smækker med døren til forhandlingslokalet.

Klimaordfører Peder Hvelplund kalder beslutningen for “forhastet”, mens der mangler afklaring for, hvad det vil betyde for kommunernes økonomi, ligesom en liberalisering kan risikere at modarbejde aftalens klimamål.

Det er ikke kun i forhandlingslokalet, at der har været bekymring for en række uafklarede spørgsmål i aftalen. En aktindsigt hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at 14 borgmestre har udtrykt bekymring for de forestående planer i skriftlige henvendelser til minister Dan Jørgensen (S), siden myndighederne afviste KL’s plan.

Borgmestrene – heraf syv socialdemokratiske – påpeger, at rammerne er uklare for den kommende konkurrenceudsættelse. Flere af borgmestrene frygter, at aftalen vil føre til øget import af affald, usikkerhed om CO2-fangst, risiko for at miljøindsatsen vil blive nedprioriteret i en hård konkurrence, og at konkurrencen vil kunne medføre konkurser, der vil ramme de kommunale budgetter.

Lån for 12,4 mia. kr. i problemer

De store affaldsforbrændingsanlæg er ikke billige at opføre. Amager Ressourcecenter, ARC, og Argo i Roskilde har kostet henholdsvis mere end fire mia. kr. og cirka 1,3 mia. kr. at bygge. Det kræver et større lån, som ofte tages igennem KommuneKredit. Hos KommuneKredit står kommunerne sammen og hæfter solidarisk, hvilket er med til at sikre favorable priser, og lån ydes mod kommunegaranti. I en konkurrencesituation kan lånene dog vise sig at være for favorable.

Kommunen.dk har fået indsigt i et brev sendt til departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Lars Frelle-Petersen, hvori adm. direktør hos KommuneKredit Jens Lundager udtrykker bekymring for, at den skitserede udbudsmodel vil betyde, at KommuneKredit ikke længere vil kunne yde lån til anlæggene inden for statsstøttereglerne. Det kan betyde, at eksisterende lån desuden må opsiges.

KommuneKredit oplyser selv, at der er tale om eksisterende lån med en markedsværdi på 12,4 mia. kr. til de danske anlæg.

I et notat fra Statsstøttesekretariatet vurderer sekretariatet, at det “ikke kan udelukkes, at den nuværende finansiering hos KommuneKredit indebærer statsstøtte”, da “støtte til kommunale anlæg i form af finansiering på submarkedsvilkår kan fordreje konkurrencevilkårene”, ligesom det ikke kan udelukkes, at “garantier stillet af kommunerne for affaldsforbrændingsselskaber kan indebære statsstøtte”.

KommuneKredit afviser selv, at lånene skulle være i strid med statsstøttereglerne under de nuværende forhold.

Bekymring i kommunerne

En aktindsigt hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at 14 borgmestre har skrevet en bekymret henvendelser til minister Dan Jørgensen (S), siden myndighederne i februar dumpede KL’s udkast til en lukkeliste, og aftaleparterne begyndte at arbejde med en konkurrenceudsættelse.

Følgende borgmestre har underskrevet en henvendelse til ministeren:

  • Eik Dahl Bidstrup (V), borgmester i Dragør
  • Allan Andersen (S), borgmester i Tårnby
  • Helle Adelborg (S), borgmester i Hvidovre
  • Simon Aggesen (K), borgmester i Frederiksberg
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester i København
  • Lars Weiss (S), overborgmester i København
  • Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød
  • Thomas Lykke Pedersen (S), borgmester i Fredensborg
  • Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør
  • Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm
  • Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal
  • Marie Stærke (S), borgmester i Køge
  • Bo Hansen (S), borgmester i Svendborg
  • Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn*

Derudover har EL, SF, R og Lokallisten Gladsaxe også rettet henvendelse til ministeren.

* På vegne af byrådet.

Dyrt at omlægge lån

Som de fleste, der har lånt til et hus eller en bil, ved, er det sjældent gratis at omlægge et lån – og det er det heller ikke, når man har et lån til et affaldsforbrændingsanlæg. Desto nyere anlægget er, desto højere er gælden typisk, da de ældre anlæg har haft længere tid til at afdrage på gælden. ARC er det anlæg, der har den højeste gæld, som lige nu løber op i 3,56 mia. kr.

- Hvis vi skal indfri vores lån, vil det koste i omegnen af 427 mio. kr. for vores del af gælden – og det er bare en engangsudgift for at komme ud af lånet. Derefter skal vi ud og optage nye lån på et privat lånemarked, hvor der også skal betales garantiprovision, siger Nils Thor Rosted, kommunikationschef hos ARC

ARC er langt fra ene om at have store lån hos KommuneKredit, som nu er i risiko. Vestforbrændingen har en gæld på godt 1,7 mia. kr., Argo har en gæld på godt 950 mio. kr., MEC i Holstebro har en gæld på 310 mio. kr., de to Energnist-anlæg har gæld på henholdsvis 235 mio. kr. og 149 mio. kr., mens AffaldVarme Aarhus har gæld for godt 210 mio. kr., og RenoNord i Aalborg har en gæld på 156 mio. kr.

De kan altså alle stå over for en overraskende regning.

- Indtil vi kender de endelige rammer, tegner det til at blive en større regning for aftalen, end politikerne først havde gået og troet. Det vil i sidste ende blive dyrere for skatteborgerne, siger Nils Thor Rosted.

Der er selvsagt også en række affaldsforbrændingsanlæg, som ikke har nogen større gæld, fx Kraftvarmeværk Thisted, der har en gæld på 28 mio. kr., eller bornholmske Bofa, der har en gæld på syv mio. kr.

Skal søge dialog med EU-Kommissionen

Det er muligt, at lånene hos KommuneKredit kan fortsætte, men det kræver en tilladelse fra EU-Kommissionen. I aftalen fremgår det, at regeringen vil i dialog med EU-kommissionen, så kommunernes lån kan fortsætte til udløb og ikke lægges om.

- Det er helt almindeligt, at relevante fagministerier går i dialog med statsstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet og eventuelt også EU-Kommissionen i sådanne sager. Dialogen kan bidrage til at designe en model og eventuelt finde et kompromis, der er i overensstemmelse med statsstøttereglerne, fortæller Pernille Wegener Jessen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i EU-ret og spørgsmål om statsstøtte.

Pernille Wegener Jessen understreger, at med det rigtige design kan det være muligt at bibeholde de eksisterende lån og opnå en undtagelse. Regeringen har dog ikke begyndt dialogen med EU-Kommissionen, selvom det er en central del af aftalen, at de eksisterende lån kan fortsætte.

- En undtagelse er ikke noget, der kan tages for givet. Derfor skaber det en ærgerlig usikkerhed for de involverede parter, hvis man ikke har taget dialogen med særligt EU-Kommissionen forud for en beslutning om konkurrenceudsættelse, siger hun.

  Indtil vi kender de endelige rammer, tegner det til at blive en større regning for aftalen, end politikerne først havde gået og troet.

S afventer grønt lys fra Bruxelles

Regeringen er også fortrøst- ningsfuld i forhold til at nå en aftale med EU-Kommissionen, som den er ved at indlede en dialog med, oplyser konstitueret klimaordfører Bjørn Brandenborg (S).

- Vi er fortrøstningsfulde, men vi har også indskrevet i aftalen, at hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil vi med aftalepartierne skulle drøfte den videre vej frem. Og den drøftelse sker, inden vi går videre og træffer en beslutning om en udbudsmodel, fortæller Bjørn Brandenborg.

Han vil ikke melde en præcis tidsplan ud for det videre arbejde for den endelige udbudsmodel og konkurrenceudsættelse, da det først og fremmest er afgørende, at man indgår en aftale med kommissionen. Han understreger, at når rammerne om lånene er kommet på plads, ønsker regeringen en bred inddragelse af anlæg, kommuner, interessenter og partierne bag aftalen.

Adspurgt om bekymringen for, at aftalen i sidste ende vil kunne medføre en øget import af affald i en konkurrencesituation, fastholder Bjørn Brandenborg, at aftalen vil sikre den ønskede effekt.

- Vi har indskrevet en lang række elementer i aftalen, som skal sikre, at vi får reduceret mængden af affald, der bliver afbrændt. Blandt andet et kapacitetsloft og stramninger af miljøkrav. Dertil kommer, at vi har indskrevet muligheden for at indføre en afgift på forbrænding, hvis reduktionerne i mængden af affald ikke udvikler sig i den rigtige retning, siger han.

Aftaleparterne havde afsat 200 mio. kr. til at kompensere de anlæg, der stod til at blive tvangslukket af KL’s lukkeliste. Det er dog uklart, hvorvidt de anlæg, der måtte lukke i en konkurrencesituation, vil blive kompenseret, hvilket flere borgmestre også har udtrykt bekymring overfor Dan Jørgensen (S).

- Hvis puljen skulle vise sig ikke at være tilstrækkelig, vil vi indkalde aftalepartierne til at drøfte, hvorvidt puljen skal øges, siger Bjørn Brandenborg og tilføjer:

- Den diskussion ligger dog længere ude i fremtiden. Første skridt er at få en afklaring fra EU-Kommissionen.

Teknik & miljø

Økonomi

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet