Klapjagt på selvejende børnehaver

På to år er hver femte selvejende børnehave lukket. Kommunerne gør livet surt for dem og presser dem til at blive kommunale, fordi de finder dem ’besværlige’, mener foreninger.

social

Af Sine Riis Lund | [email protected]

De selvejende børnehaver bukker under på stribe. Det på trods af, at nye undersøgelser fra Århus, København og Norge samfattende peger på, at ledere i de selvejende daginstitutioner har mindre stress, mindre sygefravær, og der er større tilfredshed blandt ledere, ansatte og forældre, fortæller generalsekretær i Menighedernes Daginstitutioner, Charlotte Biil.
”Det virker paradoksalt og grotesk, at kommunerne er ved at smide et velfungerende barn ud med badevandet,” siger hun.
Fra 2007 til 2009 er antallet af de selvejende børnehaver faldet fra 600 til 472 eller et fald på 21 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
”Det er ret voldsomt,” konstaterer professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han pointerer, at der selvfølgelig godt kan være børnehaver, der selv ønsker at blive kommunale, men at det formentligt mere afspejler kommunernes ønske om at få mere hals- og håndsret over børnehaverne.
”Kommunerne kan gøre det mere eller mindre attraktivt for institutioner at være selvejende, og det vil godt kunne få de selvejende til at overgive sig til at blive kommunale,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Åbenlys chikane

Selv om politikere ynder at rose de selvejende institutioner, så bliver dagligdagen for børnehaverne netop gjort så sur som muligt af kommunernes embedsmænd, mener Peter Duetoft, der er landsformand for Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO.
”De bliver opfattet som besværlige i den forstand, at kommunerne ikke bare altid kan udstede ordrer til dem, fordi så er der en bestyrelse, der skal inddrages,” siger han.
Selvejende børnehaver adskiller sig fra kommunale ved, at de indgår kontrakter med kommunerne om de overordnede rammer, men det økonomiske ansvar og arbejdsgiveransvaret påhviler bestyrelsen af de selvejende institutioner. Peter Duetoft understreger, at mange kommuner er glade for deres selvejende institutioner, men andre steder bliver de helt åbenlyst modarbejdet.

Chikaneri og udelukkelse

”Vi hører om chikane, kurser, som lederne ikke kommer med på, fællesskaber, hvor man ikke altid bliver inddraget. Og vi har ledere, der har fået at vide, at hvis de skal bevare deres lederpost, så kunne det jo være, at kommunen skulle gå ind i institutionen. Og det er selvfølgelig et stort pres at sætte en leder under,” siger Peter Duetoft.
Han peger på, at en anden medvirkende årsag kan være nye strukturer, der gør det mere administrativt vanskeligt at være en selvejende institution, og opfordrer helt generelt til mere samarbejde.
Kurt Klaudi Klausen fortæller, at de seneste års markante fald er en klar forstærkelse af en tendens, der har været undervejs siden midten af firserne. I 2007 lavede DLO en rapport om faldet og konstaterede, at faldet var et direkte resultat af kommunernes misbrug af deres dominerende stilling. Charlotte Biil er ikke mindre harm i dag.
”Der sker stadig en klapjagt på vores aktører,” konstaterer hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL. :

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet