Sidste efterår midt under flygtningekrisen satte vi tre millioner af til renovering af skoletoiletterne i Rudersdal Kommune. Det havde været en af mine mærkesager i budgetprocessen, men pludselig føltes det mindre vigtigt. Siden har jeg tænkt en del over, om kommunalpolitikere kan redde verden? Mit svar er ja.

Tænker langt frem

Først og fremmest tænker kommunalpolitikere langsigtet. Kommunerne har en fast valgperiode på fire år, og ingen behøver at frygte for valg i utide. Det giver arbejdsro og mulighed for at lægge planer og budgetter mere end et år frem i tiden. I kommunerne kan man gennemføre større reformer i starten af en periode og reservere det sidste år til valgkamp. Normalt ikke en cyklus, man ligefrem praler med i kommunerne, men forestil jer alternativet.

På Christiansborg kan den politiske situation være ustabil, og muligheden for udskrivelse af valg skaber et mere eller mindre permanent taktisk fokus på næste valg – godt hjulpet på vej af hyppige meningsmålinger og kommentatorer.  Derudover er borgmestereffekten stærkere end statsministereffekten: Langt de fleste borgmestre sidder mere end én valgperiode og bykongerne i op mod 20 år. Det giver mulighed for at tænke frem i tiden og pejle efter, hvad der er det bedste på langt sigt for kommunen og verden.

Kommunalpolitikere handler

Derudover bliver kommunalpolitikere i mindre grad vurderet på visioner og planer og i højere grad på den konkrete service og de kommunale tilbud, som borgerne møder i hverdagen. Det gør politikerne handlingsorienterede. De ideologiske debatter er der ingen lokale vælgere, der hører, og de lokale medier skriver kun lidt om dem. Så de fleste kommunalpolitikere vælger pragmatismen og de konkrete og synlige sejre i lokalsamfundet – til gavn for borgerne. Mange kommunalpolitikere og borgmestre fortæller med stolthed om de punkter på kommunekortet, de har været med til at etablere eller renovere. Det kan være alt fra nye idrætsanlæg til klimasikring - men det er altid konkret.

Kommunerne sætter også gerne forsøg i gang med nye måder at tænke velfærd eller samarbejde på. Tænk på Vejle-modellen for integration, som fik stor opmærksomhed under trepartsforhandlingerne, Borås-modellen med tættere opfølgning i børnesagerne og Fredericia-modellen til hverdagsrehabilitering, som er kopieret over det ganske land i forsøget på at håndtere stigende udgifter til ældrepleje.

Pres på regeringsledere

Derudover samarbejder kommuner og byer gerne. Tænk herhjemme på de mange fælleskommunale selskaber, på 6-by-samarbejdet, på de europæiske storbyer, der er samlet i Eurocities, eller klimaorganisationen C40, der er en sammenslutning af over 80 storbyer fordelt over hele verden, heriblandt København. Storbyerne gjorde ord til handling i klimadebatten ved at sætte mere ambitiøse mål end de lande, de kom fra, og ved selv at iværksætte klimaprojekter i deres byer. Det havde en direkte gavnlig effekt på klimaet samtidig med, at det satte verdens regeringschefer under pres op mod klimatopmødet i Paris. De borgmestre var med til at redde verden.

Tal selvstyret op

Det kan andre kommunalpolitikere også være. Indenfor rammerne af det kommunale selvstyre kan kommunalpolitikerne fokusere på både stort og småt. Så jeg vil opfordre byrådspolitikerne til at stoppe med at tale det kommunale selvstyre og deres egen betydning ned. Vis i stedet, hvordan kommunerne ved at arbejde langsigtet og handlingsorienteret bidrager til at gøre kommunen og verden til et bedre sted.

Budgettet til skoletoiletterne er ikke en simpel VVS-opgave. Det handler om at spare på vandet, som er en af klodens knappe ressourcer, og det handler om at sikre trivsel, koncentration og læring i skolerne.

Hvordan bidrager du til at redde verden?