Kære kommuner, ansvaret for pædagoguddannelsen er også jeres

Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse med 26 uddannelsessteder og et årligt optag på mere end 4.500 studerende. Syv pct. af alle studerende på de videregående uddannelser læser til pædagog.

Men pædagoguddannelsen er ikke bare den største uddannelse, det er også en af de vigtigste. Pædagoger uddannes til at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med at understøtte børns udvikling, trivsel, dannelse og læring; sætte fokus på identitetsdannelse, relationer, fællesskab og inklusion; social- og specialpædagogiske aktiviteter rettet mod børn og unge med særlige behov, mennesker med sociale vanskeligheder, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Det er vores vigtigste uddannelsesopgave, at de bliver klar til at kunne det.

Professionshøjskolerne har med en ni-punktsplan taget fat på kvaliteten af den del af uddannelsen, som ligger hos dem. Det var tiltrængt. Kommunerne har også et stort medansvar for pædagoguddannelsen. Det er nemlig ude i kommunerne, at de pædagogstuderende får deres praktiske erfaring og kan skabe koblinger mellem teorien fra undervisningen og praksis.

Praktik er afgørende
Pædagoguddannelsen varer 3,5 år, og de studerende er sammenlagt i praktik i halvandet år. Praktikken udgør altså mere end en tredjedel af uddannelsen, og den er ekstremt vigtig for at klæde fremtidens pædagoger på til deres konkrete arbejde. Desværre er praktikken også af meget svingende kvalitet.

I januar 2017 udkom undersøgelsen Pædagogstuderendes vilkår i praktikken lavet af Pædagogstuderenes Landssammenslutning. Blandt de 1.119 pædagogstuderende, der deltog i undersøgelsen, havde halvdelen uventet oplevet at stå alene med ansvaret for børnene eller de voksne brugere på deres praktiksted. 38 pct. havde oplevet skemalagt alenetid.

Det er selvfølgelig ikke i orden. Praktikken er en læringsperiode, hvor man altid bør have kolleger, man kan hente hjælp og rådgivning hos. Praktikanten må aldrig blot betragtes som billig arbejdskraft.

Uddannelserne gør mere
På uddannelsesstederne skal man gøre meget for at sikre de studerende den bedst mulige praktiktid og for at sikre en ordentlig kobling mellem den teori, de studerende har med fra uddannelsen, og den praksis, de møder ude i praktikinstitutionerne. Her er nogle gode eksempler:

På UC Lillebælt i Jelling udarbejder de studerende en plan, der sikrer individuelle læringsmål for praktikken og en stærkere kobling mellem teori og praktik. Det sidste sikres ved, at de studerende arbejder med at koble vidensmål med færdighedsmål.

På UC SYD i Aabenraa skal alle studerende udarbejde en praktikforberedende opgave. Det er et stort arbejde, men det betyder, at de studerende føler sig bedre klædt på til at skulle ud i virkeligheden. Rapporten består af seks delopgaver: de studerende skal lære deres praktikinstitution at kende, forberede et besøg forud for praktikstart, forberede spørgsmål til deres praktiksted, læse relevant litteratur, udarbejde en beskrivelse af de undervisningsmoduler, de har gennemført forud for praktikken, samt gøre sig overvejelser om, hvilke kompetencer de opnår igennem praktikken.

På VIA University College i Randers giver løbende praktikopgaver en bedre kobling mellem undervisning og praktik. Og på University College Nordjylland afholder man læringsplansdag, der forbereder studerendes faglige udbytte af praktik.

Et fælles ansvar
Men uddannelsesinstitutionerne kan ikke gøre det alene. De og kommunerne har et fælles ansvar for at sikre en god og lærerig praktik.

Derfor er det vigtigt, at praktikken bliver en hovedprioritet ude i kommunerne og i de kommunale institutioner, hvor den finder sted. Eksempelvis skal studerende ikke opleve så meget alenetid, som den seneste undersøgelse peger på. Det er kommunernes ansvar.

Ligeledes er det kommunernes ansvar, at institutionernes praktikvejledere bliver klædt ordentligt på. Uddannelsesinstitutionerne tilbyder uddannelsesforløb, og der findes også en praktikvejlederuddannelse. Praktikvejlederne skal have de fornødne kompetencer.

Praktikvejledere skal uddannes
EVA’s undersøgelse af praktikvejledningen på pædagoguddannelsen fra 2014 viste, at 40 pct. af praktikvejlederne havde gennemført praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejledningen skal prioriteres. Det bliver den også rigtig mange steder, men vi skal have alle praktiksteder med. Vejledningens kvalitet skal have et minimumsniveau på alle praktiksteder.

Og så skal der være styr på uddannelsesplanerne. Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, hvor praktikstedet modtager studerende. I EVA’s undersøgelse fra 2014 kan man læse, at omkring en tredjedel af de studerende ikke har en uddannelsesplan.

Hvis vi skal sikre, at fremtidens pædagoger får den bedst mulige uddannelse, skal kommunerne også løfte deres del af opgaven, nemlig at sikre en god og lærerig praktik. Der skal fokus på læring, de studerende skal ikke bruges som billig arbejdskraft, praktikvejlederne skal klædes ordentligt på, og der skal være styr på uddannelsesplanerne.