Politik fra rødderne
Omkring 40 pct. af indbyggerne i Ishøj er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Strandgårdskolen er den skole i kommunen, som har den største andel af tosprogede elever.
Foto: Linda Kastrup, Ritzau Scanpix

Ishøj 43 år senere: ‘Sprogbrugen har ændret sig fuldstændig’

Kommunen.dk skrev sidst om Strandgårdskolen i 1976. Siden da er der sket store forandringer - blandt andet taler skolen helt anderledes om sine elever.

 i dag

Af Christian Olesen | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

‘Fremmedsprogede’, ‘muhamedanere’, og ‘gæstearbejdere’. Udtryk som ikke bliver brugt længere i medierne, i skolevæsenet eller på Strandgårdskolen i Ishøj.

Men i 1976 talte man anderledes, og tiden var en anden.

Dengang interviewede kommunen.dk daværende skoleinspektør på Strandgårdskolen, Leif Nolling, om nogle af de udfordringer, der var ved at drive en skole, hvor en femtedel af eleverne havde en anden etnisk herkomst end dansk.

Her 43 år senere bad vi den nuværende skoleleder, Jan Mindegaard, læse artiklen og fortælle, hvordan skolen i Ishøj har ændret sig.

- Det jeg oplever, i forhold til hvad jeg læser, er, at hele sprogbrugen har ændret sig fuldstændig. Det er ikke fremmedsprogede, men tosprogede, vi arbejder med. Og hvis jeg skal være lidt firkantet, så er det, fordi det er børn, der kommer her for at gå i skole. Det er ikke fremmede. Jeg er ligeglad med, hvor deres forældre kommer fra, siger Jan Mindegaard.

En anden samtid
Strandgårdskolen er en af de skoler i Danmark med flest tosprogede elever. Skolen ligger midt i det store boligkvarter Vejleåparken, hvor beboersammensætningen inkluderer mange indvandrere og efterkommere.

Det er også derfor, 82 pct. af eleverne på Strandgårdskolen er tosprogede. Det vil sige 380 af de 465 børn, som går på skolen. Børnene taler 27 forskellige sprog, og 118 er ikke på nuværende tidspunkt danske statsborgere.

  Vi har mange dygtige medarbejdere, som arbejder her, fordi de gerne vil arbejde med tosprogede børn, siger Jan Mindegaard.

I 1976 havde skolen fire modtageklasser. De er der ikke mere, for i dag virker det bedre at sætte eleverne ind i en almindelig klasse på Strandgårdskolen, mener Jan Mindegaard.

- Vi sætter eleverne i almindelige klasser, og så har vi en ihærdig sprogindsats. Sproget er generelt et af vores allerstørste arbejdsområder, siger han.

Jan Mindegaard har været skoleleder i Ishøj siden midten af december sidste år, og han påpeger, at samtiden har ændret sig meget siden 1970’erne.

- Dengang hed det jo gæstearbejdere, og det var planen, at de skulle arbejde i nogle år, før de skulle tilbage til deres hjemland. I dag er der en accept af, at man bor her, og at vi skal undervise børn, der kan bo i det danske samfund. Det er et helt andet paradigme, siger han.

Lange skoledage
Strandgårdskolen har et væsentlig større budget pr. elev, end de mange skoler i samme størrelse har. Det skyldes, at det kræver ekstra mandetimer og udvidede kompetencer at få en skole til at køre, hvor størstedelen af eleverne er tosprogede.

- Vi får mange penge, og denne skole har mange gode ressourcer, og det er også derfor, at vi efterhånden kan løfte eleverne. Vi kan selvfølgelig altid bruge mere, men der skal ikke stå nogen steder, at vi ikke kan løfte opgaven, som den er nu, siger Jan Mindegaard.

  Vi skal være vedholdende i vores kontakt med familierne og betrygge dem i det danske sprog, selvom de ikke taler dansk.

Siden skolereformen i 2014 har landets skoler haft lange skoledage. Strandgårdskolen begyndte allerede med dem i 2008, og når det efter sommerferien bliver valgfrit, om man vil fortsætte med de lange skoledage, har Strandgårdskolen besluttet at blive ved.

Det betyder skolegang fra 08.00-15.30 mandag til torsdag og 08.00 til 14.00 om fredagen.

- Vi vil gerne have eleverne så lang tid som muligt, så vi kan lære dem så meget som muligt, forklarer Jan Mindegaard.

Ring til forældrene
Skolen i Ishøj samarbejder med andre skoler landet over, der også har en høj andel af tosprogede. Internt i kommunen er der også et tæt samarbejde med Ishøjs fire andre folkeskoler. Det sker blandt andet gennem et netværk af skolernes tosprogsvejledere.

En af udfordringerne i den daglige drift er at inkludere børnenes forældre. Her virker skoleintra og e-boks sjældent, så Strandgårdskolen bruger i stedet meget tid på at ringe forældrene op.

- Vi skal være vedholdende i vores kontakt med familierne og betrygge dem i det danske sprog, selvom de ikke taler dansk. Det handler også om at anerkende familierne, og det gør vi blandt andet med et forældrekursus. Herefter bliver det lettere at arbejde sammen, siger Jan Mindegaard.

Han har 20 år som skoleleder bag sig og valgte at flytte arbejdsplads til Ishøj på grund af den store andel af tosprogede elever.

- Stillingen tiltrak mig, fordi her er nogle udfordringer, hvor jeg kunne prøve at bruge min viden som skoleleder i forhold til et helt andet elevgrundlag. Jeg syntes, det var spændende med en kommune, hvor børnene virkelig bliver prioriteret. Og så har vi mange dygtige medarbejdere, som arbejder her, fordi de gerne vil arbejde med tosprogede børn, siger Jan Mindegaard.

Børn & unge


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57