I Herning sad man i 2008 med det samme problem som de fleste andre kommuner. Udgifterne til specialundervisning steg eksplosivt. I stedet for at spare besluttede de at investere i en mere rummelig skole, og det ser ud til at give det ønskede resultat.
”Vi begyndte først i 2009, så det er for tidligt at konkludere noget, men allerede nu ser vi en tendens til, at psykologernes rolle har ændret sig på de skoler, hvor alle lærerne har modtaget efteruddannelse. De er blevet mere vejledende for undervisningen i modsætning til tidligere, hvor de udredede børnene,” fortæller Britta Andersen, som er pædagogisk leder i Hernings skoleafdeling.
Før man besluttede at investere i en langsigtet strategi for en mere inkluderende folkeskole, kulegravede Herning Kommune specialområdet.
”På baggrund af analysen valgte vi en strategi for den normale undervisning med  færre børn per voksen, voksne med specialviden, og at man i høj grad tager højde for det enkelte barns behov,” fortæller Britta Andersen.
Helt konkret valgte byrådet i Herning, at man over de næste tre år skulle investere ni millioner kroner om året for at skabe et mere inkluderende læringsmiljø. Pengene er blandt andet gået til en række forskellige efteruddannelsesprogrammer og øget holdundervisning. Når de tre år er gået, er det forventningen, at man kan hente den ekstra investering ind på reducering i specialundervisningen.
”Hele ideen er, at det på langt sigt skal være udgiftsneutralt, og det tror jeg er en af grundene til, at det kunne komme igennem byrådet. Men det har nok også noget at gøre med, at det blev vedtaget i 2008, hvor besparelser ikke var på dagsordenen som i dag,” fortæller Britta Andersen, der advarer mod at satse på en inkluderende skole uden de nødvendige investeringer:
”Jeg tror umiddelbart, at det vil have en negativ effekt, hvis man satser på, at den normale skole skal rumme børn med specielle behov, uden at man sørger for, at den er ordentligt forberedt,” siger Britta Andersen.