Jeg kender det personligt fra nogle af mine gode veninder, der arbejder som sygeplejersker. Deres HVORFOR til at gå sygeplejevejen var klar: De ville yde omsorg og nærvær i forhold til andre mennesker.
 I praksis indgår de imidlertid i dag i organisationer, hvor dette hvorfor er trådt i baggrunden til fordel for processer, IT-systemer og faglighed forstået som faglighed, når vi taler om at skifte en forbinding på et sår.
Ikke faglighed som tid og nærvær.
Det er dette gab imellem HVAD og HVORFOR, som gør, at begge mine veninder har været syge med stress. De bliver simpelthen syge, fordi de ikke får rammerne til at udleve deres HVORFOR i praksis.

 Netop derfor er det at have et klart HVORFOR og ikke mindst udleve dette HVORFOR i praksis helt afgørende for fremtidens organisationer. Ellers dræber vi arbejdsglæden, øger stress og ødelægger til sidst det omsorgssamfund, som tidligere generationer har bygget op.