Politik fra rødderne

Døden kommer tidligere til Lolland, Langeland og Slagelse

Der er masser af undersøgelser af, hvor godt det går. Men hvordan står det egentlig til i den anden ende af skalaen?

 her går det skidt

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Man skal helst bo i nærheden af København, hvis man gerne vil leve længere, end til man fylder 65. I nærheden. Men for guds skyld ikke i København. 

Og man skal også helst holde sig fra Langeland, Vordingborg og Slagelse kommuner. For i de fire kommuner og seks andre er risikoen for at dø, før man fylder 65 år, dobbelt så høj, som den er i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommuner. 

Det viser beregninger, kommunen.dk har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Her har vi blandt andet regnet på risikoen for at dø tidligt, og her tegner der sig et klart billede: borgere fra kommuner på Sydsjælland, på vestkysten og på den københavnske vestegn dør markant tidligere end borgere, der bor nord for København og i nærheden af Aarhus.

Og ikke nok med det. Generelt er det de samme kommuner, der har mange tomme nedrivningsparate huse, mange borgere på kontanthjælp, mange borgere uden ungdomsuddannelse og mange børn anbragt uden for hjemmet. 

Men hvorfor hænger det sammen på den måde? Hvad er det, der gør, at Lolland altid topper de dårlige statistikker? Hvorfor er der altid mange borgere på offentlig forsørgelse i tyndtbefolkede områder? Og hvad kan kommunerne gøre for at komme op i den gode ende af skalaen? 

Kommuner er fritaget
Først og fremmest kan man udelukke, at den høje dødelighed har noget at gøre med jordbunden, eller hvad der er i vandet i de områder, der scorer lavt, siger Knud Juel, professor hos Statens Institut for Folkesundhed:

- Der sker en selektion i, hvor folk bor, simpelthen fordi folk flytter efter nogle konkrete mønstre. Der er for eksempel en ophobning af borgere med lavt uddannelsesniveau eller på overførselsindkomster, der bor de steder, hvor der er en høj dødelighed blandt yngre borgere. Til gengæld kræver det et godt helbred at bo i Gentofte, siger han. 

 

Sagen er den, at de gode, velbetalte job ligger i nærheden af storbyerne, og de, som besidder gode velbetalte job, har også ofte en god sundhedstilstand. Og det giver en forskel, siger Knud Juel:

- Samtidig med at de ressourcestærke flytter fra de tyndtbefolkede områder, bliver boligpriserne i områderne lavere. Og det kan så tiltrække ressourcesvage borgere med et dårligt helbred. 

For faktisk er der ikke så meget, de enkelte kommuner kan gøre ved, at deres borgere dør tidligere end andre borgere. 

- Der er to måder at ændre i befolkningsgrundlaget. Enten tiltrækker man folk med godt helbred, eller også får man dem med dårligt helbred til at flytte, siger Knud Juel. 

Ud i kvadraterne
Selvom det er tydeligt, at der er udfordringer i Lolland og Langeland kommuner, skal man ikke skue befolkningen på kommunegrænsen, siger Rolf Lyneborg Lund, ph.d. fra Aalborg Universitet. 

Han har ved hjælp af et computerprogram undersøgt befolkningerne i små kvadrater på ned til 100 x 100 meter, og han kan konkludere, at der er masser af steder i de såkaldte problemkommuner, hvor det går rigtig godt – ligesom der også er problemer i nogle boligområder i for eksempel Holte og Charlottenlund. 

3,3 pct.

af børnene i Lolland Kommune var i 2014 anbragt uden for hjemmet. I den anden ende af skalaen finder man Furesø Kommune. Her var der tale om 0,4 procent af kommunens børn og unge under 18 år, der var anbragt uden for hjemmet. På landsplan plejer man at sige, at en procent af en børneårgang bliver anbragt uden for hjemmet.

 

Kort fortalt har han dissekeret kommunerne ned på mikroniveau, så det er muligt at se, hvorhenne i kommunerne udfordringerne ligger i stedet for at tale om hele kommunen om en udfordring.

- I virkeligheden bør man slet ikke se på dødelighed og overførselsindkomster på kommunebasis, men i stedet i mindre lokalområder. Når man gør som i dag, svarer det til at sige, at hvis en kommune har kræft i underlivet, kan man skrælle hele kroppen fra navlen og nedad.

Derfor opfordrer han til, at man i kommuner, regioner og i staten laver indsatserne langt mere lokale. 

- Der er ikke ét svar på, hvordan man får et område til at blomstre, og ligesom små områder kan være symptomatiske for en hel kommune, så kan små løsninger også. Lige nu sætter man ind med arbejdspladser og uddannelser, og det virker måske i byerne, men måske det er noget andet, der skal til ude på landet. For lige nu virker de ting, man gør, i hvert fald ikke, siger Rolf Lyneborg Lund.

 

Sådan gjorde vi:  Hvad har vi målt på?

Vi har udvalgt ti parametre til at måle, hvor dårligt det går i en kommune. Det er:

  • - Risikoen for at dø, før man fylder 65 år
  • - andelen af borgere med ingen færdiggjort uddannelse
  • - andelen af anbragte børn
  • - andelen af borgere med grundskolen som højest færdiggjort uddannelse
  • - borgernes egen sundhedsopfattelse
  • - andel af borgere, der føler sig ensomme
  • - andelen af borgere, som modtager offentlig forsørgelse
  • - antal borgere på kontanthjælp
  • - andel af borgere i stofmisbrugsbehandling
  • - antal tomme ejendomme i kommunen. 

43 kommuner optræder på de ti top-ti-lister. Lolland Kommune er på otte af dem. 

Langt de fleste data er trukket hos Danmarks Statistik. En enkelt statistik er hentet hos Vive. 

For at finde ud af, hvor stor sandsynlighed borgerne i hver enkelt kommune havde for at dø, før de fyldte 65 år, har vi trukket tal for antal afdøde pr. år  pr. årgang mellem 0-65 år for en femårig periode (2014-2018) hos Danmarks Statistik. De tal har vi holdt sammen med befolkningstallet for hver kommune, og derefter har vi lagt forholdstallene sammen både for hver årgang og for hvert år. På den måde udviskes pludselige udsving på en enkelt årgang, hvor der for eksempel er høj spædbørnsdødelighed.

Kommunerne spredte sig på en skala fra Rudersdal, der havde den laveste tidlige dødsrisiko med faktor 41, til Lolland, som har den højeste tidlige dødsrisiko med faktor 99,2.

 

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57