Lolland – der flytter de syge hen

Hvis man googler ‘alle problemer ender på Lolland’, handler det første hit om huse, ingen vil bo i mere, og som nu kun kan rives ned. Det næste hit handler om Danmarks laveste levealder.

For der er problemer med Lolland. Ud over at være kommunen, hvor absolut flest dør, før de fylder 65 år, er det også her, der bor flest kontanthjælpsmodtagere. Det er her, borgerne generelt er mest ensomme, og så har hver fjerde ingen ungdomsuddannelse. En grundskole var, hvad det blev til. Her bliver flest børn anbragt, og her halter det også gevaldigt med helbredet. 

Hvad er det med Lolland, siden alle problemer, en kommune kan have, rammer der? Kunne de ikke gå et andet sted hen? 

Stod det til borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), måtte problemerne hjertens gerne gå et andet sted hen. Men hvis de skal løses på Lolland, skal kommunen have hjælp udefra. 

- Som kommune kan vi jo ikke selv bestemme, hvem der flytter hertil, og hvordan staten prioriterer. Og så er der altså en række nationale beslutninger, som har haft markant betydning for befolkningssammensætningen her i Lolland Kommune, siger Holger Schou Rasmussen. 

‘Centraliseringshelvede’
Derfor har borgmesteren netop skrevet til statsministeren, finans- og skatteministeren om andelen af statslige arbejdspladser. 

- I finansloven er der jo blandt andet sat penge af til et nyt skattecenter med 250 ansatte. Det vil vi gerne have herned. I det centraliseringshelvede, der har været de sidste ti år, har man glemt at finde balancen, siger Holger Schou Rasmussen. 

Han peger blandt andet på, at andelen af statslige arbejdspladser er faldet gevaldigt over de sidste 20 år. Og med en kommunalreform, der også kostede hundredvis af arbejdspladser:

- Offentlige arbejdspladser alene har vi tabt 2000 af, sige Holger Schou Rasmussen. 

Derfor er udligningsreformen også en presserende opgave, siger borgmesteren. Han peger blandt andet på, at de øgede sociale opgaver i Lolland Kommune er årsagen til, at skatteprocenten også er højere her end gennemsnittet:

- Direktøren på Lolland betaler fem procent mere i skat end i Rudersdal. De, der betaler regningen for det her skæve Danmark, er dem, der går på arbejde hver dag, og hvorfor skulle de vælge at bosætte sig her, når de skal betale mere i skat? 

De syge flytter
Så det er altså ikke fordi, der er noget i vandet på Lolland. Og resten af Danmark spiser også gerne både roer og kartofler groet på de lollandske marker.  Journalisten, skolelæreren og lægen lever lige så længe som journalisten, skolelæreren og lægen på Frederiksberg. Måske de endda bliver endnu ældre på grund af den friske landluft, siger borgmesteren. 

Nej årsagen til, at Lolland især træder frem i statistikkerne, skal snarere findes i, at mange socialt udsatte søger til kommunen, samtidig med at der altså ikke er job at søge for de ressourcestærke – og dermed heller ikke nok at blive til for de ressourcestærke, der oprindeligt er fra kommunen:

- Der er mange fra andre kommuner, som søger herned til os i Lolland. Men vi sender ikke særligt mange ressourcesvage den anden vej. Populært set kan man sige, at de borgere, som er på kontanthjælp på Lolland og gerne vil flytte til Rudersdal, jo ikke har råd til at få en bolig der. Men den anden vej er det ikke noget problem, siger Holger Schou Rasmussen.