Hed debat om kolde hænder

Kritikken har haglet ned over kommunikationsmedarbejderne. Intet tyder dog på, at de er blevet ramt hårdere end andre faggrupper i forbindelse med kommunale ned skæringer.

nedskæringer

Af Benjamin Holst | [email protected]

En kreativ klasse af café-lattedrikkende spindoktorer. Sådan fremstilles de kommunale kommunikationsmedarbejdere i en række kritiske indlæg og politiske markeringer, der siden efteråret har tegnet en ikke ubetydelig del af debatten om kommunernes drift og økonomi.  

Ikke mindst den borgerlige-liberale tænketank CEPOS  har været kritisk:

”Generelt er den offentlige sektor blevet forkælet af VK-regeringen med 74 milliarder kroner ekstra siden 2001. Men der er brug for lavere offentlige udgifter. Så vil der nemlig ikke være råd til så mange kommunikationsansatte på rådhusene, og så må den kreative klasse ud i den private sektor,” skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen i et debatindlæg i Berlingske.  

Kritikken kommer ikke kun fra højre. I Aarhus er det SF, der har ønsket nedskæringer, og som samtidig har anklaget kulturrådformand Marc Perera Christensen (K) for løftebrud, fordi han ikke har halveret antallet af kommunikationsmedarbejdere i kommunen. Det havde han, ifølge SF, ellers lovet op til kommunalvalget. 

I Odense er kommunikationsafdelingen efter ønske fra Socialdemokraterne blevet opløst og flere stillinger nedlagt.

Ude af proportioner

Holger Petersen, kommunikationschef i Roskilde, undrer sig over, at de såkaldte kolde hænder i de kommunale kommunikationsafdelinger er blevet genstand for så voldsom kritik. Han mener, det ville være katastrofalt, hvis man skar yderligere ned på kommunikationsafdelingerne.

”Når man tænker på, hvor mange opgaver kommunerne varetager, så er det relativt få hænder, vi har til at udføre opgaven. Vi ligger absolut på et minimum, som det er nu,” siger han. 

En KL-undersøgelse fra november 2010 viser, at der er ansat fire til seks kommunikationsfolk i en gennemsnitskommune med 55.000 indbyggere. Til sammenligning har medicinalvirksomheden Lundbeck otte kommunikationsfolk ansat ud af cirka 6.000 medarbejdere.

Hos fagforeningerne undrer man sig ligesom Holger Petersen over proportionerne: ”Vi repræsenterer 600 kommunikationsmedarbejdere på tværs af staten, regionerne og kommunerne. Hvor mange ansatte er der i alt i den offentlige sektor – en halv million?” siger Per Sørensen, faglig konsulent hos DJ.

Ifølge KL’s undersøgelse har hver fjerde kommune i løbet af de seneste skåret ned på kommunikationen. Men hverken hos DJ eller hos KL mener man, at kommunikatørerne er specielt hårdt ramt:

”Jeg tror ikke, at kommunikationsfolkene er mere udsatte end andre administrativt ansatte. Vi har set en vækst på området i forbindelse med kommunesammenlægningen, som nu er aftaget. Der er stadig i dag en stor spredning kommunerne imellem – nogle kommuner har meget få eller ingen kommunikationsansatte, hvor andre har flere,” siger Ane Eggert, faglig konsulent hos KL.

Hos CEPOS står Mads Lundby Hansen dog ved sin kritik: 

”Selvfølgelig skal kommuner have kommunikationsmedarbejdere. Jeg sætter blot et spørgsmålstegn ved det rimelige i, at der er over 100 i København og 40 i Aarhus. Alene i 2009 kom der Ifølge Ritzau 35 procent flere informationsarbejdere i Aarhus Kommune. Og det var endda i et år, hvor rigtig mange talte om offentlige nedskæringer” siger han.

 

Kommunikation

Organisation & ledelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet