Hårde sparekrav fremmer e-læring

Interessen for e-læring er stigende i kommunerne efter en langsom start. Det kan betyde dygtigere medarbejdere, mener eksperter. I Grundfos har man på få år accelereret brugen af e-læring.

tema:e-læring

Af Sine Riis Lund | [email protected]

 

Kurser med elektroniske medier er kraftigt stigende i kommunerne, oplever Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK. E-læring er billigere og de ­ansatte kan lære mere, påpeger eksperter.

Kloge, kompetente hoveder skal udtænke smartere, hurtigere og billigere måder at løse kommunernes opgaver på, hvis velfærden skal bevares. Men økonomisk krise gør det svært at finde pengene til videreuddannelse. Derfor ser kommunerne nu ud til at have fået øjnene op for e-læring, hvor deres ansatte kan sidde ved skrivebordet eller i sofaen derhjemme og tage et kursus ved computeren. I dag har 18 kommuner købt en eller flere licenser til e-læringskurser ved COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling. I 2009 var der ikke en eneste.

”Det er virkelig efter august måned sidste år, at der er sket noget. Det er helt fantastisk, jeg vil nærmest kalde det et boom,” siger chefkonsulent Camilla Jespersen.

Hun fornemmer, at e-læring er et område, der virkelig gærer ude i kommunerne, og også KL oplever, at der er tale om et voksende marked og en stigende interesse. 

En anden stor aktør inden for kurser via nettet, Netbaseret AkademiUddannelse (Netau), vil dog ikke tale om et boom. Netau oplever en gennemsnitlig vækst på 15 procent hvert semester på køb af e-læringskurser. Og kommunerne holder trit med udviklingen. 

Fælles løsning

Camilla Jespersen mener, at kommunernes økonomiske udfordringer har spillet ind på den kraftige vækst ved COK.

”Man er nødt til at finde en måde at spare på ude i kommunerne, og der er uddannelse og undervisning –ikke bare i kommunerne, men også alle andre steder – noget af det, som du skærer på først. E-læring kommer her som et alternativ, hvor der for eksempel ikke er udgifter til transport og måske ophold,” siger Camilla Jespersen.

Derfor giver det også god mening at benytte sig af e-læring for at udnytte ressourcerne mest effektivt, mener centerchef Michael Lund-Larsen fra Det Nationale Videnscenter for e-læring, eVidenCenter. Allerede for tre år siden igangsatte staten et stort initiativ med e-læring i ministerier og styrelser, og ifølge Camilla Jespersen har e-læring været anvendt i private virksomheder i mange år. Den udvikling er kommunerne først nu ved at koble sig på. 

”Du har snakket med dem, der har været mest aktive, nemlig COK, så du har sådan set et meget godt billede af, hvor lidt der egentligt er sket på det kommunale plan,” fortæller centerchef Michael Lund-Larsen.

Han mener, at den begrænsede erfaring i kommunerne skyldes, at der har manglet en mere overordnet indsats på det kommunale område.

”Kommunerne har jo hidtil villet løse den her problemstilling hver for sig, og det er simpelthen for dyrt,” siger han.

Styr på opsigelser

Nu tilbyder blandt andre COK nogle muligheder, og her synes kommunerne særligt interesserede i at lære deres decentrale ledere om personaleadministration. Det vil sige, hvordan man ansætter, opsiger og får styr på reglerne om for eksempel barsel og feriepenge uden at komme i problemer med juraen. Et andet populært kursus er rekruttering af nye medarbejdere.

Den spirende udvikling i kommunerne kan give et endnu større kompetenceløft end almindelige kurser, mener Michael Lund-Larsen.

”E-læring giver muligheden for, at man kan tilpasse indlæringskurven til den enkelte, så man får mest muligt ud af den læring, som man modtager,” siger han.

På computeren kan et foredrag for eksempel spoles lidt tilbage, hvis ikke man forstod det hele i første omgang. Desuden giver e-læring mulighed for at repetere stof fra kurset, så man glemmer mindre med tiden. Det kan resultere i, at man øger muligheden for rent faktisk at bruge den tillærte viden i sin daglige arbejdsdag, og det kan være et af problemerne med de traditionelle kurser, mener e-læringskoordinator Christopher Kjær ved E-læringsenheden, Syddansk Universitet. Ved almindelige kurser møder folk op til en session, og så kan de ellers gå hjem og selv finde ud af, hvad de kan bruge det til. 

”Sådan har det været i 100 år, og sådan er det stadig mange steder. Problemet er bare, at det er rigtig svært for folk at komme ud at høre noget i to timer og så komme tilbage igen og bruge det,” siger Christopher Kjær.

Lav konkrete kurser

I Høje-Taastrup har man tilbud om e-læring til alle 5.000 ansatte. Det er for eksempel kurser i at anvende Word, Excel, Outlook, hurtiglæsning, blindskrift og kommunens gamle sags- og dokumenthåndteringssystem.

It-konsulent Birgit Secher mener, at e-læring i den sammenhæng har sin styrke i at være en nem måde at tilegne sig noget viden på. Det erfarede hun blandt andet, da kommunen skiftede sit mailsystem ud.

”Vi kunne ikke sætte alle sammen på kursus på samme dag, så når 3.000 skifter mailsystem på én gang, så bliver nogle nødt til at lære noget den her vej rundt, og der synes jeg da, at det er et godt hjælperedskab,” fortæller Birgit Secher.

Høje-Taastrup anvender e-læring til såkaldt simpel læring eller systemtræning. Men e-læring kan også bruges til langt mere avancerede former for læring. 

Og det er her, kommunerne bør tage fat, synes Chris­topher Kjær. Hvis e-læring virkelig skal batte noget på arbejdspladsen, så skal kurset netop rette sig mod de aktuelle problemer, som hver specifik personalegruppe sidder med. Hvordan kan sagsbehandleren eksempelvis fremme sin arbejdsgang? Det skal være problemorienteret. De tilbud ser ofte ud til at mangle i dag, mener Christopher Kjær.

Det betyder også, at det er nødt til at være deltagerstyret forstået på den måde, at medarbejderne selv skal være med til at identificere de problemstillinger, som de skal arbejde med, samt så vidt muligt inddrages i planlægningen af kurserne. 

”Kommunerne bliver nødt til at udvikle sig voldsomt for at kunne håndtere alle de besparelser, der er for at kunne gøre tingene bedre. Men så bliver man også nødt til at lave nogle kursusaktiviteter, der er udviklingsorienterede, og det gør man ved at gøre det mere problemorienteret og deltagerstyret. Det er en absolut nødvendighed,” siger Christopher Kjær.

Ofte kan traditionelle kurser og e-læring mikses, såkaldt blended learning. Det gør blandt andre COK.

 

HR & uddannelse

It

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet