Efterårsregnen siler stille ned af de røde facadesten på rådhuset i Frederiksværk. Dagen er våd og grå, og sæsonen for snue og sygedage nærmer sig. Men indenfor bag receptionens glidende glasdøre kan de ansatte i Halsnæs Kommune se frem til endnu en herlig vinter med livsstils-kurser, frugtordning og en arbejdsgiver, der bekymrer sig om deres trivsel – både som medarbejdere og som mennesker. Og med god effekt.  Mens kommunalreformen de fleste andre steder gav højere sygefravær,  så er antallet af sygedage i den nye Halsnæs Kommune tværtimod faldet og faldet og faldet.

”Det kunne næsten se ud, som om kommunalreformen gjorde folk mere raske,” smiler personalechefen, og kommer med kaffe fra automaten. Men tilføjer mere alvorligt, at det naturligvis ikke er sådan, det hænger sammen. Det er nok snarere resultatet af flere års konsekvent arbejde med medarbejdernes trivsel, mener han. Det lange seje træk, der nu bærer frugt i form af en støt nedadgående kurve for sygefravær.

”Stresskurser og økologiske frugtordninger er fine nok, men personligt tror jeg nu, at det var vores beslutninger om, hvordan hele sammenlægnings-processen skulle køre, som er årsag til de færre sygedage,” siger Kim Nissen, der var personalechef i den gamle Hundested Kommune, og en af de første til at tage livtag med kommunalreformens mange opgaver. 

Signalet om samarbejde

Hundested Kommune havde dengang et sygefravær, der lå lidt under landsgennemsnittet når man talte alle medarbejdere i kommunen med, mens Frederiksværk havde landets højeste antal sygedage pr. medarbejder. Og den triste statistik skulle den nye Halsnæs Kommune ikke have med sig i vuggegave.

De to daværende kommunaldirektører gik sammen rundt til medarbejderne og sagde: ”Vi vil begge gerne være direktør i den nye kommune, men vi samarbejder hele vejen.” Og signalet var klart:

”Vi arbejdede meget bevidst med at skabe en vi-stemning i stedet for en os-og-dem-stemning, som nemt kunne være opstået i den fase,” fortæller Kim Nissen, som allerede i slutningen af 2005 sammen med sine chef-kolleger i begge kommuner begyndte at  harmonisere de to kommunale administrationers sprog og værdier. Og en af de værdier var åbenhed.

”Direktørerne i de to kommuner lavede fra starten en aftale om, at det skulle være en åben og hurtig proces, og jeg tror faktisk, vi var en af de første kommuner i Danmark, der fik besluttet, hvem der skulle være chef for hvilke områder, og hvor medarbejderne skulle sidde. Det gav tryghed,” fortæller han.

Stress og depression

Den tryghed kunne medarbejderne på landets andre rådhuse godt have brugt lidt mere af i tiden under og efter kommunalreformen, viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød. Her blev de administrative medarbejdere i en række nordjyske og nordsjællandske kommuner nemlig i 2006 og igen i 2008 spurgt om deres trivsel, fik målt deres blodtryk, og antallet af sygedage blev registreret. 

Og tendensen var klar. Reformen gav stress, dårlig nattesøvn og forhøjet blodtryk. Antallet af sygedage pr. medarbejder steg fra ca. 7 om året til flere end 11, og flere af de kommunalt og regionalt ansatte, der deltog i undersøgelsen, viste tegn på regulær depression. 

”Det er måske ikke så underligt, at al usikkerheden og det øgede arbejdspres i året før og under reformen gav mere sygdom hos en del medarbejdere. Men at sygefraværet i mange af de sammenlagte kommuner stadig ligger så højt er kritisabelt,” mener overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød.

”Reformen er længe siden nu, og hvis der var mere fokus på det, kunne de mange steder godt have bragt sygefraværet ned på nuværende tidspunkt,” siger han.

Bekymringsstigen

Det fokus havde de – og har  de fortsat – på rådhuset i Frederiksværk. Over kaffen i pap-kruset taler Kim Nissen  om forventnings-samtaler og om bekymringsstigen. Den, som man som chef skal være opmærksom på at tage helt alvorligt, når forandringens vinde blæser. 

Selv gennemførte han samtaler med godt tyve medarbejdere, både dem, han kendte i forvejen, og de nye, han overtog fra Frederiksværk Kommune, og han spurgte ikke kun til forventninger, men også til de ansattes bekymringer. Både de store bekymringer og de små. 

”Det er klart, at folk, der skal skifte chef, og måske også arbejdssted og opgaver, vil gå og bekymre sig om, hvordan det hele bliver. Men ofte er de lige så bekymrede for små ting, der umiddelbart kan virke temmelig ubetydelige. Sådan noget som ”mon jeg får en plads ved vinduet?”. 

Kim Nissen tror, det er vigtigt at lytte og tage medarbejdernes små og store bekymringer lige alvorligt. 

”Det værste, man kan gøre som chef, er at ignorere medarbejdernes små bekymringer og have holdningen, at ”det er da ikke noget at bekymre sig om”. For den enkelte medarbejder kan det nemlig fylde rigtig meget og være meget ødelæggende for hans eller hendes motivation og trivsel på arbejdspladsen,” mener han.