synspunkt

Af Maria Steno
 | Selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere kommunalpolitiker
Går man ud og fortæller, at 70 procent af legeaftalerne nu er rykket udendørs, kan det være med at at inspirere og motivere endnu flere til at sende børnene udenfor og lege, foreslår Maria Steno.
Går man ud og fortæller, at 70 procent af legeaftalerne nu er rykket udendørs, kan det være med at at inspirere og motivere endnu flere til at sende børnene udenfor og lege, foreslår Maria Steno.
Henrik Pyndt Sørensen, Ritzau Scanpix

Historien om corona skriger på nye kapitler

Stop med at lyde som et ekko fra coronakrisens forår, skriver Maria Steno. Motivationen og den kollektive ansvarlighed er slået tilbage til start.

synspunkt

“Frygten styrer igen dansk politik,” skrev jeg i april. Kommunikationsopgaven var enkel, alle kæmpede imod den samme fjende og delte angsten for covid-19. Vi blev hjemme, holdt afstand, vaskede hænder osv. Regeringen og kommunerne heppede på os og var stolte. Den tilgang er ubrugelig i dag. Det er blevet lige så svært at kommunikere om forebyggelse af corona som om rygestop og klimavenlig mad.

Problemet er, at vi ikke længere har en fælles fjende. Selvom mange fortsat frygter corona, frygter andre at miste deres job eller omsætning og atter andre, at deres 18-års fødselsdag bliver aflyst. Danskernes angst for corona er aftagende, og de budskaber, som stod stærkt i foråret, kan ikke længere stå alene. Når overborgmester Frank Jensen i september alvorstungt opfordrer til ”at sætte sit liv på pause” for at stoppe smitten, så lyder han som et ekko fra corona-krisens forår. Han adresserer frygten for smitte hos en del af befolkningen, men favner ikke frygten hos andre for at miste livsgrundlag og livsindhold.

 I foråret fik vi serveret små gulerødder med yderligere genåbning; nu truer politikere og myndigheder regelmæssigt med pisk og yderligere stramninger. 

Samtidig konkurrerer flere budskaber om opmærksomheden, så selv overborgmesterens dramatiske udmeldinger bliver glemt, når der samtidig er sexisme på dagsordenen. 

Viden skal omsættes til adfærd 

Derfor har vi også set flere og flere frustrerede politikere og myndigheder, som i deres retorik er gået fra ros til ris i et forsøg på at fange vores og mediernes opmærksomhed. I foråret fik vi serveret små gulerødder med yderligere genåbning; nu truer politikere og myndigheder regelmæssigt med pisk og yderligere stramninger. 

De løftede pegefingre strider imod erfaringerne fra årtiers forebyggende kampagner. Det er megasvært at ændre befolkningens adfærd alene på baggrund af oplysning og anbefalinger. Vi har rygrad som en regnorm. Vi mangler sjældent viden; hvad vi mangler, er viljen eller viljestyrken til at omsætte vores viden til ny adfærd.  

En del af forklaringen er manglen på samtidighed mellem den forebyggende indsat og gevinsten. Rødvinen kan nydes nu, mens gevinsten ved at drikke mindre alkohol er abstrakt og langsigtet. Det samme gælder forebyggelse af Corona. Tabet ved at aflyse en fødselsdagsfest med vennerne er personlig og akut, mens gevinsten ved at aflyse festen er ansigtsløs og langsigtet. 

Når flere unge samtidig ikke frygter selv at blive syge, så bliver den langsigtede gevinst ved at aflyse festen endnu mindre tydelig. Derfor nøjes mange danskere med de små ofre i den store sags tjeneste. Der er håndsprit på bordet, men festen bliver gennemført.

Positive historier og gode eksempler

Efterårets corona-kommunikation skal bygge videre på det, vi ved virker indenfor forebyggelse.  

Et eksempel på den tilgang er kommunernes direkte dialog med specifikke målgrupper, som pakistanerne i Københavnsområdet, der en overgang havde høje smittetal. 

  Kommunerne skal identificere de gode eksempler og synliggøre den adfærd, som de vil fremme i den enkelte målgruppe ...

Et andet er forsøget på at få ejerskab til budskaberne ved at involvere målgrupper i indsatsen, som når Aarhus opretter et ungdomskriseråd og Vejle inviterer de unge til online dialogmøder. 

Et tredje er kommunernes muligheder for at styrke de sociale normer, så det at ændre adfærd og for eksempel aflyse fødselsdagsfesten giver positiv feedback fra omgivelserne med det samme. Princippet er, at kommunerne skal identificere de gode eksempler og synliggøre den adfærd, som de vil fremme i den enkelte målgruppe.

Fra let til svær

Det kan ske ved at fortælle historien om, hvordan Ellas 18-års fødselsdag blev ændret fra en fest med fri bar til en kanotur på Gudenåen med hendes tre bedste veninder. Eller et foto fra en legeplads, som fortæller, at 70 procent af legeaftalerne nu er rykket udendørs. Det vil påvirke endnu flere familier til at gøre det samme. Samme metode kan bruges til at fremhæve de lokale virksomheder, som agerer hensigtsmæssigt i forhold til at stoppe smittespredning, eller som har held med at optimere og innovere i en svær tid. 

På den måde er kommuner med til at definere de sociale normer i en ny corona-hverdag og kan samtidig adressere frygten for at miste livsindhold og livsgrundlag gennem eksempler på det modsatte. 

Tænk på det, inden i genbruger budskaber fra forårets facebook-kampagner og genoptrykker flere blå plakater. Corona-kommunikationen er gået fra at være let til at være svær. Men det bliver den ikke mindre vigtig af.

Blog

Kommunikation

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tema: Strategi

Tilmeld dig nyhedsbrevet