Politik fra rødderne

Frustrerede chefer: Politikere blander sig for meget

Over halvdelen af de kommunale chefer oplever indimellem, at politikere stikker næsen for langt ned i deres arbejde. Det viser kommunen.dk’s undersøgelse.

 gråzone

Af Emma Oxenbøll og Ronja Pilgaard | [email protected] og [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Først traf byrådet en beslutning om at afskaffe støtten til en festival. Så startede debatten på de sociale medier, og flere politikere lovede borgere at genoverveje beslutningen.

Undervejs faldt bemærkningen om, at det da var administrationen, der havde lavet en fejl. Selvfølgelig skulle støtten genindføres.

- De har engang imellem umanerligt svært ved at finde forskellen på, hvornår de taler overordnet politik, og hvornår de laver decideret sagsbehandling, siger den kommunale chef Pia om episoden. 

 De har engang imellem umanerligt svært ved at finde forskellen på, hvornår de taler overordnet politik og hvornår de laver decideret sagsbehandling.

Hun forklarer, at politikerne ikke skal detail-sagsbehandle, for det er over grænsen for, hvad de skal blande sig i. Og Pia står ikke alene med oplevelsen af, at politikerne stikker næsen for langt frem.

I en undersøgelse blandt kommunale chefer og direktører, som kommunen.dk står bag, svarer 60 pct., at de oplever for stor politisk indblanding i deres arbejde. En ud af fire svarer, at de oplever det ofte.

Ned i mindste detalje
På papiret sætter politikerne de overordnede rammer for, hvordan en kommune skal drives, og embedsmændene udfylder rammerne.

Men flere chefer uddyber over for kommunen.dk, at den politiske indblanding ofte bliver et problem. Ingen af de pågældende chefer har ønsket at stille op med navns nævnelse af hensyn til deres ansættelser, men kommunen.dk er bekendt med deres rigtige navne. 

- Man bliver demotiveret, fordi de ikke respekterer den faglighed, der ligger i forvaltningen, hvad end det er i borgerservice, kommunikationsafdelingen eller i skoleforvaltningen, lyder det fra Pia, der også fortæller, at hun har svært ved at holde på sine medarbejdere af samme årsag.

- Jeg har været i flere kommuner, og jeg har aldrig oplevet noget sted, hvor det er så grelt som her.

   Jeg har været i flere kommuner og jeg har aldrig oplevet noget sted, hvor det er så grelt som her.

Hun oplever også, at en udvalgsformand meget nøje blander sig i markedsføringen af kommunen og helt konkret i, hvorfor et kommunikationsteam har valgt et bestemt hastag til Instagram.

Det er også sket, at politikerne tilsidesætter retningslinjer for borgerhenvendelser, som skal journaliseres og vurderes juridisk gennem administrationen, fortæller hun. 

For må de overhovedet blande sig i kommunikationen, når der politisk er vedtaget en aftale om, at borgerhenvendelser skal gå igennem borgmesterkontoret?

I princippet ja, men de skal holde sig til regler og retningslinjer, forklarer Niels Opstrup, der er lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Han har i artiklen 'Det kommunale skyggeliv' gennemgået en række sager i det kommunale, som berører samspillet mellem politikere og embedsmænd.

- Rigtig tit er det jo legitimt, at politikerne blander sig. Men så er der selvfølgelig nogle grænser for bestemte typer af afgørelser i sager eller på områder, der er underlagt lovgivning, forklarer han.

Svært at trække en grænse
Ifølge Niels Opstrup er det en subjektiv vurdering af, hvornår indblandingen er 'for stor'. Embedsmænd arbejder ud fra klassiske dyder om lovlighed, sandhed, faglighed og partipolitisk neutralitet, og Bo Smith-udvalget har bl.a. udarbejdet et kodeks, som KL har sendt ud til kommunerne.

Det går på, hvor langt embedsmændene må gå i deres betjening af politikere, så man kan sige, at politikerne træder over grænsen og for langt ind i chefernes arbejde, når de kræver noget af embedsmændene, som ikke er i tråd med de dyder, forklarer Niels Opstrup.

Derfor kan det være en gråzone at bevæge sig i, både som politiker og embedsmand, der er afhængige af hinanden i det daglige arbejde. Det er dog klart, at embedsmændene skal være partipolitisk neutrale, understreger Niels Opstrup.

Alligevel finder vi eksempler i kommunen.dk's undersøgelse på, at chefer bliver klemt mellem to politiske fløje:

- Det politisk betændte miljø presser os chefer. Vi bliver brugt i spillet mellem de to fløje ved at kræve dokumentation på mange forhold eller ved at vi direkte bliver spurgt, om vi kan være kvaliteten bekendt - den politisk bestemte kvalitet.

Konsekvensen?

- Der dækkes af i forhold til det politiske niveau, mens det er driften, der skal tage tæskene, lyder det fra en anden chef, vi kalder Henrik.

 Vi bliver brugt i spillet mellem de to fløje ved at kræve dokumentation på mange forhold eller ved at vi direkte bliver spurgt, om vi kan være den politiske bestemte kvalitet bekendt.

I en anden forvaltning fortæller en tredje chef, Kim:

- Der er nogen, der beslutter noget, og nogen, der udfører noget. Når den grænse overskrides, så er det, at vi bliver ramt. Oftest på vores faglighed. Vi er ansat til ud fra vores faglighed at komme med løsningsforslag ud fra en bestemt opgaveformulering, siger han.

Og som Henrik forklarer det: 

- Politikerne blander sig ned i mindste detalje i driften, hvilket også påvirker driftens budgetter og den måde, de anvendes. Som chef forventes du at være loyal overfor det politiske, hvilket betyder, at driften lades alene, når politik og drift ikke hænger sammen.

Grænsen går, når man føler, at der bliver overtrådt aftaler om, hvordan samarbejdet skal foregå. For som Kim fortæller: Så skulle der bare være aftalt noget andet.

- Der kan også være nogen, som nærmest går ind og sagsbehandler. Det er jo meget engagerede folk, som elsker deres område. Det påvirker selvfølgelig mest den enkelte sagsbehandler, men også mig, for jeg bliver så ærgerlig, siger han og forklarer, at de drøfter sådanne episoder anledningsvist, og at det er vigtigt at tage dialogen.

- Og det synes jeg heldigvis er helt legalt hos os.

kommunen.dk's trivselsundersøgelse

kommunen.dk sendte 19. marts et spørgeskema til 1.518 kommunale chefer og direktører. Vi har fået svar fra 341 personer. Det giver en svarprocent på 22,5. Undersøgelsen har dermed en usikkerhed på 4,6 pct.

Dermed kan svarene i spørgeskemaundersøgelsen ikke ses som repræsentative for, hvordan alle kommunale chefer har det i Danmark.

Organisation & ledelse

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


Læs også:

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57