Billede
En tredjedel af deltagerne er gået fra at være på passiv forsørgelse til at være i arbejde, praktik eller under uddannelse, konkluderer evalueringen af projekt ‘Bryd Unges Ledighed Nu’. Foto: Martin Slottemo Lyngstad/Polfoto

Frivillige erhvervsledere får arbejdsløse unge i job

Selvtillid, netværk og motivation er nøgleordene, når unge arbejdsløse slår ind på jobjagt med frivillige erhvervsmentorer, og resultaterne giver flere kommuner mod på ideen.

arbejdsmarked

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

En frivillig mentorordning for unge arbejdsløse skaber gode resultater i hver femte danske kommune. Og ideen breder sig hastigt. Det fortæller Lars Olsen, der er sekretariatsleder i Foreningen Nydansker. Det er dem, der har iværksat projekt ‘Bryd Unges Ledighed Nu’, som mentorordningen er en del af. I alt er man nu oppe på 22 samarbejdskommuner, hvor frivillige erhvervsledere bliver koblet med arbejdsløse unge. Parrene, der på forhånd er blevet matchet, så branchen stemmer overens med interessen, mødes som minimum tre timer om måneden i tre måneder. På møderne får de unge mennesker hjælp til at forbedre deres cv og forberede sig på jobsamtaler, ligesom de får del i erhvervslederens netværk og kendskab til branchen.

- Det her er nogle unge mennesker, der normalt ville ende nederst i bunken med ansøgere. De er nødt til at komme indad bagdøren for at få en chance, siger Lars Olsen. Flere har psykiske diagnoser, domme for kriminalitet eller andre udfordringer at slås med, fortæller han, men på trods af det er resultaterne for dem, der får tildelt en erhvervsmentor, bemærkelsesværdigt gode.

Syv ud af ti kommer videre

Af den evalueringsrapport, som Foreningen Nydansker har fået udarbejdet, kan man se langtidseffekterne for 103 af de 171 unge, der deltog i mentorordningen fra 2011 til 2013. En tredjedel af deltagerne er gået fra at være på passiv forsørgelse til at være i arbejde, praktik eller under uddannelse, og langt over halvdelen af deltagerne forventer at være i uddannelse eller job også om et år, konkluderer evalueringen. En rundspørge hos mentorerne viser ifølge foreningen, at 71 procent af de unge er kommet videre i job, uddannelse, læreplads eller praktik indenfor de første fire måneder efter mentorforløbet.

Nøglen til de gode resultater er ledernes netværk og den motivation, det skaber, at alle deltager frivilligt.

- Det er frivilligt, så vi får nogle unge, der i forvejen har en motivation, og de bliver mødt af erhvervsledere, der har et godt kendskab til branchen, et godt netværk, og som hjælper, fordi de gerne vil gøre en forskel, siger Lars Olsen. Han forventer, at projektet inden årets udgang arbejder sammen med mere end 30 kommuner.

”Vi kan sagtens prædike om det som kommune, men det virker bedre, når det kommer udefra med et frivilligt engagement for at hjælpe de unge.”

Samtidig har Foreningen Nydansker held med at engagere mange erhvervsledere, der ikke plejer at samarbejde med kommunen, fortæller Lars Olsen. 80 procent af mentorerne har ikke tidligere bidraget til kommunens aktiveringsindsats.

- Det har stor betydning, at de ikke skal garantere praktikpladser, og at det ikke er kommunen, der tager kontakt til dem, siger han.

Bootcamp i Kolding

I Kolding Kommune har man netop afholdt en bootcamp for 18 arbejdsløse unge for at give dem et skub i den rette retning og lyst til at få en erhvervsmentor. I løbet af fire timer fik de både undervisning i at bruge netværk og opdyrke kontakter, fik kommentarer til deres cv og fik med fire prøve-jobsamtaler mulighed for at teste deres evner som jobsøgende i en tryg ramme med efterfølgende evaluering. Siden har adskillige deltagere henvendt sig for at få en erhvervsmentor, og Karina Bradsted Svarrer, der er unge- og uddannelseschef ved Jobcenter Kolding, er overbevist om, at det gør en positiv forskel, at hjælpen ikke kun kommer fra kommunen, men også ude fra erhvervslivet.

- Vi kan sagtens prædike om det som kommune, men det virker bedre, når det kommer udefra med et frivilligt engagement for at hjælpe de unge. Det handler om, at de kan føle sig anerkendt, siger hun. Og samtidig er erhvervsledernes naturlige autoritet og indsigt på et andet niveau end hos kommunens ansatte.

- Det er jo ikke os, der skal ud at ansætte dem, og derfor er erhvervslederne bedre til at sætte ord på de krav og udfordringer, der skal arbejdes videre med, siger Karina Bradsted Svarrer.

Ifølge hende er 16 ud af kommunens cirka 300 unge under uddannelseshjælp i et mentorforløb, og ambitionen er at brede projektet ud, så flere får gavn af det.

Kommuner kopierer idé

I Aalborg Kommune har man besluttet sig for at kopiere konceptet med erhvervsmentorordningen, fortæller jobcenterleder Jette Frederiksen. Med Foreningen Nydansker som konsulent vil kommunen selv stå for at finde mentorer i det private erhvervsliv og koble dem med så mange som muligt af de godt to tusind arbejdsløse unge, der er i kontakt med jobcenteret.

- Vi har nogle supergode erhvervsnetværk i forvejen, og det her kan være et godt supplement, siger Jette Frederiksen, der fortæller, at den første frivillige mentor allerede er fundet, mens arbejdet med at beskrive projektet, sætte måltal og finde de interessere de unge først lige er begyndt. Jette Frederiksen ser også en afgørende styrke i projektets brug af frivillige mentorer.

- Jeg tror, det frivillige spiller en stor rolle. Det gør noget ved dialogen, at man er mere ligeværdig, siger hun.

Også i Faaborg-Midtfyn Kommune har man taget erhvervsmentorordningen til sig, fortæller Foreningen Nydansker.

Arbejdsmarked

Børn & unge

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet