Billede
En læge spiser i hospitalets kantine i 1980'erne: kartofler, bønner og majs - og måske frikadeller under et af lågene?
Thomas Søndergaard, Ritzau Scanpix

Fra arkivet: Frikadeller i kantinen til 4,10 kroner

I 1983 blev kommunerne bedt om at bruge færre penge på kantinedrift. De ansatte måtte selv betale kostprisen for deres smørrebrød, tarteletter, kaffe og øl.

fra arkivet

Af redaktionen

Under overskriften 'Regeringen vil spare 60 mill. kr. på kommunale personalekantiner' skrev Kommunen om en henstilling fra Indenrigsministeriet:

Regeringen anslår, at de kommunale og amtskommunale personalekantiner får så store kommunale tilskud, at der kan spares 60 millioner kroner på 1983-budgetterne, hvis kantinerne i den kommunale sektor drives efter de principper, der er fastsat for statslige kantiner. Det må dog tilføjes, at der ikke ligger nogen nøje analyse til grund for denne økonomiske vurdering.

Indenrigsministeriet sendte 15. december alle kommuner og amtskommuner en cirkulæreskrivelse, hvori det henstilles, at de statslige principper på området følges. Det angives, at det af regeringen er forudsat, at der herved kan spares 60 millioner kroner. Beløbet er med i puljen af de statslige bidrag til at opveje nedskæringen af bloktilskuddene. Det fordeler sig med 45 millioner kroner på kommunerne og 15 millioner på amtskommunerne.

I cirkulæreskrivelsen peges på, at kantinepriserne mindst bør give dækning for varernes fremstillingsomkostninger, dvs. råvarernes pris samt lønomkostninger vedrørende indkøb, tilberedning, salg og administration. Lokaler, udstyr og lønomkostninger til rengøring, afrydning og opvask kan betales af kommunen og derudover en tredjedel af de resterende lønudgifter. For at give et mere overskueligt indtryk af det anbefalede tilskudsloft anføres, at det samlede tilskud ikke bør overstige en sjettedel – for kantiner med mere end 14 timers åbningstid i døgnet en fjerdedel – af den samlede omsætning, eksklusive moms.

Den politik, som kommuner og amtskommuner følger på dette område er meget forskellig – afhængig af placering i landet, kommunestørrelse og forvaltningernes bygningsmæssige forhold. Det er heller ikke så ligetil at ændre på området, idet foruden de ordinære forvaltningsmæssige procedurer bl.a. også samarbejdsudvalgene skal inddrages. For det statslige område er i øvrigt meddelt, at principperne skal gennemføres med virkning senest fra 1. juli. Og cirkulæret på det statslige område er udsendt 3. december.

Det vil være meget svært at skabe et aktuelt billede af, om det er realistisk at regne med en årlig besparelse på 60 millioner kroner på personalekantinerne i den kommunale sektor. Det må i den forbindelse nævnes, at der ved udarbejdelsen af budgetterne for indeværende år formentlig mange steder er foretaget betydelige besparelser på dette område.

Seks eksempler

For at vise lidt om spredningen i den aktuelle kommunalpolitik på området kan her nævnes 6 eksempler:

I Århus amtskommune er tilskuddet til personalekantinen i amtsgården på godt 700.000 kroner, idet 45 procent af underskuddet er konteret som udgift til mødeservering. Ud af den samlede amtskommunale besparelse på 15 millioner kroner anslås Århus amtskommunes forholdsmæssige andel til ca. 2 millioner kroner. Der udtrykkes tvivl om, hvorvidt det er muligt at hente en så stor besparelse hjem på denne amtskommunes kantiner i forvaltninger og institutioner.

Priseksempler fra amtsgårdens kantine: 4,10 kroner for en lun ret (en tartelet, en frikadelle med brød eller en pølse med brød), smørrebrød 2,45 og kaffe 0,75 kr. Disse priser angives rigeligt at dække råvarerne. Men det anslås, at de skal op med 40 procent, hvis der skal leves op til de foreliggende krav. I forvejen er priserne i år sat op med 35 procent. Det er svært at forudse, hvor stort et fald i omsætningen, der vil blive resultatet af en samlet prisstigning på 75 procent.

Helsingør kommune har sine forvaltninger spredt over mange adresser og kører derfor med mange småkantiner. På selve rådhuset, hvor der er ca. 140 ansatte, er der kun kantinedrift i mindre omfang. Her er kaffe gratis, og der kan købes franskbrød, desuden øl og vand. Tilskuddet til kantinen er på godt 150.000 kroner, hvoraf den langt overvejende del er løn til kantinemedarbejderen. Ved gæstebesøg og møder spises der ude eller maden købes udefra.

I Albertslund kommune er det kommunale tilskud til kantinedrift på godt 500.000 kroner. Priseksempler: Lun ret (f.eks. et par frikadeller med kartofler 7,50 kroner, torsdag med lang åbningstid er den lune ret lidt større og koster 9,50 kroner, smørrebrød koster 3,25 og kaffe 0,70). Det er i øvrigt som besparelsesforslag lagt op til økonomiudvalget at beskære udgiften til skolelæger og kantiner med 200.000 kroner – fordelingen på de to områder skal udvalget tage stilling til.

I Egtved kommune skønnes kantinedriften stort set at opfylde de krav, der er anført i indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse. Priserne reguleres to gange årligt. Smørrebrød koster 3,25 kroner og et bæger kaffe 1,25 kroner. Torsdag med lang åbningstid serveres en ret varm mad for 15,50 kroner.

Som kommuner uden kantinedrift kan nævnes Svinninge og Bogense. Begge steder er der organiseret et kaffesalg, som betales af personalet.

Alene et skøn

Besparelsen på de i alt 60 millioner 1983-kroner, der er sat som det forventede resultat af henstillingen – hvis kommuner og amtskommuner følger den – er et rent skøn. Der er jo tale om et meget uoverskueligt område, og virkningerne af prisforhøjelser i øvrigt (er) vanskelige at forudsige.

Indenrigsministeriet har ikke indsamlet materiale fra kommunale og amtskommunale kantiner som grundlag for vurderingen, men der er foretaget et overslag i samarbejde med finansministeriet. I disse beregninger er indgået oplysninger fra en tidligere udsendt betænkning om kantinedriften på det statslige område.

Den originale artikel fra 6. januar 1983.

HR & uddannelse

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet