Fordommene findes endnu

Den tidligere it-pionér Caroline Søeborg Ahlefeldt, der nu lever af at være professionelt bestyrelsesmedlem, medvirker også i bogen  

’Ledelse med visdom’. Hun er en af de ledere, som selv har erfaret, at spiritualitet stadig forekommer temmelig langhåret for mange. 

”Hvis jeg taler om ansvar, at jeg føler mig som en del af noget, der er større end mig, så er det ofte nemmere at få andre i tale, end hvis jeg siger, at jeg har en spirituel tilgang til ledelse,” siger hun i bogen. 

Netop det kan blandt andet personalechef Kjeld Outzen fra Nyborg Kommune nikke genkendende til. 

”Tager jeg udgangspunkt i min egen opfattelse af ordet spiritualitet, så er det for mig umiddelbart forbundet med noget religiøst. 

Det kan let komme til at blive for abstrakt og lyde lidt vækkelsesagtigt,” siger han. 

Alligevel er Kjeld Outzen meget interesseret i spirituelt baseret ledelse, når man går bag om begrebet. 

”For mig handler det om at vise anerkendelse og tillid. Jeg er meget opmærksom på mig selv, når jeg taler med ansatte. Jeg prøver at vurdere, om jeg hører godt nok efter og får fanget de små signaler. Jeg har en god føling med de ansatte … det er vel spiritualitet, hvis man tænker over det.” Efter en tænkepause tilføjer han, at mere spiritualitet måske også kunne gøre ham til en endnu bedre leder, fordi mere ­selverkendelse skaber viljen til at ændre noget ved sig.

Et blufærdigt folkefærd 

En ting er, hvordan man opfatter begrebet spirituelt baseret ledelse. Noget andet er, hvor meget man tør vise af sig selv som leder. 

”Danskerne er et meget blufærdigt folkefærd. Det ligger i den nedarvede kultur, at ledelse ikke er alt for synlig og personlig. Det har ændret sig meget over tid, men ledere her er mere tilbagetrukne end mange steder i udlandet,” siger professor emeritus Peter Pruzan.  

Det kan desuden hænge sammen med, at vi i Danmark generelt ikke er særligt religiøse. Men er man som Tønders kommunaldirektør, Thorkild Præstegaard, udøvende kristen, er spirituelt baseret lederskab helt naturligt. 

”Jeg opfatter det næsten som et must, at man har nogle grundprincipper, man tager afsæt i. Jeg dyrker selv etik og moral som det bærende i mit lederskab. Det gælder om at behandle andre, som man selv vil behandles, og sådan forsøger jeg at praktisere ledelse,” siger han.  

Det vil dog sandsynligvis vare en rum tid, før spiritualitet er blevet et hverdagsord. På spørgsmålet om, hvorvidt Thorkild Præstegaard oplever berøringsangst fra andre, lyder det klare svar.  

”Ja, helt klart. Jo, uha – det kan nemt virke religiøst, hvis det ikke indgår i den rette kontekst. Jeg formidler forhåbentlig selv spirituelt baseret ledelse via min ageren og ledelsesstil, men jeg prædiker ikke!” 

Bornholms kommunaldirektør forbinder til gengæld overhovedet ikke spirituel ledelse med religiøsitet, men betragter det som en måde at formidle sine egne værdier på: 

”Der er brug for, at du reflekterer over dit lederskab og det, du går og gør, netop fordi du gør det sammen med andre mennesker. Derfor er det virkeligt interessant. Du kan ikke se udad uden også at se indad. Det giver ikke mening,” siger Kenth Halfdan Ferning.