Medarbejdere, der skal lede sig selv, er en stigende trend i kommunerne.

- Jeg kan se, at det i mange år har været på gulvet, at der har været besparelser og omorganiseringer, men nu er det ledelseslagene i kommunerne, der bliver trimmet, og ledelsesområderne bliver gjort større. Det betyder, at medarbejdere i stadig højere grad er overladt til at lede sig selv, siger ledelsesrådgiver Sanina Kürstein fra virksomheden Sensio.

En rundspørge blandt offentlige ledere i interesseorganisationen Lederne viser, at det gennemsnitlige antal medarbejdere per leder er steget fra 10,8 i 2002 til 12,35 medarbejdere i år. Det har ikke været muligt at få et samlet overblik over udviklingen i kommunerne, men tal fra BUPL viser ingen særlig udvikling de senere år. Derimod har kommunale chefer fået en enkelt medarbejder mere under sig, når man sammenholder dem med antallet af kommunale akademikere og it- og kontorpersonale i Det Fælleskommunale Løndatakontor i perioden 2010 til 2012.

Adjunkt Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse på CBS, hæfter sig da også mere ved andre årsager til udviklingen.

- Mange typer af arbejde begynder at få de kendetegn, som er kendt fra akademisk vidensarbejde, hvor man ikke bare kan have en standardiseret forskrift, men at medarbejderne skal være i stand til selv at træffe beslutninger og handle i komplekse situationer, siger han.

Tendensen kræver nye måder at lede på. Og her er det helt afgørende at få gjort op med de to udbredte myter, at selvledelse ikke kræver ledelse, og at selvledelse er et spørgsmål om medarbejdernes personlige kompetencer. Det er nemlig to myter, der kan få alvorlige konsekvenser, både menneskeligt og økonomisk.