Følelseskolde kommunalpolitikere ender i Folketinget 

26 kommunalpolitikere blev valgt til Folketinget 5. juni. De er formentlig både udadvendte og emotionelt stabile, viser SDUs store personlighedsanalyse af folketingspolitikere, kommunalpolitikere og vælgere. De mest følelseskolde kommunalpolitikere søger nemlig ifølge undersøgelsen mod Folketinget, mens de følelsesmæssigt ustabile forbliver lokalpolitikere.
Hvad betyder det?

Forskning i politiske temperamenter
I forsommeren 2017 udsendte en gruppe forskere fra SDU med professor i statskundskab Asbjørn Sonne Nørgaard i spidsen en række personlige spørgsmål til landets kommunalpolitikere. Nogle husker det sikkert. Der var flere rykkere til dem, der ikke svarede i første omgang.
Spørgsmålene var et led i en større undersøgelse af den politiske personlighed – forstået som samlede mængde karakteristiske psykiske egenskaber hos grupper af politikere.
Folketingets medlemmer svarede på lignende spørgsmål om deres personlighed et par år tidligere, og vælgerne har også svaret på tilsvarende analyser.

Konklusionen i forskernes undersøgelse er entydig. Politikere i Folketinget og i landets kommunalbestyrelser er mere ekstroverte end vælgerne. Det er måske ikke så underligt. Politikere skal kunne lide at være på, da det kræver opmærksomhed fra vælgerne at blive valgt. Derudover viser analysen en interessant forskel mellem folketingspolitikere og lokalpolitikere. Folketingspolitikerne er markant mere følelsesstabile end vælgerne, mens lokalpolitikerne er markant mindre følelsesmæssigt stabile end vælgerne. 

De koldeste kan tåle mosten
Folketingspolitikernes følelsesmæssige stabilitet gør dem mindre udsatte for påvirkning udefra, og det er formentlig en styrke, når der skal træffes svære beslutninger om krig og kontanthjælpsloft. Politikernes personlighed hjælper dem samtidig med at klare mosten og presset fra medier, meningsdannere og internettrolde.
Som Erik Ninn-Hansen (K) sagde for ere end 30 år siden; 'du er ikke en rigtig politiker før du har set dig selv hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet tre gange, uden din puls stiger.’

Carl Holst (V) beskriver i sin nye bog, ‘Carl - Prisen for et lidt i politik’, meget fint konsekvenserne af at leve med folkedomstolen. En pris, som kun ser ud til at blive højere. I dag skal politikerne holde til meget mere i kommentarsporet på sociale medier end i pressen. Især kvindelige politikere er udsat for trusler og skidtsnak. Og til trods for, at kvinderne ifølge analysen er lidt mindre emotionelt stabile end deres mandlige folketingskolleger, så holder mange af dem ved.

En af dem er Zenia Stampe (R). Da hun i valgkampen blev spurgt, hvordan hun finder styrken til at stå imod tilråb og trusler, skrev hun på Facebook. ‘Det er jo mit arbejde. Jeg har selv valgt at stå der, hvor bølgerne brydes.’

De bevægelige bliver hjemme
Det er et valg at være politiker. Et valg, som langt fra alle danskere har temperament og personlighed til at træffe. Det er et valg, som kræver styrke til at leve med  opmærksomhed og mediepres samt spidse albuer i partiernes indbyrdes konkurrence om de attraktive opstillingskredse. Forskernes undersøgelse viser da også, at de kommunalpolitikere, som er mest følelsesmæssigt stabile, i højere grad ønsker en karriere i landspolitik end de mindre emotionelt stabile. 

177 byrødder stillede op til Folketingsvalget. 26 af dem blev valgt ind. Og måske er flere kommunalpolitikere på vej til at blive landspolitikere. Lige nu regner alle med, at Mette Frederiksen - for at sikre ligestilling - vil hente kvinder ind udefra til at besætte ministerposterne i en ren Socialdemokratisk regeregering.
Socialdemokratiet har flere kvindelige borgmestre, som kan komme i spil. I lyset af SDU-undersøgelsen ligner det en offentlig ansøgning om en ministerpost, at Køges borgmester Marie Stærke (S) i seneste nummer af kommunen.dk udtaler: ‘Jeg kan holde til lidt af hvert – og det skal man kunne i det job.’

Og sådan er det mange steder. Udvalgsformænd - herunder borgmestre - er nemlig mere følelsesmæssigt stabile end de menige kommunalpolitikere, viser undersøgelsen. 

Følelsesmæssigt ustabile og letpåvirkelige kommunalpolitikere gør sjældent karriere nationalt eller lokalt. De forbliver menige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Og har det godt med det.

Reference: Asbjørn Sonne Nørgaard: Den politiske personlighed – vælgere og politikere i Danmark, Syddansk Universitetsforlag (2018).