Farvel til mistillids­kulturen

Når Mikael Trolle ser på danske politikere, ser han mennesker, som er i en tilstand af panik, siger han.

Det virker, som om de gerne vil være inde i alle detaljer; de allierer sig med en række embedsmænd for at kunne planlægge og kontrollere, men kontrollen er en illusion og tilmed kostbar, siger Mikael Trolle, som foruden at være ledelsesekspert i High Performance Institute også er sportsdirektør og landstræner i Dansk Volleyball Forbund og derigennem i årtier har arbejdet med at udvikle mennesker og hjælpe dem til at præstere bedre.

– Udviklingen går så hurtigt, at det er meningsløst at forsøge at detailplanlægge den. Det er dér, hvor New Public Management går galt. Man får en fornemmelse af kontrol, fordi man planlægger i detaljer, og så måler man på, om man lever op til planlægningen og resultatmålene. Men hvis udviklingen imens har bevæget sig i en helt anden retning, måler og kontrollerer man noget, som ikke længere er relevant.

– Og det kan godt være, at man som kommune lever op til sine egne mål, men det er jo ikke en succes at gøre noget for eksempel 10 procent hurtigere, hvis potentialet var at gøre det 50 procent hurtigere, forudsat at medarbejderne blev sat fri til at bruge deres viden og kompetencer i stedet for at skulle bruge så megen tid på målinger og bureaukrati.

Mikael Trolle sammenligner det med, hvis han som træner prøver at planlægge en kamp og på forhånd giver alle spillerne besked på, hvor de skal bevæge sig hen, og hvordan de skal spille minut for minut, og hvordan kampens resultat skal være.

– Det giver ikke mening, når tingene udvikler sig. Her må jeg i stedet sørge for, at jeg har de rigtige spillere, og at de har trænet så godt, at de selv finder løsningerne og mulighederne i løbet af spillet. Så kan jeg lægge strategien, men resten er op til spillerne på banen.

Tendensen til at måle og planlægge og kontrollere er i bund og grund en mistillidskultur, siger Mikael Trolle, som tilføjer, at det virker meget lidt motiverende på medarbejderne.

– De fleste har valgt deres fag, fordi de gerne vil gøre en forskel og hjælpe borgerne. Det bør man anerkende og give dem mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer langt friere, end det sker.

Mikael Trolle siger, at den teknologiske udvikling har sat yderligere skub i behovet for at nytænke kommunal ledelse og styring. Én ting er, at udviklingen nu går meget hurtigt og langt henad vejen er uforudsigelig. Hvad vil det for eksempel gøre ved den offentlige trafikplanlægning, når de selvkørende biler kommer på vejene?

Noget andet er, at teknologien giver mulighed for at måle på stort set alt, hvad medarbejderne foretager sig.

– Det har ledelserne så en tilbøjelighed til at gøre til målepunkter, som medarbejderne skal leve op til. Men det er ikke alle målinger, som er relevante, og der venter et stort arbejde med at udpege de – få – målepunkter, som kan give mening for medarbejderne og hjælpe dem til at udvikle sig, siger Mikael Trolle.

I stedet for at detailplanlægge og kontrollere skal politikerne huske den idealisme og lyst til at præge samfundet, som fik dem til at gå ind i politik.

– Politikernes opgave er at udstikke nogle klare ambitioner for kommunen og tegne den bane tydeligt op, som medarbejderne skal spille på. Der må ikke være tvivl om, hvor kommunen vil hen, og hvad rammerne og mindsettet er. Derefter skal medarbejderne i langt højere grad have plads til at gøre deres arbejde på bedste vis, så det giver mening for dem og borgerne. I en uforudsigelig verden er det den sikreste måde stadig at have styring på, siger Mikael Trolle.