Det er vigtigt, at udviklingen af kommunens ansattes kvalifikationer ikke bare anskues som en udgift. Det er en investering, som skal være med til at hjælpe kommunerne gennem de store udfordringer for nytænkning og effektivisering, de står over for.
”Den situation, kommunerne befinder sig i nu, kræver ledere med overblik og overskud til at udvikle vores arbejde. Det er helt afgørende, at man investerer i de medarbejdere, som skal bære kommunerne gennem de store udfordringer og krav, vi står med,” siger chefen for HR-teamet i Høje-Taastrup, Eva Rehling.
Den holdning bakkes op af en lang række af de fagforeninger, der organiserer de kommunalt ansatte ledere. Og også på højeste niveau i overenskomstforhandlingerne.
”Vi bliver nødt til at kigge på efteruddannelse som en investering, ikke en udgift. Arbejdsgivere har simpelthen ikke råd til andet. Jeg ved godt, at de er presset på budgetterne, og at det kan være fristende at skrue ned for blusset. Men det er jo lidt som at tisse i bukserne for at få varmen,” siger Anders Bondo Christensen, formand for KTO.

Stigende marked

Ikke overraskende erklærer leverandørerne af uddannelsestilbud til kommunerne  sig enige i synspunktet.
”Mange kommuner ser allerede uddannelse som en vigtig investering. Og man kan håbe på, at trepartmidlerne har været med til at sætte en udvikling i gang, der kan sammenlignes med det løft, den private sektor fik med merkonomuddannelsen i 1970’erne. Men det kræver, at de kommunale ledere holder fast, også når trepartsmidlerne er brugt op,” siger Bent Engelbrecht, direktør i Ankerhus og formand for brancheforeningen for DOL-leverandører.
Han frygter imidlertid et scenario, hvor det store arbejde med at få lederuddannelsen op i gear derfor vil vise sig som skønne spildte kræfter på den lange bane. :