Af Villum Christensen
 | ø- og landdistriktsordfører, Liberal Alliance
Billede

En god kommune er en slank kommune

Bureaukrati og for mange regler skaber mistillid i stedet for stolthed, skriver LAs kommunalordfører.

synspunkt

 Der er lokale regler, som giver fin mening i forhold til at sikre god kvalitet i det daglige arbejde. Men der er også regler, som opfattes som mistillid til medarbejderne.

Jeg har den grundlæggende opfattelse, at en god kommune er en slank kommune, hvor regler og procedurer skal være enkle og gennemsigtige. Medarbejderne skal nemt, hurtigt og smidigt give borgerne den service, de har behov for. Jo mindre papir og færre skemaer, des bedre. Hvorfor så det?

Svaret er enkelt.

Fordi det giver værdi for borgerne. Det er dem, vi servicerer.

Og så giver det ikke mindst værdi for kommunens medarbejdere, som ikke skal være fanget i et komplekst system, hvor de bliver rundtossede, allerede inden de når ud til for borgerne. Personalet skal være glade og stolte af at gå på arbejde, og de skal have de bedste forudsætninger for at udføre deres job.

Sådan er det desværre langt fra alle steder i kommunerne. Vi har blandt andet store problemer, når det kommer til kontanthjælpssystemet. Her er der et virvar af bureaukrati, som tager pusten fra selv den mest drevne medarbejder.

74 forskellige satser
Eksempelvis er der i dag 74 forskellige satser – ja, du læste rigtigt, 74! – for, hvor meget man skal blive trukket i kontanthjælpen, hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ikke alene fuldstændig uigennemskueligt for borgerne. Det er også alt for besværligt for sagsbehandlere at finde rundt i.

Derfor er det også godt, at regeringen har lanceret et udspil, som gør kontanthjælpssystemet langt enklere for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

I regeringens udspil - hvor der er fremlagt 20 initiativer - forenkles reglerne, så der fremover kun skal være fire satser. Nu kommer det enten til at koste 200, 400, 600 eller 700 kroner per dag, hvis man bryder reglerne. Det er nemt, enkelt og ikke mindst nemt at mærke.

På beskæftigelsesområdet er der i det hele taget et sandt virvar af regler, som trænger til en grundig sanering. Det er noget, som afbureaukratiseringsordfører Henrik Dahl fra Liberal Alliance har taget fat på. Han har sammen med Venstres Eva Kjer Hansen været på ’Tour de Afbureaukratisering’ i sønderjyske kommuner for at lede efter overflødigt bureaukrati. Resultatet blev et katalog med hele 149 forslag til regelforenkling med særligt fokus på beskæftigelsesområdet. For eksempel er loven om aktiv beskæftigelse problematisk. Den betyder, at selvom du har skrevet under på en kontrakt og starter i et job den første i næste måned, så skal du stadig aktivt søge job for at beholde din understøttelse. Den regel  giver jo ingen mening, når den ledige allerede har et job.

...men patienten døde...
Vi ved også fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), at der kan ske forbedringer. VIVE har i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet netop udgivet rapporten ”Selvpåført bureaukrati” med afsæt i Greve og Horsens Kommune. Der er lokale regler, som giver fin mening i forhold til at sikre god kvalitet i det daglige arbejde. Men der er også regler, som opfattes som mistillid til medarbejderne.

Man siger altid, at regler og procedurer er godt for retssikkerheden. Jeg er ikke altid sikker på, at borgere og medarbejdere ser sådan på det. Det faglige skøn og den sunde fornuft kan let blive sorteper. Eller med andre ord: Reglerne blev fulgt, men patienten døde.

For at tilbyde maksimal service og høj arbejdsglæde skal vi blive ved at luge i overflødige regler, så kommunerne bliver så slanke og smidige som muligt.

 

Blog

Organisation & ledelse

Politikerliv

Social & sundhed

Tema: Ordførerne

Tilmeld dig nyhedsbrevet