Billede
Også de sociale medier lægger nyt pres på kommunaldirektørerne. Illustration: Flemming Dupont

Embedsmandslogik for mediehøns

Tilliden til det danske embeds­værk er lav, viser ny menings­måling. Men spørger du de kommunale topembedsmænd, fungerer systemet ganske fint. Politisk ansvar og mere åbenhed skal fjerne danskernes mistillid, lyder anbefalingen.

politisering

Af Morten Munkholm | [email protected]

Når Bo Smith-udvalget mandag offentliggør deres rapport og anbefalinger om embedsmændenes rolle, er det foran et baggrundstapet af skandalesager, utroværdige forklaringer og mistillid fra befolkningen. Indenfor den seneste måneds tid har vi fået rapport fra Statsløsekommissionen, i Odense er der sket planlagt lovbrud i børneafdelingen, i København er der blevet sået tvivl om nepotisme, i Randers er en sag om indsigt i den nye skolestruktur blevet taget op af Indenrigsministeriet, i Region Syddanmark vil politikere have undersøgt den tidligere formands brug af kommunikationsafdelingen til at føre valgkamp for sig selv, og oven i det hober problemerne i SKAT sig op til at blive en hel føljeton af møgsager.

”Sociale medier har gjort, at der er et langt højere tempo i kommunikationen. Der er et øget pres på os for at kunne reagere hurtigere og give hurtigere indsigt i sagerne.”

Der er nok ømme punkter at prikke til hos embedsværket - to ud af tre danskere svarer i en meningsmåling, at de har ret lille eller meget lille tillid til embedsmændene. Men en rundspørge blandt 66 kommunale topembedsmænd giver et anderledes positivt billede, end mediedebatten og befolkningen giver udtryk for. Kun to angiver, at de ikke oplever stor politisk tillid til deres arbejde i kommunen. Fire er enige i, at de har følt sig pressede til ikke at sige hele sandheden, mens to er enige i, at fokus på økonomi er så massivt, at det til tider overskygger borgernes ret til en saglig sagsbehandling.

- Vi oplever ikke i praksis en mistro til os. Der er selvfølgelig nogle meget få procentdele, som klager over behandlingen på et plejehjem eller undervisningen på en skole, men det er forsvindende få procent, siger kommunaldirektør Jes Lunde fra Rebild Kommune.

Han kender særlig godt til rummet mellem politikerne og administrationen, da han selv har optrådt i begge roller. I 80’erne og 90’erne var han folketingsmedlem og finansordfører for SF - siden 2001 har han fungeret som embedsmand i det nordjyske.

- For mig at se er det fortsat de klassiske dyder, der skal balanceres. På den ene side skal vi være lydhøre overfor byrådet og borgmesteren, mens vi på den anden side skal værne om vores faglighed og en legalitet, siger han.

Manglende mønster

De klassiske dyder er et udtryk, der kan tærskes langhalm på i embedsmandsdebatten. Og det virker som en slags embedsmandslogik, at selvom kritikerne og møg-sagerne står i kø, så er medicinen imod det at stå fast på traditionerne. I mandags udgav Finansministeriet et ‘nyt’ kodeks på syv punkter for embedsmændene i centraladministrationen - lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.

- Der har været en række enkeltsager, som har sat et kritisk lys på embedsværket. Det er svært at se klare fællestræk i sagerne, men de giver anledning til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at alle chefer og medarbejdere har et solidt kendskab til deres pligter, lød det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som når ens forældre hænger en seddel op på køleskabet med ens pligter, fordi opvaskemaskinen igen ikke er blevet tømt.

Mange gætter på, at det er noget af det samme, Bo Smith-udvalget vil komme frem til. Formanden selv har i hvert fald selv givet udtryk for, at der ikke er noget, der tyder på et enslignende mønster i de skandalesager, der de senere år er blevet kørt op i medierne.

[intense_hr]

Ifølge de kommunale topchefer

Den politiske opposition har gode muligheder for faglig rådgivning og sparring i min kommune

[intense_animated type="fadeInDown" delay="0"] [gdoc key="https://docs.google.com/spreadsheets/d/19RD_TZ-w1hOxu6SA5pXs_TfthZjOb9-XCKKMlK4hqK4/pubhtml"  chart="pie" chart_colors="#8FB32E #cde09a #b0b0b0 #ff8eae #BA004A" chart_legend='{"position":"top","maxLines":"5"}' chart_height="400" chart_font_name="roboto condensed" chart_font_size="16" chart_pie_hole="0.4" chart_pie_slice_text="value"][/intense_animated]

De senere års sager og debat om embedsmænd har fået mig til at agere mere forsigtigt

[intense_animated type="fadeInDown" delay="0"][gdoc key="https://docs.google.com/spreadsheets/d/19RD_TZ-w1hOxu6SA5pXs_TfthZjOb9-XCKKMlK4hqK4/edit#gid=1913387474"  chart="pie" chart_colors="#8FB32E #cde09a #b0b0b0 #ff8eae #BA004A" chart_legend='{"position":"top","maxLines":"5"}' chart_height="400" chart_font_name="roboto condensed" chart_font_size="16" chart_pie_hole="0.4" chart_pie_slice_text="value"][/intense_animated]

Der er generelt for lidt politikudvikling i kommunerne

[intense_animated type="fadeInDown" delay="0"][gdoc key="https://docs.google.com/spreadsheets/d/19RD_TZ-w1hOxu6SA5pXs_TfthZjOb9-XCKKMlK4hqK4/edit#gid=1216676665" chart="pie" chart_colors="#8FB32E #cde09a #b0b0b0 #ff8eae #BA004A" chart_legend='{"position":"top","maxLines":"5"}' chart_height="400" chart_font_name="roboto condensed" chart_font_size="16" chart_pie_hole="0.4" chart_pie_slice_text="value"][/intense_animated]

Rundt om rundspørgen: Kommunen har sendt en rundspørge med ti spørgsmål om embedsmændenes rolle ud til 149 udvalgte kommunale topchefer. 66 har svaret.

[intense_hr]

Alligevel peger flere på netop medierne og ikke mindst politikernes ønske om at agere i medierne som en svær faktor at arbejde med som neutral embedsmand.

15 ud af de 66 topembedsmænd i Kommunens rundspørge svarer, at de har oplevet situationer, hvor deres politiske neutralitet ikke er blevet respekteret. Men sådan fungerer det politiske spil, mener professor i statskundskab Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet.

- Når politikerne er ude i en sag, som de vil gøre meget for at få gennemført, så kan man vel ikke fortænke dem i, at de også forsøger at skubbe embedsværket i deres retning. I de situationer er det bare enormt vigtigt, at embedsmændene siger fra, siger han.

Konfliktfyldt farvand

En anonym kommunaldirektør giver udtryk for, at man som embedsmand i dag skal levere løsninger til politikerne konstant - de populære løsninger tager politikerne æren og ansvaret for, mens de dårlige tit bliver hængende på embedsværket. De politiske partiers politikudvikling er simpelthen gået i stå, så det i dag er overladt til et konsensusapparat i ministerierne og den kommunale administration at finde løsninger på de politiske udfordringer.

Ifølge Kommunens rundspørge er det dog ikke en gennemgående udbredt holdning blandt de kommunale topembedsmænd, at politikudviklingen er gået i stå. 20 ud af 66 har svaret, at de er enige i, at der er for lidt politikudvikling i kommunerne, mens 34 har svaret, at de er uenige. 12 svarer hverken-eller. Til gengæld virker der til at være bred enighed om, at kommunaldirektørrollen har forandret sig.

- Før i tiden var vi nok i højere grad en mappebærer for det politiske system. Det er vi stadig. Men i dag har vi også en stor grad af samspil med byråd, borgmester, andre kommuner, virksomheder, foreninger og andre politiske aktører, hvor vi skal varetage kommunens interesse. Derfor er risikoen for at havne i konflikter også blevet større, siger kommunaldirektør Mogens Pedersen fra Varde.

Når embedsmændene så tilmed er offentlige personer på Facebook og Twitter, så skal der virkelig navigeres med sikker hånd i det konfliktfyldte farvand.

- Sociale medier har gjort, at der er et langt højere tempo i kommunikationen. Der er et øget pres på os for at kunne reagere hurtigere og give hurtigere indsigt i sagerne. De menige byrådsmedlemmer er nok også kommet mere op i gear, siger Jes Lunde.

Politisk synlighed

Med jævne mellemrum er det blevet foreslået at indføre en politisk embedsmandsmodel a la dem, de har i Sverige, Norge og Storbritannien, hvor en minister hiver en håndfuld udvalgte topembedsfolk med sig ind i ministeriet. Men ifølge Peter Munk Christiansen, som for nylig har sammenlignet den danske og den svenske model, vil det blot give andre problemer.

- Forskningen tyder på, at det svenske system er lidt bedre til at tøjle politiseringen af embedsværket end det danske. Til gengæld er det svenske system ikke så godt som det danske til at give embedsmændene en fornemmelse for, hvad deres ministre vil, siger professoren.

Han vil i stedet have et bredt udsnit af politikerne på banen for at vise, at godt nok er der en opposition, som er ude efter ministrene og embedsværket i nogle enkelte sager, men at billedet overordnet set er langt kønnere, end det bliver tegnet i offentligheden.

- Statsministeriets departementschef har jo ikke en position, hvor han kan gå ud og fortælle folk, hvordan virkeligheden ser ud i hans verden. Det er ikke hans rolle, så embedsmændene bliver hurtigt nogle, man kan udstille, uden at de selv kan forsvare sig, siger Peter Munk Christiansen, som samtidig peger på, at stor åbenhed om administrationens arbejde som regel kan hjælpe med at fjerne mistanken om politisering.

Samme tilgang har Mogens Pedersen fra Varde.

- Jeg kan kun lade mig måle og veje på den virkelighed, vi har i dag. Og den kræver af mig, at jeg er hyperopmærksom på det spil og de dagsordener, der er omkring mig. Jeg forsøger at tale med alle de interessenter, der kan være i de forskellige sager, for det værste, jeg kan gøre, er at gemme mig væk på mit kontor. Jeg skal være synlig, siger han.

Både tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) og den nuværende Claus Hjort Frederiksen vil være til stede, når Bo Smith-udvalget i dag barsler med sin rapport. Spørgsmålet er så, om deres udlægning af embedsværket tæller positivt eller negativt på tillidsbarometeret.

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet