Billede
– Jeg holder mig meget tæt til et princip om, at alt, der ligger indenfor for mit gamle område, vil jeg ikke udtale mig om. Det er uklædeligt, når tidligere topchefer render rundt og kloger sig. Bo Smith vil i dag ikke kommentere, hvordan beskæftigelsesindsatsen blev overdraget til kommunerne på baggrund af usaglige tal og manipulerende pressehåndtering fra embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet – som det bliver beskrevet i bogen ’Mørkelygten’ af Jesper Tynell. Foto: Polfoto

Embedsmændenes mørkekammer skal gennemlyses

Oven i en heftig debat om embedsværket har tidligere departementschef Bo Smith søsat sit udvalgsarbejde, der skal se nærmere på embedsmændenes rolle i dagens Danmark. Selv vil han ikke ind på beskyldningerne fra fortiden.

embedsvælde

Af Morten Munkholm | [email protected]

Der kom et ekstra punkt på dagsordenen, da Bo Smith-udvalget forleden holdt deres andet møde bag lukkede døre. For mens udvalget har fået til opgave at gennemlyse embedsværkets arbejde, har to bøger i oktober sat en dagsorden, der ikke er til at komme udenom.

I ’Ansvaret der forsvandt’ opremser Tim Knudsen og Pernille Boye Koch, hvordan den ene skandalesag efter den anden er symptomer på et system i forfald, mens ’Mørkelygten’ af Jesper Tynell via anonyme kilder internt i ministerierne fortæller, hvordan politik i høj grad bliver gennemført ved hjælp af embedsmændenes mediemanipulation. Bo Smith-udvalgets arbejdsområde er i den grad oppe i tiden.

- Det er selvfølgelig vigtigt for embedsmændene, at der er troværdighed omkring det, de laver. Men det her handler altså også om de grundlæggende retsstatsprincipper og folkestyret. Og når der kommer sager ... når vi nu har debatten ... så synes jeg også, det er fornuftigt at få kigget systemet igennem, siger manden i midten, tidligere departementschef Bo Smith, da Kommunen møder ham i embedsværkets faglige hule, djøf’s hovedkvarter i København.

På de 40 år i embedsværket, han sidste år lagde bag sig, er der nemlig unægtelig sket store forandringer.

- Vi gør det ud fra den antagelse, at den politiske verden ikke har stået stille. Og embedsværkets historiske udfordring har været at tilpasse sig de nye vilkår og krav fra politikerne, så de til enhver tid har følt, at de fik den hjælp, de havde behov for, og at hjælpen var i orden, tilføjer han.

Mediepræget hverdag

Det er især samspillet med medierne og Folketinget, der har været genstand for heftig kritik de senere år, hvad end det har handlet om oversættelsen af "Jægerbogen", kalenderfusk med PET eller lækagen af en statsministerkandidats personlige oplysninger. Mediernes accelererende tempo og betydning har sat deres tydelige præg på embedsværket.

- Politikerne er nødt til at bruge mere tid på en medieflade, som kører døgnet rundt og er på bestandig jagt efter at finde ud af, om tingene nu også er foregået helt efter bogen, og hvem der har ansvaret for det. Sådan er det, siger Bo Smith.

Han har dog ikke umiddelbart lyst til at ride med på bølgen af kritikere, som mener, medierne har fået for stor betydning.

- Det er den virkelighed, vi lever i. Og det er grundlæggende helt legitimt. Derfor er spørgsmålet heller ikke, om det er rimeligt eller ej. Spørgsmålet er, hvad det stiller af krav til politikerne og embedsværket. Hvordan kan de fungere og klare deres opgaver samtidig med, at embedsmandsdyderne bliver overholdt, uddyber han.

Dyderne handler om at overholde loven, sige sandheden, levere et godt fagligt grundlag og samtidig bevare en politisk neutralitet. Kan der sættes spørgsmålstegn ved dem, står man for skud, mener Bo Smith. Også selvom mange har kritiseret journaliststanden for sidste år at gå efter Statsministeriets departementschef, da han blev indblandet i PET-sagen.

- Når Christian Kettel Thomsen blev jagtet ned igennem Christiansborgs vandrehal, så var det et udtryk for, at medierne ikke alene fokuserer på politikerne, men også i mange sager spørger ind til, hvad embedsmændenes rolle har været. Selvom politikerne har det grundlæggende ansvar, så er embedsmændene altså ikke beskyttet mod medierne. Sådan er vilkårene, siger han.

Mørkelygte-beskyldning

En anden del af debatten har handlet om de mange kommunikationsansatte, der igennem 00’erne er blevet ansat i ministerierne på Slotsholmen og om disse egentlig ikke bare forplumrer billedet.

- For mig at se er det en embedsmandsopgave at kunne hjælpe en minister med at komme optimalt igennem med sit budskab. Det er en opgave, som fylder mere og mere. Men det er altså ikke en opgave, som fundamentalt adskiller sig fra de andre embedsmandsopgaver, siger Bo Smith, der her kommer ind på noget, hvor han selv må stå for skud.

En stor del af Jesper Tynells ’Mørkelygten’ består nemlig af historien om, hvordan beskæftigelsesindsatsen blev overdraget til kommunerne på baggrund af usaglige tal og manipulerende pressehåndtering fra embedsmændene i Beskæftigelsesministeriet.

Departementschefen i ministeriet hed dengang Bo Smith, og han lægger heller ikke skjul på sit kendskab til sagerne og beskyldningerne. Men han vil på ingen måde deltage i debatten.

- Jeg vil ikke ind på at diskutere konkrete historier fra Jesper Tynells bog. Og jeg vil slet ikke ind på at diskutere, hvad der var op og ned på sager fra mit eget område. Jeg holder mig meget tæt til et princip om, at alt, der ligger indenfor mit gamle område, vil jeg ikke udtale mig om. Det er uklædeligt, når tidligere topchefer render rundt og kloger sig, siger han.

Alligevel vil bogen altså indgå som en del af det materiale, som udvalget kigger på og diskuterer.

- Nu drøfter vi den i udvalget, og på den måde kan man sige, at hvad han måtte have frembragt af dokumentation og via anonyme kilder, vil vi også se på, siger Bo Smith og understreger igen, at han ikke vil ud med noget overhovedet.

- Jeg vil ikke diskutere mit gamle område offentligt.

Men i udvalget kan det godt lade sig gøre?

- Hvad der foregår i udvalget, det holder vi i udvalget, siger han.

Åbne om lukkede møder

Lukketheden omkring de store beslutninger og beregninger i dansk politik har også vakt en del kritik de senere år. Den nye offentlighedslov fik mange journalister og meningsdannere på banen. Og åbenhed bør være et nøgleord i Bo Smith-udvalgets arbejde, mener formanden.

- Vi vil prøve at køre udvalgsarbejdet meget åbent. Det betyder for eksempel, at vi gerne stiller op til interview, og at vi har lavet en hjemmeside, hvor man kan følge med i vores arbejde og deltage i debatten. Jeg ser gerne, at så mange som muligt bidrager til vores arbejde, siger han.

Men det 12 mand store udvalgs løbende møder holdes dog bag lukkede døre.

- Selve udvalgsmøderne ville have en helt anden karakter, hvis vi gjorde dem åbne for offentligheden. Vi har behov for, at der er et rum, hvor udvalget kan diskutere helt frit, og hvor politikerne kan afprøve tanker og komme med vurderinger undervejs, forklarer Bo Smith.

Der vil heller ikke være direkte kildehenvisninger til de mange forskellige politikere, embeds- og mediefolk, han i øjeblikket rejser rundt og interviewer om emnet.

- Vi dokumenterer og afrapporterer for udvalget, hvad det er, de har sagt. Men når vi til sin tid afrapporterer, vil det selvfølgelig ikke fremgå direkte, hvem der har sagt hvad.

Det er med andre ord lidt på samme måde som i Jesper Tynells bog?

- Vores redegørelse til den tid vil indeholde en liste med alle dem, vi har talt med. Så på den måde vil jeg mene, at der er mere transparens i vores arbejde, siger Bo Smith.

Hvad med folket?

Listen over folk, Bo Smith-udvalget vil interviewe, er lang og fyldt med folk fra hele det kommunal-, regional- og nationalpolitiske landskab. Hvor befolkningens holdninger hører hjemme i udvalgsarbejdet er derimod uvist.

- Det står på vores liste, at vi gerne vil prøve at samle noget viden om befolkningens indtryk af embedsværket, også gerne udviklingen over tid. Men det er svært, for hvem spørger man lige om det? Det har jeg ikke noget klart svar på, men vi vil blandt andet prøve at høre diverse klageinstanser om deres indtryk, fortæller Bo Smith.

Ifølge diverse meningsmålinger er tilliden til politikerne og eliten som sådan faldende. Det kunne tyde på, at det samme gør sig gældende over for embedsapparatet. Og det er alvorligt, mener den tidligere topembedsmand.

- Hvis det er sådan, at befolkningens tillid til den offentlige sektor generelt er faldende, så er det et faresignal. Tilliden til det offentlige er en meget vigtig forudsætning for, at vores system fungerer. Og det er noget, vi skal stå vagt om.

Ansvaret er på plads

Bo Smith forsikrer, at han helt i tråd med ikke at ville tale om sin tid i Beskæftigelsesministeriet heller ikke vil lade sine erfaringer smitte direkte af på udvalgsarbejdets konklusioner. Det er med en ren tavle, han nu er gået i gang. Alligevel har han en klar holdning til debatten, når det kommer til ansvarsforfølgelsen:

- Jeg har svært ved at se det der med, at der ikke bliver gjort et ansvar gældende overfor embedsmænd. Der er en tjenestemandslov, der er en ministeransvarlighedslov, og der er en lang række grundlæggende normer, alle er enige om skal gælde for arbejdet, siger han med henblik på både Tim Knudsens og Jesper Tynells kritik af systemet.

Mandag blev der rettet skarp kritik mod Skatteministeriets tidligere departementschef Peter Loft, og tirsdag blev Justitsministeriets Anne Kristine Axelsson flyttet over i Kirkeministeriet.

- De sager, der har kørt, viser jo, at når noget går galt og får så spektakulære konsekvenser som en ministerafgang, så bliver der reageret på det. Og ansvaret bliver forfulgt. Spørg Peter Loft, om ikke hans ansvar er blevet forfulgt, spørg Anne Kristine Axelsson, siger Bo Smith og uddyber, at udvalgsarbejdet i mindre grad vil tage stilling til, om de mangeårige kommissionsbehandlinger er den rigtige måde at stille embedsmænd og politikere til ansvar på. Men ansvaret er der, fastslår han.

- Det er jo ikke sådan, at fordi nogen bliver frikendt, så er ansvaret ikke blevet forfulgt. Det kunne jo også være, fordi der ikke var noget at komme efter. Og jeg synes, historien har vist mange eksempler på, at sagerne alligevel har haft omkostninger – ikke alene for politikerne, men også for embedsmænd.

 

Bo Smith-udvalgets opgaver

  • At belyse forholdet mellem embedsværket og andre relevante aktører i 2014, herunder folketing og regering, regionsråd og byråd, medier, organisationer og borgere, særligt i forhold til hvilke krav og generelle rammebetingelser der påvirker forvaltningen,
  • At belyse, hvorledes embedsværket under disse vilkår prioriterer og løser de grundlæggende opgaver: bistand til politikudvikling, løbende rådgivning samt gennemførelse af den fastlagte politik,
  • At beskrive de principper og normer, der ligger til grund for embedsværkets løsning af opgaverne, herunder normerne om lydhørhed, partipolitisk neutralitet, faglighed, lovlighed og sandfærdighed,
  • At vurdere, om der er behov for nye eller supplerende normer eller andre initiativer for at sikre et velfungerende embedsværk i Danmark.

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet