Den 23. januar 2026 var dagen, hvor jeg som formand for Sundhedsråd Sydvestjylland bød velkommen til det allerførste rådsmøde. Rundt om bordet sad både nyvalgte regionspolitikere og nyvalgte kommunalpolitikere. Det var i sig selv historisk.

For første gang var vi samlet i en konstruktion, der gerne skal forhindre, at vi skubber aben og ansvaret frem og tilbage mellem kommune og region. Vi skal tale med hinanden. Ikke om hinanden.

Der var noget af historiens vingesus over mødet. Noget første skoledag. Og så var der også en lille elefant i rummet.

Hvorfor sad de kommunale embedsmænd ikke med ved mødet?

Spørgsmålet har fyldt meget i samtalerne mellem regions- og kommunalpolitikere og vores organisationer. Juristerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog slået fast, at kommunale embedsmænd ikke er faste deltagere i mødet, for det er et regionalt udvalg med kommunal deltagelse.

De kommunale embedsmænd kan inddrages, når det er relevant og nødvendigt for at oplyse sager, der vedrører kommunernes opgaver. Og det vil det ofte være. Derfor har vi også inviteret kommunernes embedsværk med til flere punkter, både til det første møde og til de kommende, fordi flere af sagerne på dagsordenen vedrører både kommunale og regionale opgaver. Præcis som det er tanken med sundhedsreformen: Vi skal væk fra ”dem og os” og frem til ”vi” og vores fælles sundhedsvæsen.

Ny model i politik

Men lad os være ærlige: Den nye konstruktion udfordrer. Sundhedsrådet er et regionalt udvalg med kommunal deltagelse – en helt ny model i politik og den offentlige forvaltning. Der er - heldigvis - klare regler for, hvem der kan deltage i møderne og på hvilke betingelser. Med rammerne på plads er der rum til at skabe det tillidsfulde, ordentlige og ligeværdige samarbejde, som – igen heldigvis – præger regional- og kommunalpolitik i Danmark.

Ligeværdighed handler for mig ikke om, hvor mange embedsmænd der sidder i lokalet. Det handler om politisk indflydelse og fælles ansvar.

I år forbereder vi os på det nye sundhedsvæsen, som træder i kraft 1. januar 2027. Regionerne overtager ansvaret, men ikke nødvendigvis hele opgaven, for blandt andet akutsygepleje, midlertidige pladser (de kommende sundheds- og omsorgspladser), patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning.

Det er store forandringer. Og de bliver kun en succes, hvis vi lykkes med at skabe et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen for borgerne.
Sundhedsrådene skal bringe beslutningerne tættere på borgerne og styrke det nære sundhedsvæsen. Det forudsætter, at vi arbejder tæt sammen om både regionale og kommunale opgaver. Borgerne skal ikke navigere mellem systemer. Det er vores opgave.

Kan kun lykkes i fællesskab

Som sundhedsråd har vi fået en nøglerolle. Vi skal omsætte nationale ambitioner til løsninger, der giver mening her hos os – for borgerne i vores område. Det handler om at mindske ulighed i sundhed og skabe bedre sammenhæng, særligt for mennesker med kronisk sygdom og psykiske lidelser.

Kommunerne kender borgernes hverdag, livssituation og lokale fællesskaber. Regionen har viden om behandling, specialisering og systematik. Ingen af delene kan stå alene.

Sundhedsreformen bygger på en enkel erkendelse: Vi kan ikke lykkes hver for sig. Kun sammen.

Så lad os få elefanten til at fylde mindre. Ikke ved at ignorere den, men ved at tale åbent om roller, ansvar og rammer. Og så bruge kræfterne dér, hvor de hører hjemme – på at skabe et sundhedsvæsen, der fungerer for dem, det hele handler om: borgerne.