Udflytningen af statslige arbejdspladser har de senere år været et varmt emne i fagforeningen DJØF, som organiserer en meget stor del af de ansatte, som blev berørt af udflytningen.

Sidste år udførte DJØF en undersøgelse blandt de medlemmer, som på den ene eller den anden måde blev berørt af udflytningen.

Medlemsundersøgelsen er ikke offentliggjort, men DJØF har givet Kommunen.dk dele af undersøgelsen, som blev gennemført i september 2020. Den blev sendt ud til 2.081 medlemmer, der var ansat på det, som DJØF kalder ”en udflytningsramt arbejdsplads”, på det tidspunkt, hvor regeringen lancerede de to udflytningsrunder. Der er 973, der har gennemført spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 47.

Blandt respondenterne er der 51 pct., der siger, at deres nuværende/tidligere stilling blev berørt, mens 42 pct. svarer, at deres nuværende/tidligere arbejdsplads blev berørt, men ikke deres stilling.  

Den del af svarene, som Djøf har sendt til Kommunen.dk, fortæller:

64 pct. af de medarbejdere, hvis stilling blev berørt af udflytningen, har fundet nyt job, mens 29 procent stadig er ansat på samme arbejdsplads. De resterende syv pct. er gået på pension eller er arbejdssøgende.
Blandt dem, der stadig er på samme arbejdsplads, er det kun 12 pct., der har flyttet bopæl og fortsat er på samme arbejdsplads, mens 68 procent har fastholdt deres bopæl og pendler til arbejde. Fire pct. angiver, at de ikke har flyttet bopæl og ikke forventer at fortsætte på deres nuværende arbejdsplads, mens de resterende 16 pct. har angivet ’Andet’.

Forkert løsning

Formanden for Djøf, Offentlig, Sara Vergo, fortæller at medlemsundersøgelsen er lavet som en opfølgning på, hvordan medlemmerne har oplevet den store flytteøvelse, udflytningerne af statslige arbejdspladser har været – og stadig er. En øvelse hun ikke ligefrem har været begejstret for:

- Jeg deler overordnet ambition om en stærk offentlig sektor i Danmark, men jeg er ikke sikker på, at udflytning er den rigtige løsning.

Hun peger på, de mange medarbejdere, som ikke flyttede med ved de tidligere udflytninger:

- Vi har kunnet se et stort kvalitetstab, fordi man ikke har kunnet fastholde medarbejdere. Utroligt mange erfarne og specialiserede medarbejdere har sagt farvel til styrelser, der er flyttet ud. Er det et vedvarende tab? Det er der ingen af os, der ved. Men på den korte bane har vi blandt andet set, at sagsbehandlingstiderne er øget mange steder.

Sara Vergo hævder, at på kort sigt, er målet med udflytningen ikke nået:

- Lad der gå noget tid, inden man sætter nye udflytninger i gang, og så skal man først evaluere grundigt på konsekvenserne, siger hun.

Symbolpolitik

Djøf-formandens vurdering er, at det ikke er lykkes at få folk til at flytte med:

- I starten var budskabet fra den daværende regering, at man skulle skabe bedre balance, så alle statsansatte embedsmænd ikke var nødt til at arbejde i København. Senere sagde man, at man ikke ville flytte mennesker, men stillinger. Jeg synes ikke, målet med udflytningerne har været særligt klart. Og det har givet frustrationer hos de berørte medarbejdere. Bare at flytte 5000 job uden ordentlig begrundelse – det opleves meningsløst.

Sara Vergo peger på, at hvis udflytningen skulle virke til at skabe bedre balance i hele landet, skulle effekten gerne være, at flere flyttede med de berørte styrelser:

- Man kunne sige, at flytningen af Nævnenes Hus skulle skaffe flere borgere til Viborg Kommune, flere skatteindtægter. Så det ikke bare bliver symbolpolitik. Det er der desværre ikke så meget der tyder på i vores undersøgelse – meget få er flyttet med jobbet.

Som formand for offentligt ansatte i hele landet er Sara Vergo opmærksom på, at hun også repræsenterer medlemmer, som er glade for, at der er skabt jobmuligheder for dem, fordi de ikke behøver tage til København for at få de spændende job.

- Men man skal tænke over, om det er det klogeste at udflytte statslige arbejdspladser, man kunne også gøre noget for at skabe flere private job.