kvalitet

Af Jakob Schiøtt
 | formand, FADK, Foreningen Akkreditering Danmark
Billede
Det sociale område er præget af mangel på tillid og krav om øget kontrol, og alt andet lige må målet være at levere den højeste grad af kvalitet, skriver FADK-formand Jakob Schiøtt i dette indlæg .
Ida Guldbæk Arentsen

Det sociale område mangler en ISO-standard

Kontrollen blev fælles for alle, men så længe den enkelte institution selv definerer kvalitetsmål, bliver det svært at skabe tillid, skriver FADK-formand.

synspunkt

Løsningen på kvalitets- og tillidskrisen på det sociale område er ikke mere myndighedskontrol. Andre brancher har for længst fundet løsningen. Den hedder kvalitetsledelse og certificering efter anerkendte standarder for samme.

Det sociale område er præget af mangel på tillid og krav om øget kontrol. Det er udsigtsløst at føre en diskussion om, hvad der kom først, tillids-kollapset eller huller i kontrollen. Men man må formode, at alle parter er enige om, at målet er at levere den højeste grad af kvalitet.

Meget er sket siden 2014

I årtier har aktører på det sociale område på hver deres måde dokumenteret og argumenteret for deres særlige unikke pædagogiske kvaliteter, mens de anbringende kommuner og skiftende tilsynsmyndigheder på den anden side af hegnet har forsøgt sig med forskellige, ofte lokalt udviklede, kontrolværktøjer.

Med etableringen af de nuværende Socialtilsyn i 2014 indtraf et paradigmeskifte. Kontrollen blev væsentligt mere ensrettet og centraliseret, og den blev udvidet til ikke blot at omfatte private, men også de kommunale sociale tilbud. Desuden blev der indført en ny 'kvalitetsmodel', som hentede inspiration fra den 'akkrediteringsmodel', som for år tilbage blev udviklet af Foreningen Akkreditering Danmark (FADK) med det formål at introducere fælles kvalitetsmål for de private sociale tilbud. Set med det blotte øje var der tale om en helt ny og helhedsorienteret kontrolindsats, og forventningerne var da også store.

Det er styring, der mangler

Men hvorfor er det så alligevel stadigvæk ikke godt nok? Hvorfor skændes parterne (stadig) om økonomi, uddannelsesmæssige resultater og trivsel på institutionerne? Eller rettere: Hvorfor skændes vi stadig om standarden for ordentlighed i driften og standarden for ydelsens kvalitet?

Svaret er, at vi endnu mangler at følge alle de gode intentioner og mål op med et fælles styringsværktøj. Vi har fælles kvalitetsmål, og vi har fælles kontrol, men vi har endnu ikke fælles kvalitetsstyring.

  Certificering virker. Men det virker bedst, når alle er med. Andre brancher har med succes taget ISO 9001 til sig som et kvalitetsledelsesværktøj. Det kan det sociale område også. Det skylder vi brugerne.

Da FADK i sin tid udviklede sin kvalitetsmodel, blev den ledsaget af en certificeringsordning med hvad det indebærer af interne og eksterne løbende evalueringer og audits. Det skaber sammenhæng og kontinuitet i kvalitetsarbejdet hver eneste dag på arbejdspladsen. Det skaber bedre resultater og tillid. Tillid mellem brugere og ansatte på den enkelte institution, og tillid mellem institutionen og de anbringende kommuner og kontrollerende myndigheder.

Certificeret kvalitet løfter tilliden

Certificering virker. Men det virker bedst, når alle er med. Andre brancher har med succes taget ISO 9001 til sig som et kvalitetsledelsesværktøj. Det kan det sociale område også. Det skylder vi brugerne.

Vores input til kvalitetsdebatten på det sociale område er derfor: Lad os få etableret en certificeringsordning for ledelse og styring af kvaliteten i de sociale virksomheder. Det øger kvaliteten, og så gør det i øvrigt kontrolarbejdet nemmere og løfter tilliden.

Arbejdsmarked

Blog

Kommunikation

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet