Politik fra rødderne
Retten i Odense har afsagt dommen, som kan få betydning for, hvad det er tilladt at skrive om offentligt ansatte på nettet.
Foto: Ole Frederiksen, Ritzau Scanpix

‘Det er ikke et system. Det er en person, som har været udsat for noget ulovligt’

En nyafsagt dom tegner en ny grænse for, hvad offentligt ansatte bør lægge øre til. Selvom dommen giver Kerteminde ret i, at en borger gik over stregen i Facebook-opslag om en ansat, jubler kommunen ikke.

 præcedens

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

‘Denne ubehagelige kvinde har forvoldt skade på børn, unge, handicappede, ældre og sygdomsramte for meget mere end én million kroner. Hun er skyld i, at flere voksne og ældre ikke har fået den rette træning, således at deres liv er endt før nødvendigt’.

Blandt andet sådan skrev Yvonne Bæk Rasmussen på Facebook i december om en ansat i Kerteminde Kommune, der fik knap en mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse, da hun gik på efterløn. Citatet er en del af en sag, hvor Yvonne Bæk Rasmussen mener, hun forsvarer sin ytringsfrihed som borger, og hvor kommunen mener, at den beskytter sin ansatte.

Sagen kulminerede i mandags i byretten, som giver Kerteminde medhold i, at opslaget var chikane. Retten i Odense dømmer hende efter en ny paragraf, der blev indført med regeringens respektpakke i 2016. Et flertal i Folketinget vedtog den for at beskytte offentligt ansatte i deres arbejde.

Opslaget koster derfor Yvonne Bæk Rasmussen 10 dagbøder af 750 kr., 7.500 kr. i alt, som er den straf, anklager Maria Fanø-Fredeløkke krævede i retten. 

 Det er ikke nogen lykkelig afslutning, hverken for vores medarbejder eller for Yvonne Bæk Rasmussen.

Dommen er en af de første efter §119a, og retten slår dermed fast, at én udtalelse kan være grov nok til at være chikane af offentligt ansatte ifølge den nye lovgivning.

Selvom dommen ifølge anklageren kommer til at danne præcedens for fremtidige sager, opfattes den ikke som en sejr i Kerteminde Kommune.

- Jeg er ikke glad for at have vundet, for det synes jeg ikke, man kan sige. Politiets vurdering er den samme som vores: Udtalelsen var krænkende og af en sådan karakter, at den overtræder straffeloven. Men det er ikke nogen lykkelig afslutning, hverken for vores medarbejder eller for Yvonne Bæk Rasmussen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.

Han blev involveret i sagen, da borgmester Kasper Olesen (S) modtog en henvendelse fra en borger om opslaget. Tim Jeppesen fulgte kommunens retningslinjer og lavede derfor samme juridiske vurdering af, om opslaget overskrider straffeloven, som hvis den ansatte var blevet chikaneret på den fysiske arbejdsplads. Så skal det nemlig politianmeldes.

- Ligesom vi ville gøre, hvis det skete nede i borgerservice-butikken, og en borger truede og chikanerede en ansat dér, siger Tim Jeppesen, der også fortæller, at medarbejdere og ledere blandt de 1.800 ansatte i kommunen dagligt vurderer situationer, hvor borgere overskrider ansattes grænser.

- Det er ikke en beklagelse, det er bare en del af at være offentligt ansat og medarbejder i Kerteminde. Men vi har ikke før haft en sag som den her, mens jeg har været her, siger han.

Anklagen

Ifølge anklageskriftet var Yvonne Bæk Rasmussen tiltalt for at chikanere en nu tidligere chef i Kerteminde Kommune. Hun var tiltalt efter Straffelovens § 119 a, som lyder:


‘Den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år’.


Paragraffen blev indført i 2016 med den respektpakke, som Folketinget vedtog for at beskytte offentligt ansatte i deres hverv.


Kilde: Retsinformation, Justitsministeriet

Longshot
Yvonne Bæk Rasmussen og Kerteminde har en lang historie. Hun har i mange år været i kontakt med kommunens sociale systemer, fordi hun har en søn med den sjældne sygdom pompe disease. Den betyder, at sønnen har brug for varig hjælp og særlig træning, forklarer Yvonne Bæk Rasmussen.

- Derfor var opslaget et følelsesmæssigt udtryk for, hvad vi som familie har været igennem. Vi har været i systemet, siden han var halvandet år gammel. Jeg skrev det i frustration og afmagt over for kommunen. Hvis ikke knægten får den rigtige træning, risikerer han at dø, forklarede hun i retten.

Hun fortalte her om sit årelange forløb og om kampen for at få de rette bevillinger af Kerteminde, og om ét særligt møde med fagpersoner og kommunale repræsentanter, som er grunden til, at hun overhovedet har skrevet noget til at starte med. Her oplevede hun, at to socialrådgivere grinede ad hende, da hun brød grædende sammen.

- De to socialrådgivere var lige så meget i affekt som jeg selv, da de grinede ad mig. At man skal stille mennesker i den situation på grund af økonomi... Jeg er ikke ude efter nogen personer, men jeg er ude efter det system, som også sætter dem i bestemte situationer, siger hun til kommunen.dk.

   Opslaget var et følelsesmæssigt udtryk for, hvad vi som familie har været igennem. Vi har været i systemet, siden han var halvandet år gammel. Jeg skrev det i frustration og afmagt over for kommunen.

Problemet for hendes familie har ifølge Yvonne Bæk Rasmussen ofte været, at sønnen ikke passer ind en kasse, og bl.a. ender under betegnelsen ‘spastisk lammede’, selvom det ikke er der, han hører til. Derfor har retssagen været vigtig for hende:

- Jeg ved godt, det er et longshot, men man kunne have et ønske om, at tingene bliver vurderet mere individuelt og ikke afgøres økonomisk, siger hun.

- Sagen danner jo præcedens for andre danskere, der står i lignende situationer. Så danske retssale og domstole får rigtig travlt den kommende tid. Mit opslag er rimelig mildt i forhold til, hvordan andre kan udtrykke sig overfor hinanden, siger hun.

Hun fortryder ikke sit opslag og forklarer, at det ikke var møntet på nogle personer og at hun blot brugte artiklen fra Fyens.dk, der var lagt op på Facebook, til at give udtryk for sin frustration over den manglende træning og behandling af udsatte børn.

Brede skuldre
Ifølge Kertemindes retningslinjer skal kommunen tage kontakt til personen og politianmelde inden for 72 timer efter, at hændelsen har fundet sted. Derfor ringede Tim Jeppesen til Yvonne Bæk Rasmussen og gjorde opmærksom på, at hun skulle slette opslaget, fordi det ellers ville udløse en politianmeldelse.

Hun spurgte hvorfor.

- Fordi nogen blev krænket, svarede Tim Jeppesen.

- Hvordan skal vi så have det efter syv-otte år, spurgte Yvonne, der bad om en times tid til at tænke sig om, fordi hun vurderede, at kommunaldirektøren truede hende.

Yvonne Bæk Rasmussen ringede tilbage cirka tre timer efter og havde ændret opslaget i mellemtiden. Da var anmeldelsen sendt.

 Sagen danner jo præcedens for andre danskere, der står i lignende situationer. Mit opslag er rimelig mildt i forhold til, hvordan andre kan udtrykke sig overfor hinanden.

Dommeren skulle derfor tage stilling til, hvordan retspraksis skal fortolke §119a. Anklager Maria Fanø-Fredeløkke mente, at et enkeltstående tilfælde som dette tæller under paragraffen, selvom den ellers er målrettet tilbagevendende tilfælde.

Man må kritisere sagsbehandling og myndighed, men ikke den enkelte medarbejder, anførte hun.

Imidlertid mente forsvarer Stefan Møller Jørgensen, at paragraffen er tiltænkt hjemmesider og hadesider.

- Et enkelt opslag, som ikke bliver forfulgt, vil som regel ikke være omfattet. Så er det kun, når det handler om, at man eksempelvis har skrevet ‘nazister’. Det er ikke tilfældet her, sagde han.

Han argumenterede for, at opslaget skal ud til flere personer, hvis det skal omfattes af paragraffen, og nævnte menneskerettighedskonventionens paragraf 10, som giver borgere udvidet ytringsfrihed over for chefer i staten.

- Fyens.dk's artikel viser, at den ansatte havde en samfundsinteresse, sagde han.

Hvad så, når det er online?
Efter retssagen fortæller kommunaldirektør Tim Jeppesen til kommunen.dk, at den retningslinje, han fulgte, blev lavet sidste år, da kommunen drøftede en stigende trafik på sociale medier, der involverer kommunale medarbejdere, og som ofte er krænkende eller truende.

- Vi har nogle politikker og regler for, når vi på arbejdspladsen bliver truet eller chikaneret, men hvad gør vi, når det sker på de sociale medier? De situationer kan også være så grænseoverskridende, at man bliver sygemeldt af det, siger han.

Kommentaren blev skrevet på Facebook, og ifølge kommunaldirektøren gør det fænomenet sværere at håndtere for kommunen. For kan det pilles ned igen, når det først er skrevet?

- Den her sag viste jo, at selvom hun ændrede formuleringen, var hendes oprindelige formulering kopieret. Det er vanskeligt at se, at opslaget kan tages af, når først det er lagt på, for så har det været på nettet, det er blevet delt, og så er det offentligt, siger Tim Jeppesen.

Ifølge anklager Maria Fanø-Fredeløkke havde det heller ikke betydning, at Yvonne Bæk Rasmussen ændrede opslaget efter kommunens henvendelse.

- Der er etableret et gerningstidspunkt, og det er, da hun trykker ‘slå op’ på Facebook. Og så er det lige meget, at det er modificeret, sagde hun i retten.

 Imellem borgeren og systemet er der en person. Og den person er en medarbejder ved Kerteminde.

Borgeren og systemet
Under retssagen uddybede Yvonne Bæk Rasmussen sine frustrationer over Kerteminde Kommune. På spørgsmålet om, hvorvidt det var hendes mening at krænke nogen med sit opslag, lød svaret ‘absolut ikke’. Og da hun blev spurgt, om hun havde noget afsluttende at sige i retten, svarede hun tydeligt følelsesmæssigt påvirket:

- Ja. Men det kan jeg ikke.

Efterfølgende uddybede hun overfor kommunen.dk, at især mødet, hvor det hele gik op i spids, havde ramt hende.

- Jeg har siddet på det her møde og ved, at det ville have klædt en leder at have gjort noget ved situationen, for det havde gjort, at jeg havde fået et helt andet syn på det og set, at der var nogen, der tog ansvar.

Til kommunen.dk’s spørgsmål, om Kerteminde kunne have imødekommet hendes frustrationer tidligere i forløbet, svarer Tim Jeppesen:

- Vi har haft enormt mange dialoger med hende omhandlende hendes barn, og jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt der er noget i de her dialoger, vi kunne eller skulle have gjort anderledes. Hvis der er det, så vil vi meget gerne have en dialog med hende om det.

Ifølge ham rummer sagen to poler: En borger og systemet, altså kommunen, som er en organisation med 1.800 medarbejdere.

- Men imellem borgeren og systemet er der en person. Og den person er en medarbejder ved Kerteminde. En medarbejder, som har følt sig krænket, som vi nu kan se er blevet krænket, en medarbejder, som har anmeldt det som en arbejdsskade, og som faktisk er meget psykisk påvirket af det her, siger han.

- Det er ikke et system, der vinder, eller et system, der taber. Det er en person, som har været udsat for noget, som er ulovligt, siger han.

I retten forklarede den kommunale chef selv, at hun blev meget påvirket af opslaget, særligt fordi det lå på nettet og blev offentligt kendt, og fordi hun som offentligt ansat ikke kunne gå ud og kommentere den opfattelse og misforståelse, der efter hendes opfattelse lå bag.

- Det blev pludselig personen mig. Jeg har været 44 år i det offentlige, men aldrig oplevet noget som det her, sagde hun i retten.

Demokrati

Kommunikation

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57