Demokratiets død ligger i dyngerne

En lokalpolitikers hverdag er proppet med møder og papirdynger. Ny undersøgelse viser, at selv erfarne politikere med lang uddannelse kan have svært ved at følge med. 

myldretid

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Der er permanent myldretid i de danske kommunalbestyrelser. 

Papirstakkene på mødebordene bliver flere og højere, og indholdet bliver mere kompliceret. Samtidig er antallet af politikere til at behandle dem faldet fra 11.000 til knap 2.500 i løbet af de sidste 40 år. Det betyder, at politikerne skal løbe stærkt, og de kortest uddannede får svært ved at følge med, viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som djøfbladet har lavet i samarbejde med Kommunen. 

Ifølge undersøgelsen synes fire ud af ti kommunalpolitikere, at de får for meget læsestof. Seks ud af ti må enten helt eller delvist opgive at sætte sig ind i materiale fra andre udvalg end dem, de selv sidder i. Og tre ud af ti mener, at en del af den information, de får fra embedsmændene, er irrelevant. 

”På den ene side har kommunalpolitikerne fået mange flere og mere komplekse opgaver. På den anden side har vi langt færre kommunalpolitikere. Og det er uden tvivl derfor, kommunalpolitikere føler, de skal løbe vældig stærkt og er presset arbejdsmæssigt,” siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Og hans kollega, professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, supplerer: 

”Kommunalpolitik handler ikke længere bare om, hvorvidt der skal gadebelysning på den ene eller den anden vej, eller om der skal laves en cykelsti i år eller næste år. Der er tale om nogle meget komplekse problemstillinger – for eksempel på socialområdet. Og beslutningerne går ud over rigtige mennesker,” siger Ulrik Kjær. 

En god stak kopipapir

En af deltagerne i undersøgelsen er Jørn Lehmann  Petersen (S), som er tidligere borgmester og nu menigt byrådsmedlem i Sønderborg.  I sin besvarelse skrev han: 

”Til byrådsmødet i aften er der en dagsorden på 100 sider plus bilag på 763 sider (excl. bilag til bilag), i alt omkring 900 sider til læsning. En næsten uoverkommelig opgave, især hvis man er et partis eneste repræsentant i byrådet.”

Jørn Lehmann Petersen medgiver, at dagsordenen den dag var tykkere end normalt, fordi der var budget og ny skolestruktur på agendaen. Alligevel mener han, de store mængder læsestof udgør et demokratisk problem. 

”Der er jo ingen politikere, som orker at læse 300 siders høringssvar fra 60-70 daginstitutioner. Det er fysisk umuligt,” siger Jørn Lehmann Petersen: ”Vi har ikke tid nok til at sætte os ordentligt ind i tingene, og sagskompleksiteten er blevet så stor, at vi har svært ved at gennemskue det, vi skal træffe beslutninger om,” siger han.

Tommetykke dagsordener er ingen undtagelse. Bünyamin Simsek (V) fortæller, at en typisk byrådsdagsorden i Aarhus består af 500 sider inklusive bilag. En god stak kopipapir, som han siger. Og mængden af læsestof kombineret med hobevis af møder gør det vanskeligt at forene politik med familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.

”Som politisk ordfører bruger jeg 25-30 timer om ugen. Og jeg synes slet ikke, der er sammenhæng mellem de forventninger, borgerne og embedssystemet har, og den tid og økonomi, der er i det,” siger han. 

Hvad med svenden?

Den stigende kompleksitet i sagerne på byrådenes dagsorden betyder samtidig, at det blivere sværere at tage del i det lokale demokrati, hvis man har en kort uddannelse. 

Ifølge undersøgelsen mener halvdelen af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som har en gymnasieuddannelse, at læsemængden er for stor. Det samme mener kun 36 procent af dem, som har bygget en mellemlang videregående uddannelse ovenpå. Tilsvarende kan kun 12 procent af de adspurgte med en grundskoleuddannelse gennemskue, hvordan politiske beslutninger implementeres i forvaltningerne. 

På den baggrund kan det ikke undre, at de fleste af kommunalpolitikerne har længere uddannelser. Over 60 procent har en mellemlang eller lang videregående uddannelse mod kun 24 procent af befolkningen som helhed. Det bekymrer Jørn Lehmann Petersen (S) fra Sønderborg.

”Befolkningssammensætningen skal jo også gerne afspejles i det politiske niveau. For hvis både embedsmændene og politikerne er akademikere, hvem skal så lige varetage interessen for smedesvenden og murerarbejdsmanden?” spørger Jørn Lehmann Petersen. 

Anya Jensen gav op

I Glostrup har Anya Jensen (SF) måttet kapitulere. 

I oktober bad hun om at blive fritaget for sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem. Som enlig mor kunne hun simpelthen ikke finde tid nok til at passe det politiske arbejde og tage sig af sin 11-årige søn. 

”Jeg sad i det sociale udvalg og børne- og skoleudvalget. Det var de to tungeste udvalg med de mest omfattende dagsordener,” siger Anya Jensen. Oven i møderne i de to udvalg og kommunalbestyrelsen kom møder i partiforeningen, i diverse skole- og daginstitutionsbestyrelser, udviklingsråd, visionsmøder og besøg på forskellige institutioner.

”Jeg syntes jo, det var spændende, men på et tidspunkt var jeg bare nødt til at erkende, at jeg ikke kunne være der for min søn. Og det er jo egentlig derfor, man stiller op. Man vil jo gerne arbejde for, at Danmark er et godt sted at være, og så finder man ud af, at man er nødt til at give afkald på de ting, man kæmper for,” siger hun.

Tiden er nøglen

Også Lars Abel (K) fra Gladsaxe er bekymret.

”Jeg synes, det er synd for det kommunale styre, at mangfoldigheden ofte lider under de store stof- og arbejdsmængder. Jeg synes, dialog skal basere sig på mangfoldighed. Men jeg føler, at dialogen ikke får tilstrækkeligt med plads, for folk har ikke tid, når de også skal passe deres familie og deres arbejde,” siger han. 

Lars Abel mener, det ville gavne mangfoldigheden og  skabe mere tid til politik, hvis kommunerne stillede sekretariatsbistand til rådighed for de enkelte politikere. Det ville samtidig skabe mere kvalitet i beslutningerne, fordi det ville øge de menige politikeres mulighed for at fremlægge gennemarbejdede forslag, mener han. 

Bünyamin Simsek (V) er ligeledes optaget af at sikre politikernes vilkår. Han foreslår færre politikere, som til gengæld får højere honorarer, så de kan bruge mere tid på det politiske arbejde. Det mener han befolkningen vil have forståelse for. 

”Som borger vil jeg foretrække, at de politikere, som skal træffe beslutninger, der vedrører mig, har mulighed for at træffe beslutningerne på et oplyst grundlag – og helst fra flere sider,” siger han. 

Og tid er en nøglefaktor, mener Jørn Lehmann Petersen (S) fra Sønderborg. 

”Hvis der i et byråd sidder to politikere, som har tiden og er meget, meget interesserede, så vil de kunne lægge linjen for resten af byrådet. Og så mener jeg, vi begynder at have et demokratisk problem,” siger han. 

Og Jørn Lehmann Petersens bekymring rækker videre endnu. Han frygter for de kortest uddannedes muligheder for at deltage i det lokale demokrati, hvis ikke de får en ekstra håndsrækning. 

”Hvis det hele foregår på mail og telefon, så har du - ikke mindst som ordblind - ingen chancer for at følge med,” siger han. 

Og kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er enig.

”Før i tiden kunne man godt klare sig som ordblind eller dårlig læser. Men i dag nærmer det sig det umulige. Og vi skal lige huske på, at mellem 15 og 25 procent af befolkningen er dårlige læsere. Og de vil få det meget svært,”  siger Roger Buch.

 

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet