Politik fra rødderne

De svage piger lider i succesens skygge

Fagligt svage piger har meget sværere end bogligt udfordrede drenge ved at finde job og falder ofte helt ud af arbejds-styrken. Et overset problem, siger fagfolk og eksperter.

 deroute

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Historien er fortalt til hudløshed: Urolige drenge lider under stillesiddende og alt for boglig undervisning på landets folkeskoler med den konsekvens, at de ender som fremtidens ufaglærte tabere.

Virkeligheden er dog en anden. De fagligt svage drenge finder nemlig job på trods af de sure erfaringer fra ’folkeren’. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Tænketanken Kraka har bearbejdet for Kommunen.

Hele 70,3 procent ud af de 4.261 drenge, som ikke bestod alle eksamener i dansk og matematik i 9. klasse i 2002, var i arbejde i 2011. Tilsvarende var blot 60,6 procent ud af de 3208 piger, som ikke bestod de to fag samme år, i arbejde i 2011.

Flere piger ender også helt udenfor arbejdsstyrken, viser tallene.

Hos drengene befandt 14,9 procent i denne gruppe sig udenfor arbejdsstyrken i 2011, mens hele 23,8 procent af pigerne var udenfor arbejdsstyrken. Den umiddelbare konklusion er, at flere drenge måske har faglige problemer, men pigerne har langt sværere ved at få job og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i voksenlivet. 

- Det viser et andet billede end det, der ellers præger debatten. Der er meget fokus på taberdrenge, men det her viser, at piger, som ikke uddanner sig, også er udsatte, siger Camilla Hutters, souschef og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

- Hos piger er der i højere grad en oplevelse af, at man skal uddanne sig for at klare sig. Det er et større nederlag for piger, hvis de klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, siger hun.

En anden vej

Christian Helms Jørgensen, som er uddannelsesforsker og lektor ved Roskilde Universitet (RUC), mener, at fagligt svage drenge har bedre chancer for at lykkes i livet, fordi de ser flere veje til succes.

- Jeg mener, at det handler om den måde, som drenge bliver drenge og piger bliver piger på. Drenge knytter i højere grad deres identitet an på at være noget på arbejdsmarkedet og tjene nogle penge. Drenge er socialiseret til, at de nok skal klare sig. Deres forestillinger bygger oftere på, at man ikke behøver traditionel uddannelse. De ser ofte op til folk, som er lykkedes som musikere, sportsstjerner eller it-iværksættere, siger han.

RUC-forskeren peger på, at statistikken for 2002-årgangen flugter godt med tidligere forskning, som har antydet, at ufaglærte drenge klarede sig bedre på arbejdsmarkedet end ufaglærte piger.

- Flere drenge vælger at droppe ud af ungdomsuddannelserne. Men de gør det ikke ud fra irrationelle årsager - nogle af dem får faktisk et job. Og det kan give dem noget erfaring, som de kan bruge senere i livet. Vi ved også, at en del af de drenge, som opdager, at lavtlønnede job ikke er lykken, faktisk uddanner sig på et senere tidspunkt, siger Christian Helms Jørgensen.

De svage piger kæmper ofte med andre psykiske problemer, som bliver forstærket af deres faglige fiasko, forklarer Camilla Hutters:

- Der er flere piger, der udvikler depressioner og trivselsproblemer bredt set. En forklaring er, at pigerne har enormt høje forventninger til sig selv. Billedet af vinderpiger bliver en skygge, som kan skabe mindreværd. Vi har generelt en opfattelse af, at piger klarer sig godt i systemet, men de her piger, der ikke kan klare sig, bliver sårbare overfor forventninger og pres. De har ofte meget lidt tro på egne evner.

Pigerne skal undersøges

Peter Schantz, forstander ved produktionsskolen K-U-B-A i København, møder i hverdagen mange piger, som har mistet modet midt i uddannelsesræset og med politiske erklæringer om, at 95 procent af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse.

- Mange af de piger, som vi tager imod, er faldet fra på en ungdomsuddannelse. Der ser vi ofte, at pigerne er hurtige til at se fejl og mangler hos sig selv. De søger forklaringer indadtil. Hvis de føler sig sorteret fra allerede i grundskolen, så fravælger de måske helt uddannelse. Pigerne bliver stressede af uddannelseskravet. Det er et grundlæggende paradoks, at drenge går mere ubekymret til uddannelse. Drengene har flere overlevelsesstrategier, siger han.

Forstanderen oplever de svage piger, der strander i systemet eller udenfor arbejdsmarkedet, som en kompleks størrelse, hvor det blandt andet er negativ påvirkning i hjemmet, selvværdsproblemer og misbrug, som skaber en negativ spiral. Derfor anser han det som centralt, at samfundet får større indsigt i pigernes baggrund:

- Man er nødt til at analysere det her, så man finder ud af, hvem de her piger er. Det overrasker mig, at der er tale om så mange, som havner helt udenfor arbejdsstyrken, siger Peter Schantz.

De fagligt svage piger bevæger sig under radaren og modtager derfor ikke hjælp i samme omfang som de svage drenge, forklarer rådgivende pædagog og konsulent, Birgitte Simonsen, som er tidligere professor ved Center For Ungdomsforskning.

- Jeg kan dokumentere, at der bliver gjort mere for drengene. Drengene får hjælp, fordi de laver bøvl. Nogle af de her drenge kommer ud i kriminalitet. Det gør pigerne slet ikke i samme omfang. Der findes et hav af projekter, hvor besværlige drenge bliver hjulpet, siger hun.

- Der er selvfølgelig også en del af de her piger, som udvikler et stofmisbrug. Men hvordan får de så råd til stoffer? Det gør de måske ved at sælge deres krop, mens drengene finansierer deres stofmisbrug med kriminalitet, hvilket igen er meget mere synligt for samfundet, forklarer Birgitte Simonsen.

Børn & unge

HR & uddannelse

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57