Forleden havde jeg mulighed for at drøfte samspillet mellem politikere og embedsværk med en mangeårig topleder og kommunaldirektør i en af Danmarks fem største byer.

Til min forbavselse var han ikke enig med mig i, at man overalt i den offentlige administration og forvaltning – uanset om det er statslige styrelser eller kommunale forvaltninger – konsekvent og vedholdende må fremme en kultur, der understøtter demokratiet og retsstaten som hele fundamentet for vores samfundsmodel.

Mit udgangspunkt var – og er – at ”Kodeks 7”, som oprindeligt blev formuleret af Bo Schmidt-udvalget, er nøjagtig lige så relevant i en kommunal forvaltning som i en statslig styrelse. Et af de mest grundlæggende principper i en retsstat er, at statsmagt, regioner og kommuner er bundet af loven på samme måde som borgerne. Derfor er det helt centralt, at man – både politisk og administrativt – konsekvent understøtter en kultur, der hjælper medarbejdere og embedsværk med at leve op til deres særlige rolle. 

Trods en længere meningsudveksling blev jeg ikke enig med den tidligere kommunaldirektør.  Han fastholdt til min store overraskelse, at ”Kodeks 7” ikke var relevant at italesætte som kulturbærende i en kommunal forvaltning.

Men retsstaten skal sikre lighed for loven. Nøgleelementerne er uafhængige domstole, men princippet er i høj grad også gældende for hele den offentlige sektor.

Embedsværket skal ikke blot arbejde inden for lovens rammer – men også stræbe efter de højeste standarder på deres respektive fagområder. Uanset om det er lægen på sygehuset, børn- og familierådgiveren eller medarbejderen i planafdelingen, så er de alle garanter for, at borgernes rettigheder respekteres, og at myndighedsafgørelser er lovmedholdelige.

”Kodeks 7” – eller KL’s version: ”Kodeks for forvaltningens betjening af politikerne” – er derfor ikke kun grundlaget for den kultur, der bør fremmes i en politisk styret organisation. Det er en forudsætning for, at borgernes rettigheder respekteres, sådan som de er fastsat i lovgivningen og besluttet af Folketinget.

Nogle vil måske indvende: Skaber vi så ikke en nulfejlskultur, der fører til langsom sagsbehandling og overskridelse af frister? Jo, den risiko findes. Men med kunstig intelligens får vi bedre muligheder for hurtigt at skabe overblik over de krav og rammer, lovgivningen stiller.

Selvom vi endnu ikke kan – eller skal – stole fuldt på AI, er det et værktøj med enorme perspektiver, også når vi taler om at styrke retssikkerheden.

Gennemsigtighed, klarhed og tillid

Både ”Kodeks 7” og KL’s kodeks har fokus på embedsværkets betjening af det politiske niveau. Et væsentligt formål er at skabe gennemsigtighed, klarhed og tillid. Men i takt med at vores samfund bliver mere komplekst – og lovgivningen mere omfattende – bliver det afgørende, at borgernes klageadgange forbliver enkle og direkte.

I dag er de lange sagsbehandlingstider for klager, fx på plan- og miljøområdet en alvorlig trussel. De forværres yderligere af de enorme omvæltninger, vi står over for med både den grønne omstilling og den lokale trepart. Det er ikke holdbart, at klagesager kan trække ud i årevis og fastholde mennesker i uvished. Det skal vi kunne gøre bedre.

Når vi taler om retsstaten som forudsætning for demokratiet og for den succes, vores samfundsmodel har haft, skyldes det i høj grad, at vi har formået at skabe tillid mellem borgerne og de offentlige institutioner. Hver dag håndteres titusindvis af sager – fra byggeansøgninger til patientrettigheder og tildeling af dagtilbudspladser. Tillid er nøglen.

Tillid er en helt afgørende forudsætning både mellem borgerne og de demokratiske institutioner – og mellem politikere og de kommunale forvaltninger, der dagligt betjener dem. Derfor bør ”Kodeks 7” ikke kun fremmes som kultur i samspillet mellem embedsværk og politikere, men også som en deklaration mellem forvaltningerne og borgerne.

I disse år ser vi politiske strømninger, der næres af mistillid til demokratiet og til det liberale system. Hvis vi vil forsvare og bevare vores samfundsmodel og værne om demokratiet, er det afgørende, at vi holder fast i retsstaten, styrker gennemsigtigheden – og bevarer borgernes tro på retssikkerheden – ellers vil den forvitre.