Frank Schmidt Hansen (K) er født i 1963.

Opvokset i Grindsted med sin syv år yngre bror og forældre. Moren var hjemmegående og faren murer.

Uddannet tøjhandler.

Ejer af tøjforretningen Frank i Rødding indtil han blev borgmester.

Gift med Jette. Sammen har de tre børn, der alle er selvstændige og i sluttrediverne.

Når Frank Schmidt-Hansen ikke hygger med familien, går han ture i selskab med en plastpose og en affaldstang eller står ved åen med en fiskestang.

Har været byrådsmedlem i Rødding og Vejen Kommune siden 1999.

Formand for KL’s klimahandlingsudvalg

Borgmester i Vejen Kommune siden 2022.

Frank Schmidt-Hansen – professionelt

Man siger, at alle veje fører til Rom. Hvad fører Vejen til?

Op til valget i 2021, blev jeg citeret for at sige, at Vejen ikke er kendt for noget som helst. Det har jeg fortrudt mange gange, for der var flere, der fandt den formulering stødende. Der er jo mange, der synes, at vi har attraktive fyrtårne i Vejen Kommune – og det har vi også. Vejen Kommune er jo højskolernes vugge, vi har både Askov og Rødding Højskole, som er landets ældste højskoler. Vi har et af Danmarks bedste idrætscentre, vi har vandreruter, vi har Hærvejen som knudepunkt, og det statsanerkendte Vejen Kunstmuseum, som vi er voldsomt stolte af, men det ændrer bare ikke ved, at mange, jeg har mødt på min vej, har spurgt: Hvor ligger Vejen egentlig henne? Det, jeg mente og ville sige med den formulering, var, at jeg ville arbejde for, at Vejen kom på landkortet, så folk fik et større kendskab i forhold til bosætning og erhvervsudvikling i kommunen.

Nu er den formulering små fire år gammel. E r du blevet tilgivet?

Jeg tror, at de fleste vil sige, at jeg er lykkes med at få Vejen på landkortet. Også i kraft af min plads i KL’s bestyrelse og min formandspost i KL’s klimahandlingsudvalg og Klimaalliancen. Men når det er sagt, må jeg også bare sige, at ting tager tid. Og jeg er ikke nået så langt, som jeg gerne ville på de snart fire år, som jeg har været borgmester. Da jeg trådte til, var der jo Corona, hvor de første møder var virtuelle, så kom krigen i Ukraine og en stor opgave med at tage godt imod flygtninge derfra, og regeringen, der satte nye mål for, at vi skulle blive uafhængige af russisk gas og lave fjernvarmeplaner.  Der skete rigtig meget, som har forsinket min visionsplan for Vejen Kommune.

Hvad har overrasket dig mest i de fire år?

Da jeg tiltrådte, havde jeg ikke forestillet mig, at den grønne omstilling skulle komme til at fylde så meget. Det har jeg virkelig brugt meget tid på. Selvfølgelig båret af at Folketinget besluttede, at vi skulle have fire gange så meget vedvarende energi (VE) på land. I det arbejde blev jeg klar over, at Vejen Kommune havde en helt unik og central placering i forhold til den grønne omstilling. Fx går Energinets ledninger lige gennem kommunen. Og den brintinfrastruktur som man arbejder på nu, kommer til at gå fra Esbjerg og ind over Vejen Kommune – og så videre sydpå til Tyskland. Det giver os nogle unikke muligheder for at tænke synergier med solcelleenergi og vindmøller, men også på erhvervsudvikling, og det er den vision, jeg har brugt rigtig meget energi på. Og visionen er lykkedes med et enigt byråd både i forhold til planlægningen og tankerne bag.

Nu siger du vindmøller …

Ja, jeg ved godt, at jeg for ti år siden meldte ud, at jeg aldrig ville komme til at stemme for vindmøller på land i Vejen Kommune. Og jeg får skudt i skoene, at jeg render fra et løfte. Men man må aldrig være så kategorisk i politik, at man ikke kan ændre indstilling. Med den viden, jeg har i dag, og hvor vi har krig i Europa, så er det klart, at jeg må kigge indad og vurdere, om jeg kan håndhæve det, jeg sagde dengang. Derudover, når regeringen melder ud, at vi skal have fire gange så meget VE, så er solceller ikke nok. Det ville kræve nogle enorme landbrugsarealer, hvis vi ikke skulle have vindmøllerne med. Og det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke bare lægger arealer til store energiprojekter, vi kobler det også op på, at vi får skabt nogle varige, grønne arbejdspladser. Vores vision er, at projekterne skal kaste 500 varige arbejdspladser af sig i Vejen Kommune.   

Du har haft tøjforretning i over 30 år. Hvordan har du kunnet bruge de erfaringer i rollen som borgmester?

Når man driver forretning, er man afhængig af, at kunderne føler sig godt behandlet og kommer igen. Man skal kunne læse folk, kommunikere med dem og prøve at indfri de forventninger, de har. Det har jeg taget med mig i jobbet som borgmester. Jeg er ekstremt serviceorienteret, og det vil jeg gerne have, at mine medarbejdere også er – selvom vi har monopol på en række borgeropgaver. Vi er et serviceorgan, og vi skal gøre det ordentligt.  

Du har sagt om dig selv: What you see is what you get. Hvad mener du med det?

Jeg er en meget ligefrem person, hurtig på aftrækkeren. Jeg pakker ikke tingene voldsomt meget ind, og det kan være en udfordring. Der er af og til nogle, der bliver stødt på manchetterne. Jeg er blevet bedre til at styre det, men det har helt klart været mit største handicap. Tidligere på fodboldbanen gik bølgerne højt, der var jeg ikke altid lige diplomatisk i mit sprog. Jeg gik altid på banen for at vinde. Det gør jeg altid. Også i politik.

Er der noget positivt at sige om det?

Ja. Folk ved, hvor de har mig. Jeg tror faktisk, at medlemmerne i byrådet sætter pris på, at jeg er tydelig, at de respekterer mig for ikke at luske rundt eller have uld i mund.

Nu er der snart kommunalvalg. Du tager gerne fire år mere?

Det gør jeg rigtig gerne, ja.

Hvis du får fire år mere, hvad er så det første, du vil kaste dig over på din ufuldendte visionsplan?

Jeg vil rigtig gerne have kørt de her to energiparker i mål, som vi har arbejdet med i toethalvt år. Det er det, jeg skal fortsætte med, for den almindelige drift synes jeg, at vi lykkes ganske fornuftigt med. Vi har langt hen ad vejen tilfredse borgere. Der sker selvfølgelig fejl i en kommune, men overordnet, synes jeg, vi leverer en pæn service og på en lang række områder, scorer vi rigtig godt.

Hvilket område er du mest stolt af?

Som konservativ har jeg et erhvervsrettet dna, og jeg er meget tilfreds med, at Vejen Kommune har ligget som nummer 1, 2 og 3 i Dansk Industris målinger de sidste tre år. Og jeg ser frem til den måling, der bliver offentliggjort om 48 timer; om vi kan holde kadencen. Jeg ville ærgre mig gul og grøn, hvis jeg skulle dumpe ned på en 5., 10. eller 15. plads. For vi bruger rigtig meget energi på at være en erhvervsvenlig kommune.

Hvis du ikke bliver genvalgt, hvad kommer du til at savne mest og mindst ved jobbet?

Jeg ville komme til at savne den taktstok og rolle, man har, i at finde veje til forlig og et enigt byråd. Det er en spændende opgave, det driver mig. Mindst vil jeg savne arbejdsuger på 70 timer.

Når borgmester Frank Schmidt-Hansen vier borgerne, skal skoene være grønne – hver gang. For kærligheden er vigtig og grøn er håbets farve. Privatfoto.

Er du den mest velklædte borgmester?

Det tror jeg ikke, men jeg går op i at se ordentlig ud. Jeg har altid slips på til officielle ting. Og til vielser har jeg altid grønne sko på. Det er mit brand.  

Hvorfor grønne?

For mange er vielsen en af de mest betydningsfulde dage i deres liv. Grøn er håbets farve.

Frank Schmidt-Hansen  - privat

Din tøjforretning, som din datter har overtaget driften af, hedder Frank. Hvem fandt på det?

Det gjorde jeg vist selv. Mit ego var tilpas stort. I starten hed den Franks Tøj, så udviklede vi os til en kæde og kom med i indkøbskæder, så hed den Din tøjmand - Frank, så udvidede jeg løbende forretningen med dametøj, sko og vin, og så kunne den jo ikke længere hedde Franks Tøj. Så blev det forkortet til Frank i Rødding. Og det hedder den i dag.

Det er et navn, der kan give associationer til karakteren Frank i Klovn. Har du nogle lighedstræk med ham? Altså, mangel på situationsfornemmelse, egoistisk og principfast, og det at ville gå meget langt for at få det, som man vil have det?

Ha ha ha, altså, hvis jeg skal strække mig lidt, så vil jeg sige, at en ung udgave af mig kunne godt være Frank. Jeg har ført mig meget frem i mine unge dage, både i politik, på værtshus og på fodboldbanen. Jeg har ikke været en bisse, men som sagt tidligere, kommunikativt velovervejet var jeg ikke. Omvendt vil jeg sige, at jeg synes, at det er på sin plads at vise, hvor skabet skal stå, hvis en person opfører sig helt urimeligt.

Du har tabt 30 kilo inden for de sidste par år. Hvad har det betydet for dig?

Det vigtigste har været det helbredsmæssige i det. Jeg var simpelthen blevet for tyk og havde konstant smerter i mine knæ. Jeg havde besvær med at nå ned til mine snørebånd, kunne ikke kravle ned på gulvet til mine børnebørn, kunne ikke motionere og svedte for ingenting. Det havde jeg det ikke godt med, og jeg var klar over, at der skulle ske noget. Sidegevinsten er jo, at det er nemmere at få tøj til at sidde pænt, når man ikke er så tyk, at man kan komme ind i en large og ikke en 3 x XL. Det var godt, der skete noget.

Du var sammen med Søren Pape (K), da han ulykkeligvis fik en hjerneblødning ved et hovedbestyrelsesmøde i Vejen i marts sidste år, som han døde af. Har hans død ændret noget for dig i forhold til tanker om livet, hvordan du lever det?

Jeg satte umådeligt stor pris på Søren og betragtede ham som en god ven. Det er klart, at den oplevelse gør, at man bliver opmærksom på, at man skal passe på sig selv. Men, Søren var fit for fight på det tidspunkt. Han havde tabt sig ligesom mig. Det, der skete for Søren, er noget som bare sker, og som han nok ikke kunne tage sine forholdsregler over for. Man skal ikke gå og være bange for at leve livet, men jeg passer mine lægebesøg og får taget de tests, som jeg skal, så man kan fange ting i opløbet, hvis det er.

Gik du Hærvejen for at tabe dig?

Nej, ikke Hærvejen, men jeg har gået rigtig mange ture og gør det stadig. Jeg motionerer ikke fast 3-4 gange om ugen. Som borgmester har jeg ikke tid til at rive 8-10 timer ud til at gå i motionscenter. Men mine gåture stopper jeg ikke med. De giver mig også noget ro og tid til at tænke. I forhold til min vægt, så er jeg nødt til at gå til bekendelse og sige, at jeg ikke har lagt min kost voldsomt om, men Wegovy præparatet, som jeg tager, gør jo, at man ikke kan spise så meget.

Du indsamler affald på dine gåture. Hvordan påvirker affaldet din tro på fremtiden og mennesket?

Til at starte med var jeg supergal og irriteret på folk. Tænk, at man kan synes, det er okay at smide affald, der er flere hundrede, måske tusinde år, om at nedbrydes i naturen. Hvor svært kan det være at dumpe sit affald i en skraldespand, når man kommer hjem? Mit håb blev, at jeg kunne flytte noget i folks mindset, at når de så, at jeg gik der med min pose og min affaldstang, at de så ville begynde at reflektere over det. Og så skete der faktisk det positive, at der var flere, der begyndte at tage en tang og en pose med på deres gåture. Og det glæder mig at se, at der stadig er folk, der gør det. På den måde fik jeg startet en form for bevægelse. Så der er da grund til optimisme.

Hvad er det underligste affald, du har samlet op?

Det tror jeg må være et par røde dametrusser!

Apropos dametrusser. Du er godt gift. Du og din kone Jette har haft 40-års bryllupsdag i år. Hvis det nu ikke var tilfældet, ville du så være mand for at deltage i 60+ dating tv-programmet Hotel Romantik, som er på alles læber for tiden?

Faktisk så meldte jeg mig til den allerførste Robinson Ekspeditionen i 1998. Men jeg kom ikke til samtale eller noget, det var jeg voldsomt skuffet over. Jeg synes da, at jeg var interessant dengang.  I forhold til Hotel Romantik, så tror jeg ikke, at jeg ville stille op. Ikke med den alder jeg har nu. Heller ikke, selvom jeg er i målgruppen.

Hvad er hemmeligheden bag 40 år med Jette?

At hun er en tålmodig kvinde.

Fordi du er en stor mundfuld?

Ja, det tror jeg, at jeg kan være. Tidligere var jeg meget egoistisk, jeg skulle jo til fodbold og ud at fiske, og jeg skulle også gerne på værtshus med gutterne. Og i dag prioriterer jeg mit arbejde rigtig meget. Min kone har trukket det store læs for at få familien til at køre og fungere, og det er jeg hende evigt taknemmelig for. Det er hendes fortjeneste, at vores tre børn er kommet så godt i vej, er veletablerede og har stiftet gode familier, og hun er rigtig god til vores børnebørn. Jeg nyder også børnebørnene, det er rørende, når der kommer en lille en og tager ens hånd og vil ud at gå tur. Men jeg støder stadig mest til i det omfang, jeg har tid til det. Der kunne jeg godt blive bedre. Det fortjener Jette.

Du må have de grønne sko på, Frank.

Det er det, jeg må.