De kreative fingre skal med i spillet om opgaver

De socialøkonomiske virksomheder er en enorm kapital for kommunerne. Derfor skal de kommunale erhvervschefer fremover kompetenceudvikle deres ansatte, så de kan rådgive og udveksle viden med de innovative specialister.  

ledelse

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Hvis kommunerne i fremtiden vil give håndslag med de kreative hænder, er det helt centralt, at de ansatte formår at rådgive og samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder. Som Lars René Petersen, direktør i Center for Socialøkonomi, udtrykker det, er det kendt stof, at det er vanskeligt at byde ind på kommunale opgaver. Han mener derfor, at kommunerne skal blive bedre til at hjælpe de sociale iværksættere med at byde ind på udbuddene. 

Der starter hvert år mellem 500 og 700 socialøkonomiske virksomheder op – tallene dækker også over private selvejende institutioner, for eksempel opholdssteder og frie børnehaver. Ifølge Center for Socialøkonomi har 75 procent af virksomhederne under 15 ansatte. En tredjedel har en årlig omsætning mellem en og fem millioner, mens en anden tredjedel tjener under 250.000 kroner.  

Lars René Petersen peger på, at et øget kommunalt samarbejde i første omgang kræver, at medarbejderne i kommunernes erhvervsråd og erhvervsservice er rustet til at tilbyde den nødvendige hjælp til de spirende og de allerede eksisterende virksomheder. 

Den opgave har man taget fat på i København og Kolding. Her har erhvervscheferne lagt en målrettet strategi for, hvordan kommunen gør sig behjælpelig og attraktiv for de kreative erhvervskræfter:

”Det er vigtigt, at virksomhederne arbejder for at opnå profit, for de skal opfattes som almindelige virksomheder og indgå på lige vilkår med andre – de skal ikke leve på tilskud,” siger Kim Hansen, der er udviklingschef i Kolding Kommune. Derfor er lokomotivføreren her Business Kolding, en driftsorganisation, der udvikler erhverv, handel og turisme. Kim Hansen fortæller:

”Jeg skal som leder kunne give de synlige eksempler på de her virksomheders funktion. Derfor er vores plan at udvikle ti nye sociale virksomheder i løbet af det kommende år, som så skal være rollemodel for andre virksomheder. ” 

Et af eksemplerne herfra er et rengøringsteam, der består af deltidsansatte, som gør rent i butikkerne i Kolding by. 

Tal på social værdi 

I København er erhvervschef Jakob Brandt også opmærksom på, at der skal være en økonomisk gulerod, for at projektmagerne tør og kan realisere de skæve ideer. Typisk har de sociale iværksættere svært ved at låne penge i banken, og derfor arbejder Københavns Kommune på at få oprettet en fond til finansieringen. Derudover er det vigtigt at kunne påvise gevinsten ved den sociale opgave, som virksomhederne varetager, siger Jakob Brandt:  

”Vi arbejder på at kunne dokumentere effekterne af socialøkonomisk arbejde: Hvilket livsindhold giver det, og hvilke penge sparer kommunen i andre sammenhænge? Der er rigtig mange værdier, som i dag ikke indgår i regnestykket, og som vi skal have indarbejdet i udbudsmaterialet.”

Den manglende dokumentation på bundlinjen er en stor barriere for de sociale virksomheder, fortæller Lars René Petersen, der mener, at kommunerne oftest kun tager hensyn til pris og kapacitet. 

Han peger desuden på, at der er flere goder for kommunerne ved at udbygge samarbejdet med de sociale iværksættere, og at man på Center for Socialøkonomi mærker en stigende interesse fra de kommunale chefer:

”Kommunerne lærer af virksomhedernes evne til at indgå partnerskaber med deres omgivelser fra forskellige sektorer. Den evne trækker de ind i egne rækker til at skabe et bedre samarbejde mellem forvaltningerne.”  

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet