Borgmestre: Vi får alt for lidt i løn

3 ud af 4 af landets borgmestre mener, at ansvar og indsats langt overskygger den betaling, de får som kommunens øverste leder

Af Simone Wrem Johannessen | [email protected]

Lønposen er simpelthen for lille. Det svarer 37 ud af 49 borgmestre i en anonym rundspørge foretaget af Kommunen. Borgmestrene mener ikke, at vederlaget modsvarer hverken arbejdsmængde eller det ansvar, det kræver at besidde en borgmesterpost.

- Da jeg stoppede min karriere i erhvervslivet og blev borgmester, gik jeg 300.000 kroner ned i løn. Nu sidder jeg som borgmester med et markant større ansvar og en lavere en grundløn, siger Morten Slotved, borgmester i Hørsholm, der som den eneste borgmester ønskede at optræde med navns nævnelse.

Den generelle utilfredshed med lønniveauet overrasker ikke kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

- Arbejdstiden for en borgmester er jo mere end fuld tid. Ofte skal der 60 eller 70 timer om ugen til, siger han.

En borgmesters løn afhænger af kommunens størrelse. I en gennemsnitlig kommune, modtager en borgmester 659.481 kroner om året, inden skatten er trukket fra, mens man i landets mindste kommuner kan hæve en årsløn på 527.889 kroner om året før skat.

Burde honoreres som chef

Erik Fabrin, tidligere borgmester i Rudersdal kommune og næstformand i KL, har i flere omgange råbt op om højere løn til kommunalpolitikere. Han påpeger, at en borgmester er kommunens øverste ansvarlige, sidestillet med en erhvervsleder i en virksomhed.

- Ud fra den logik betyder det også, at borgmestrene bør være lønnet nogenlunde på niveau med de øverste chefer. Og det er ikke tilfældet, understreger han.

I Kommunens rundspørge understreger flere borgmestre, at det ikke handler om griskhed, men at det ‘undrer’ og ‘frustrerer’, at man i mange tilfælde er den syvende eller ottende i kommunens aflønningshierarki.        :

Arbejdsmarked

Organisation & ledelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet