Karsten Thomsen (S) er født i 1956. Opvokset og boet i Sæby hele sit liv.

Har tre storesøstre og en lillebror. Faren var fisker og slagteriarbejder. Moren aftenarbejder på Sæby Fiskeindustri. 

Karsten Thomsen har arbejdet på slagteriet Danish Crown i 42 år. 27 år som tillidsmand. Har også siddet med i forbundets hovedbestyrelse.

Gift med Inga. Sammen har de tre børn på 39, 48 og 50 og seks børnebørn.

Fritiden bruger Karsten Thomsen på sin familie, ture i det blå med Inga og i fodboldforeningens bestyrelse. 

Blev borgmester i november 2024, da Birgit S. Hansen forlod posten til fordel for et job i KL. Karsten Thomsen skal sidde i borgmesterstolen frem til kommunalvalget i november 2025. 

Karsten Thomsen professionelt

Du overtog borgmesterposten efter den populære Birgit S. Hansen (S). Med sindsro udtalte du til en avis, at ”Barcelona jo også klarede sig, selv om Messi stoppede”. Har Barcelona alias Frederikshavn Kommune så klaret sig uden ”Messi” og med dig ved roret?

Jeg synes, vi har klaret os godt. Vi står ikke værre rent politisk i byrådssalen, fordi Birgit ikke er der længere. Vi har fundet en anden taktik og filosofi, hvor vi ikke skal spille bolden til én person, der skal løse problemet. Vi har besluttet, at vi nu er 16, der spiller bolden rundt og løfter i flok. Jeg har været fodboldtræner i hundrede år og en dag, og vi skal vende fødderne den samme vej i den socialdemokratiske gruppe, løfte i flok og have tillid til hinandens kompetencer, når vi deler opgaverne imellem os. Vi har løftet os, og vi er alle klar til valget, hvor vi ikke kan gemme os bag Birgit og alle de stemmer, hun fik. Nu skal vi stå på egne ben, og det kan vi godt. 

En af dine intentioner har været ikke at træffe så hurtige beslutninger, som din forgænger gjorde. Men er der tid til at tænke sig om, når man kun har 14 måneder at gøre det i?

Jeg er glad for, at jeg sagde det dengang. Og jeg har sagt til mig selv, at vi selvfølgelig skal løse budget og problemstillinger, der rækker ind i 2026 og 2027. Men i den korte periode, jeg er borgmester, skal jeg løse det nære på en sund og fornuftig måde, så vi alle sammen føler, at vi er med og er sammen om det hele.

Kunsten at balancere i en tidslomme?

Ja, og det er svært. Som fodboldtræner har jeg været vant til at tænke meget langt frem, altså hvordan udvikler vi os? Det er en svær proces og opgave at afløse en rigtig populær borgmester og samtidig levere noget på så kort tid. Men som så mange andre gange i mit liv så er opgaven bare kommet til mig. Nogen har sagt: ”Det skal du gøre, Karsten”. Og så har jeg gjort det, og så ser jeg, hvad der sker.  

Du må have fået noget kredit for at have taget den opgave på dig?

Ja, det er jeg slet ikke tvivl om, at jeg har. Jeg føler også, at den måde, vi har været på, har vundet respekt fra de andre partier, borgere og virksomhederne. At vi har været mere inddragende. Det tror jeg, de sætter pris på.

Hvad er du mest glad for at kunne overlevere til din efterfølger? 

Da jeg blev borgmester, var der rigtig meget personrelateret politik; man gik efter personer. Når jeg stopper 31. december, så håber jeg, at de 28 byrådsmedlemmer vil sige, at Karsten fik os til at tænke politisk. At vi har fået en politisk dialog frem for en personbåret dialog. Vi skal selvfølgelig have skarpe kanter og turde sige vores mening, men vi skal jo ikke angribe hinanden på det personlige. Kun det politiske. Og jeg er stolt af, at vi har kunnet bevæge os derhen. Tonen er blevet god. 

Det lyder, som om dit sindelag har påvirket byrådet?

Jeg er et meget roligt gemyt og har ry for, at jeg lytter og giver folk tid til at snakke. Og ja, det er også min vurdering, at det smitter af på byrådet. 

Hvad skal et godt råd til den næste borgmester i Frederikshavn Kommune være?

Ordentlighed. Selvom jeg har fået at vide, at det ikke sælger billetter. Men jeg vil hellere vælges på at være ordentlig end på at svine nogen til og sælge billetter. Der var mange, der gik efter Birgit, og det synes jeg var ret ubegrundet. Jeg havde det ikke godt med det. 

Hvad vil du anbefale din efterfølger ikke at røre med en ildtang?

Der er ikke noget, som man ikke skal røre ved. Man skal have modet til at røre ved alt. Også det, der gør ondt. Og udfordringen bliver jo alle de bløde værdier, vores skole, fritid og ældreplejen, fordi vi ikke er en særligt rig kommune. Og fordi vores demografi og befolkningstal falder. Vi skal blandt andet have udbygget Frederikshavn Havn, så vi kan få nogle flere arbejdspladser der og få vendt nedgangen til et plus.

Hvor optimistisk er du på kommunens vegne og fremtid?

Jeg er meget optimistisk, for jeg synes faktisk, at vi har gang i en masse gode initiativer. Vi er i dialog med uddannelserne, gymnasium og handelskole om, hvordan vi får tilskyndet unge mennesker til at tage en uddannelse i Frederikshavn Havn. Vi har et tæt samarbejde med erhvervshuset, vi har et fantastisk personale, som gør alt, hvad de kan for at tiltrække nye arbejdspladser. Derudover er samarbejdet mellem os nordjyske borgmestre og regionen helt fantastisk. Vi står sammen og hjælper hinanden. Alle de andre borgmestre bakker op, at bygningen af krigsskibe skal til Frederikshavn Havn. Og at vi i det hele taget skal udnytte de værfter, vi har fra Skagen til Frederikshavn. 

Havnen, elefanten i rummet, som kommunen overtog sidste år sammen med gælden på 1,7 mia kroner. Og du overtog balladen og oprydningen. Hvad er seneste nyt, og hvad tænker du ærligt om hele situationen? 

Rent økonomisk har vi fundet et ståsted. Vi har fundet ud af, hvordan vi klarer økonomien de næste fire-fem år, så havnen igen kan blive selvstændig. Nu ser vi på mulighederne for at optimere havnen og dens forretning. Hvordan kan virksomhederne fx udbygges og tjene flere penge? Og så har vi som sagt lagt billet ind på at få nogle af forsvarets opgaver, så vi kan få lov til at bygge skibe til flåden. Havnen bliver guld for kommunen om fire-fem år. Så er der advokatundersøgelsen, hvor der stadig er diskussioner om, hvordan den skal håndteres. Det, håber jeg, bliver løst. Der er i hvert fald lagt op til, at alle oplysninger er tilgængelige for byrådsmedlemmerne, så vi er fri for at skulle søge sagsindsigt, som vi har skullet indtil nu. 

Hånden på borgmesterkæden: Du bakker 100 procent op om Anders Brandt som jeres borgmesterkandidat, men gør det ondt nu, hvor tiden nærmer sig en afslutning? 

Nej, det gør det ikke. Jeg går ikke op i det. Det, jeg går op i, er, at jeg har indflydelse lige nu, og i at udføre mit job, så godt jeg kan de måneder, jeg har fået. Man skal huske, at nogle kæmper en kamp for at blive borgmester. Den tjans har jeg fået foræret, og jeg synes, det er et spændende og givende job. Hvad angår borgmesterkæden, jeg elsker den bestemt ikke. Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige. Den symboliserer et eller andet med magt og autoritet, som jeg ikke synes om. Jeg tager den kun på, når der står i programmet, at jeg skal. 

Hvad kommer du til at savne mest og mindst, når du stopper?

Jeg kommer til at savne den administration og de ledere, der er omkring borgmesteren. Det er helt fantastiske mennesker. Jeg kommer nok ikke til at savne at være væk fra min familie 80 timer om ugen. 

Hvilken plads kommer du til at udfylde efter valget i november?

Hvis jeg bliver valgt ind, så vil jeg bruge de næste fire år på at hjælpe gruppen igennem de forskellige sager, og så håber jeg, vi får en masse unge mennesker ind, som jeg kan forklare det politiske spil til. Det vil jeg gerne bruge min tid på. 

Karsten Thomsen privat

Med sixpence og briller ligner du hedengangne forfatter Klaus Rifbjerg. Hvad tænker du om det?

Det er jeg da glad for. Ikke fordi jeg gerne vil ligne ham, men jeg har altid gerne villet gå med hat. Nu ryger jeg ikke, men ellers ville jeg gerne have stået med en pibe og min hat. Jeg synes, hatten signalerer en vis ro. Den er et billede på, hvem jeg er som person. Har jeg ikke hat på, spørger folk efter den.

Hatten er en signatur for din jordbundenhed?

Ja, det er det signal, jeg gerne vil sende. At man altid kan komme og snakke med mig. Jeg elsker at køre ud til folk, hvis de har skrevet noget kritisk til mig. Jeg siger til dem: Det der med at skrive, det duer ikke. Vi skal kigge hinanden i øjnene. Og snakke om det. 

Læser du ikke litteratur?

Nej. Kun fodboldlitteratur. 

 Bogen om Zlatan?

Ha ha, nej. Jeg læser mere om spillestil og den slags. Jeg går meget op i alt det tekniske omkring fodbold. Hvordan man får et hold til at fungere, hvordan man udvikler et hold. Jeg skriver om det selv og holder også foredrag om det. Jeg elsker at analysere en fodboldkamp. Elsker at komme ud og se kampe. Jeg har gået til fodbold fem gange om ugen og været så heldig, at min kone syntes, at det var helt okay. Nej, skønlitteratur har jeg ikke brugt tid på, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til det, når jeg får mere tid.  

Du er en trofast fyr. 42 år i Danish Crown, 40 år som fodboldtræner, og Inga i 46 år.

Ja, jeg render ikke af pladsen. I forhold til Inga er jeg heldig. Jeg er godt gift. Hun er fantastisk. Hvis man stikker snuden frem, så har hun en fornemmelse for, hvornår det brænder på. Og hvornår man skal få snakket om tingene. Og når man har boet sammen så mange år, som vi har, så kan man godt løse problemer uden at snakke sammen. Det virker altid at køre en tur ud i det blå sammen, når man så kommer hjem, så føler man, at man er klar til at tage en ny tørn. Naturens medicin er det bedste, man kan få. Havet, stranden, vinden i håret.

Jeg kommer til at tænke på C.V. Jørgensens sang Altmuligmanden, der handler om hans egen kone: 

 Hun læser dine tanker

Og slikker dine sår

Hun elsker når du kommer

Og smiler når du går

Hun spotter dine fjender

Og brænder dine broer

Hun drukner alle sorger

Og sletter dine spor.

 Genkender du det?

Ja, det er faktisk Inga. Det er sådan, det fungerer. 

Du er meget glad for din barndom, din opvækst og glad for dine søskende. Hvad betyder de for dig?

De betyder rigtig meget. Vi mødes cirka fem gange om året, hvor vi laver mad, hygger og snakker om alt, om livet, om fortiden. Vi blev tidligt voksne sammen. Vores mor og far blev skilt, da vi var små. Det var en sensation i Sæby, folk blev ikke skilt dengang. Min mor var hjemmegående, da de var gift, men efter skilsmissen måtte hun ud og arbejde og fik aftenvagter på Sæby Fiskeindustri. Mine søskende og jeg stod selv for at klare os derhjemme, lave aftensmad og sådan, det kunne vi godt. Vi fik ansvar, og vi turde tage det også. Når jeg kigger på mine klassekammerater fra dengang, så synes jeg, at jeg var hundrede år og en dag ældre end dem. Jeg blev meget tidligt selvstændig og blev nok hurtigere voksen end dem.

Det lyder som en god ballast?

Kæmpe ballast. Jeg vælter ikke, når det stormer omkring mig. Jeg har haft en god barndom og en god mor. Min mor spurgte os aldrig om, hvornår vi kom hjem. Hun havde tillid til os, og vi kom heller aldrig ud i noget. Nogle synes, min barndom lyder hård, fordi vi måtte klare os selv, men jeg synes, det var fantastisk. Vi lærte at tjene penge. Hvis vi ville have noget ekstra, nye fodboldstøvler, penge til fodboldkontingent, måtte vi selv tjene til det, og det gjorde jo og gør, at man bliver ekstra glad for det, man får og køber. 

Hvor var din far i alt det her?

Min far var alkoholiker. Jeg har aldrig haft meget med ham at gøre. Jeg forstod reelt ikke den måde, han agerede i livet på. Hans måde at behandle andre på. Jeg kan huske, at jeg som 12-årig tænkte: Det der er da en mærkelig måde at leve på. At bruge penge på sig selv, når nu man har børn, der også kunne have behov for pengene. Jeg har arbejdet lidt med ham på Danish Crown. Jeg kunne mærke, han havde det skidt med at stå ved siden af mig. At han havde dårlig samvittighed. Han blev aldrig en del af mit liv. Både min mor og far døde for lang tid siden.

Har dit forhold til din far sat spor i dig?

Nej. Det eneste er, når jeg går forbi et værtshus, og jeg ser en cykel med en barnestol stå udenfor. Så giver det et gib i mig, og jeg tænker: Hvad laver den mand på det værtshus? Ikke at der er noget forkert i at drikke en øl, men det giver et gib. 

Du havde en drøm om at arbejde i forsorgen med udviklingshæmmede, da du blev færdig med 10. klasse? 

Ja, men jeg kom aldrig til det, fordi jeg landede på slagteriet. Jeg skulle bare være der i tre måneder, for jeg skulle ikke arbejde på fabrik. Men så blev jeg hængende, pengene var gode. I dag er jeg glad for, at jeg ikke kom til at arbejde i forsorgen, når man ser de rammer og vilkår, der findes i dag. Jeg har set nogle dokumentarprogrammer om, hvordan de mennesker bliver behandlet. Det tror jeg ikke, at min psyke ville kunne klare. 

Men hvor kom ønsket fra?

Jeg har altid hjulpet andre, siden jeg var helt lille. Og jeg har altid tiltrukket mennesker med udfordringer. Det ligger latent i mig at hjælpe andre. Da der kom femogtres kvoteflygtninge fra Burma for at arbejde på Danish Crown, hjalp jeg dem med at blive etableret, få lejlighed og alt muligt. Den dag i dag ringer de stadig efter mig. Kommer du op i kirken og hjælper og så videre. 

 Du blev hængende på Danish Crown, fordi lønnen var god. Hvad betyder penge for dig?

Det er vigtigt for mig, at vores børn har det, de skal have, men ikke mere end det, de skal have. For mig betyder penge, at jeg kan bakke dem op og hjælpe dem økonomisk, hvis der er behov for det. Jeg har ikke selv behov for penge på den måde, men de giver frihed til at gøre noget sammen. Jeg bruger ikke penge på dyre jakkesæt fx. Når jeg er ude til møder, sidder de andre i jakkesæt, mens jeg sidder i min trøje. Jeg kommer i det tøj, som jeg normalt går i. På nær når jeg skal vie nogle, så trækker jeg i lidt noget andet. 

Der tegner sig et positivt billede af dig som en omsorgsfuld og varm person. Har du ingen lidet flatterende træk? 

Der skulle du nok havde spurgt fruen, men hvis du spørger mine børnebørn, så ville de sige, at de savner, at jeg var mere sammen med dem. Jeg er heldigt stillet, at jeg har en kone, der lukker de huller, som jeg jo skulle have været med til at lukke. Jeg tror, det er det, jeg kan komme op med.

Kommer du til at være der mere for familien og for Inga, når du stopper?

Det, der kan komme til at ske, er, at mit sociale engagement nok stadig vil tage en del af min tid. Før jeg blev borgmester, var jeg lige kommet i gang med at cykle ture på Christianiacykel med de ældre fra plejehjemmet, men så skulle jeg have nyt knæ, og så blev jeg borgmester. Jeg tænker, at jeg kaster mig over det igen. Jeg skal være ude omkring. Det tror jeg også, at Inga vil sætte pris på, at jeg ikke sidder derhjemme og læser bøger. 

Hvad tænker du om verdenssituationen i dag?

Der er nogle ting, jeg ikke forstår i verden. F.eks. synes jeg, at nogle lande vælger at leve og støtte et totalitært regime og partier, hvor man ikke må tænke selv og mene noget andet (og slet ikke højt), men kun være skaffedyr for eliten. Jeg synes, det virker mærkeligt, når vi nu har så oplyst et samfund, som vi har. Hvis jeg skulle vælge en politiker, som jeg selv gerne ville være, så er det Anker Jørgensen. Han var og er mit store forbillede, både som person og som politiker. Jeg sagde til mit yngste barn, at hvis hun fødte 1. maj, så skulle hendes dreng hedde Anker. Og det kom han til. Det var jeg sateme glad for. Den mand ramte mig.