Boom af kvindelige ledere i det offentlige

Flere kvindelige ledere – men de når sjældent direktionsgangen. Det er deres eget ansvar, mener Kommunaldirektørforeningen.

køn

Af Redaktionen | [email protected]

Det går rigtig godt med ligestillingen blandt ledere i den offentlige sektor. Nye tal fra Lederne viser, at to ud af tre af de offentlige ledere, der sidste år meldte sig ind hos Lederne, var kvinde. Dermed udgør kvinderne nu 49 procent af lederne i den offentlige sektor. Udviklingen vækker glæde hos Ledernes direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.

"Kvinder sidder på lederposterne i dag, fordi de har vist, at de er pengene værd. Ingen kvinder sidder som ledere på grund af deres køn, men derimod fordi de har bevist, at de er en god investering, og at de kan levere resultater. Dermed er de også med til at bane vejen for endnu flere kvinder,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.  

Få kvinder i direktionen

Meget tyder dog på, at de kvindelige ledere i den offentlige sektor på et tidspunkt støder hovedet mod det nok så berømte glasloft. En opgørelse, som Kommunaldirektørforeningen (Komdir) har lavet for Avisen Kommunen, viser, at kun 7 ud af 98 kommunaldirektører i Danmark er kvinde. Ud af Komdirs 182 medlemmer, der blandt andet består af kommunaldirektører, administrerende direktører og direktører med ansvar for overordnet og tværgående strategisk ledelse, er kun 31 hunkøn, hvilket svarer til 17 procent. Tallene holder dog ikke Komdirs formand kommunaldirektør Bjarne Pedersen fra Rudersdal Kommune vågen om natten. 

”Jeg kan registrere i tallene, at der stadig er en skæv fordeling på de allerøverste pladser, men det gør mig ikke særlig bekymret, for jeg ved, der er kvindelige ledere på rigtig mange poster i dag inden for det offentlige, og det giver en helt naturlig baggrund for, at der vil komme flere kvindelige ledere på de øverste pladser i de kommende år, fordi grundlaget for at rekruttere er langt bredere, end det har været tidligere,” siger Bjarne Pedersen. 

Han tror på, at vi om 5-10 år vil se ligeså mange kvinder som mænd i kommunernes direktionslokaler. Kommunaldirektøren mener ikke, at der på det niveau er behov for at sætte ind med større indsatser i forhold til at nå ligestillingen.

”Det er stadigvæk først og fremmest kvinderne selv, der har ansvaret for at nå hele vejen til toppen. Det er jo kvinderne, der skal søge stillingerne, have lyst til stillingerne og gøre sig klar til stillingerne. Jeg er ikke tilhænger af, at man skal lave særordninger for eksempel kvoteordninger for at ansætte kvinder, men at man fortsat laver programmer, der støtter og inspirerer kvinder til at påtage sig lederjobbet,” siger Bjarne Pedersen.

Mellemledere i krydspres 

Direktør Bodil Nordestgaard Ismiris fra Lederne er enig i, at udviklingen er på kvindernes side, men hun mener ikke, at vi får flere kvindelige topledere ved blot at læne os tilbage og lade udviklingen ske. Derimod peger hun på, at det er vigtigt at synliggøre, at et toplederjob ikke længere er et valg mellem karriere eller familieliv.

”Med toplederjobbet får man også flere frihedsgrader og mere rum til ledelse. Mellemlederniveauet kan faktisk være mere stressende, fordi man ligger i en sandwich med pres fra begge sider. Den teknologiske udvikling har i høj grad gjort lederjobbet mere fleksibelt end for bare ti år siden, og man kan i stor udstrækning selv bestemme hvor og hvornår man vil arbejde, hvilket er attraktivt for ledere, der på den måde kan kombinere et lederjob med et familieliv,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Næstved laver charter

En af de kommuner, hvor de kvindelige ledere faktisk er overrepræsenteret er i Næstved Kommune. Her er 111 ud af 165 ledere kvinde. Det gælder dog kun på det såkaldte ledelsesniveau 4, som er decentrale ledere, for eksempel institutionsledere. Jo tættere man nærmer sig toppen, des svære bliver det også at få øje på kvinderne. Ud af 17 afdelingschefer er kun fem af hunkøn og helt skævt er det i direktionen, hvor de kvindelige ledere er repræsenteret med nul ud af seks. Næstved Kommune valgte sidste år at skrive under på Charter for flere kvinder i ledelse. Her har kommunen forpligtet sig til at arbejde på at skabe en større synlighed og en øget bevidsthed på kvinder i topledelse. 

”Vi synes i direktionen, at der er brug for, at der kommer mere konkret fokus på også at få kvinder med på øverste ledelsesniveau, så vi i højere grad kan udnytte de ledelsesmæssige potentialer, der allerede findes i vores egen organisation. Derudover har vi fået fastsat nogle sigtepunkter i forhold til vores måde at rekruttere på,” siger Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune blandt andet med ansvar for rekruttering og ligestillingspolitikken i kommunen. 

Et af målene i Næstved Kommune er, at der i år 2015 skal være 30 procent kvinder i direktionen. Det skal blandt andet ske gennem ledertalentudviklingsprogrammer, fokus på balance mellem arbejdsliv og familieliv og ved at synliggøre kvindelige ledertalenter i forbindelse med rekruttering. Per B. Christensen advarer dog mod, at der kommer overdreven fokus på køn frem for kvalifikationer. 

”De fleste ledere har ikke lyst til at fokusere specielt meget på deres køn, men har først og fremmest på deres kompetencer som ledere. Al denne fokus på mænd og kvinder i forhold til ledelse må jo heller ikke føre til, at vi ser bort fra, at dem vi rekrutterer selvfølgelig skal være de mest kompetente,” fastslår Per B. Christensen.

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet