Politik fra rødderne

”Bogholdere sætter selvstyret ud af kraft”

Efter 30 år som top-embedsmand i de kommunale højborge takker 59-årige Jens Kaptain af til sommer. Jens Kaptain har raget godt op i det kommunale landskab, og på falderebet har han stadig holdninger til  udviklingen i kommunerne. 

 fokus: de kommunale fyrtårne

Af Joan Færch | [email protected]

2009 blev et kanon-år for Jens Kaptain. I april blev Skanderborg-modellen optaget i den første danske ledelseskanon som en af de 12 største ledelsesbedrifter gennem de seneste 60 år, og i november blev Jens Kaptain hædret som ’Årets offentlige beslutningstager’ for at afprøve nye politiske og administrative strukturer og styreformer i Skanderborg Kommune, som det hed i begrundelsen.  

”Pludselig var vi på lige fod med firmaer som Mærsk og Lego. Det er jeg selvfølgelig stolt over, men Skanderborgmodellen er ikke opfundet af mig. Den er udviklet over 15 år. Min fortjeneste har været at omsætte modellen til noget realiserbart og sikre, at vi ikke dumpede ned i de værste huller,” siger Jens Kaptain.

De omtalte huller handlede helt jordnært om at sikre, at regninger for eksempel blev betalt i en meget decentral struktur, hvor den slags risikerer at gå galt. Skanderborg-modellen går i korte træk ud på at uddelegere en del sager, som kommunalbestyrelsens fagudvalg tidligere behandlede til embedsmænd. 

 Modellen gav anledning til en ændring i styrelsesloven i 2008, så alle kommuner frit kan vælge at arbejde efter Skanderborg-modellen, men de kommuner, der arbejder efter en rendyrket udgave af modellen, kan tælles på en hånd. Til gengæld har mange kommuner taget en decentraliseret styreform til sig. 

Frem med visionerne

En af Jens Kaptains kongstanker er, at politikerne i et traditionelt udvalgsstyre bruger for meget tid på enkeltsager og derfor ikke har overskud til at arbejde med politikudvikling og visioner. 

”Vi får ikke unge mennesker til at engagere sig i lokalpolitik, hvis de skal bruge deres tid på at være sagsbehandlere, så vi er nødt til at se på politikerrollen. Hvis kommunalbestyrelsen skal ind over alle enkeltsager, bliver det et kæmpearbejde, og så bliver det et rent pensionisthold, vi får som politikere,” vurderer Jens Kaptain. 

Skanderborg-modellen er blevet kritiseret for at føre til embedsmandsvælde og give al magt til kommunaldirektøren. Jens Kaptain erkender, at en del af magten er flyttet fra kommunalbestyrelsen, men han mener ikke, at den er landet på kommunaldirektørens bord. 

”Der er risici ved al nytænkning, men styrken ved modellen er, at de enkelte kommunale institutioner har fået mere magt, og borgerne har fået mere medindflydelse. En del af modellen er den kommunikerende kommune, hvor vi inddrager borgerne i kommunens udvikling,” fortæller Jens Kaptain.

Regeringen tog magten

Hvordan ser det kommunale landskab dags dato så ud for en garvet aktør? Ikke så ­lovende,  efter Jens Kaptains mening. 

”Jeg oplever, at kommunernes udvikling har fulgt en bue. Først blev kommunerne styret centralt, så gik vi over til decentralisering, og nu er vi tilbage til et niveau, hvor staten styrer ekstremt meget. Så snart der er en enkeltsag i pressen, bliver det kommunale selvstyre sat ud af kraft. Det skyldes blandt andet, at vi har nogle bogholdertyper som Lars Løkke og Claus Hjort, der giver kommunerne meget svære betingelser,” fastslår Jens Kaptain.

På spørgsmålet om, hvor magten så ligger i dag, er svaret klokkeklart. 

”Magten ligger hos regeringen. Kommunerne bliver straffet, hvis de udskriver for meget skat, og der er ingen råderum i bloktilskuddet til at produktudvikle. I forbindelse med afbureaukratiseringen søgte kommunerne dispensation fra 600 regelsæt, men fik kun ja til det halve,” fortæller Jens Kaptain.

Hvad vil Skanderborg-modellens banebryder så gerne huskes for? Noget helt andet såmænd. En flygtningerådgivning i Aalborg, da de første libanesere og statsløse palæstinensere kom til landet, et naturprojekt i Blåbjerg, hvor de første skovbørnehaver så dagens lys under titlen ’Børn i skov og natur, det dur’ og en række større butikscentre, der har været afgørende for udviklingen i de byer, hvor Jens Kaptain har sat sit ledelsesmæssige fingeraftryk. 

Paletten er både farverig og utraditionel, og det sidste punktum i Jens Kaptains karriere er ikke sat, når han til sommer som 60-årig går på pension. Han vil ikke løfte sløret for, hvad han vil bruge et fortsat virksomt liv på, men et står dog fast: Han vil skrive en bog om de syv borgmestre, han har tjent.

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57