Ansattes ytringsfrihed trædes under fode i loyalitetens navn

Ledere i den offentlige forvaltning bruger medarbejderes loyalitetspligt til at undertrykke kritik. Det er ifølge organisa tioner og ekspert i strid med Grundloven. Nye tiltag efterlyses.

ledelse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Flere undersøgelser har i løbet af de sidste par år dokumenteret, at mange offentligt ansatte har et anstrengt forhold til ytringsfriheden. Et afgørende problem er ifølge flere eksperter og organisationer, at medarbejdernes loyalitetspligt bliver et argument, der spænder ben for deres ret til at kunne ytre sig frit og uden sanktioner. 

”Problemet er, at offentlige ledere ofte ikke helt forstår, hvor grænsen går for, hvornår man må ytre sig, og hvornår man har en loyalitetspligt. Rigtig mange af de offentlige arbejdsgivere misforstår det her og siger, at der er handlet i strid med loyalitetspligten i situationer, hvor medarbejderne har klokkeklar ret til at udtrykke sig kritisk,” siger Helle Hjorth Bentz, chefjurist for FTF og tidligere medlem af Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret.

Konsekvensen er ofte en 'kammeratlig samtale' eller en anden sanktion, i værste fald afskedigelse. Helle Hjorth Bentz peger på, at det ikke nødvendigvis behøver at handle om kritik udtalt i offentligheden. Det sker også for medarbejdere, der blot har udtrykt sig kritisk internt i organisationen på et møde eller direkte til en chef.

Sikret af Grundloven

Arbejdet i Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed resulterede i, at Justitsministeriet i 2006 kom med en vejledning, som klargør de offentligt ansattes grundlovssikrede ret til at ytre sig. Tidligere medlem af udvalget Jørgen Grønnegård Christensen understreger, at loyalitetspligten stort set aldrig kan sætte begrænsninger for en medarbejders ret til at ytre sig.

”Hvis der er noget, man som medarbejder føler, er så galt, at man vil gøre opmærksomt på det enten internt eller offentligt, så er der ingen juridiske begrænsninger. Du skal bare holde dig inden for de almindelige regler om injurier og overholde din tavshedspligt,” siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

De få undtagelsestilfælde vil være i situationer, hvor en ansat arbejder med politikerrådgivning, og ikke offentligt kan gå ud og tale imod de råd, han har givet en politiker. 

Til gengæld er der ifølge Jørgen Grønnegård Christensen andre overvejelser, som de fleste medarbejdere realistisk set bør tage i betragtning. For eksempel om det vil virke fremmende for karrieren. For selv om Justitsministeriets vejledning helt tydeligt siger, at kritiske ytringer aldrig kan danne grundlag for de såkaldte negative ledelsesreaktioner, så mener han, at det er umuligt at forebygge gennem lovgivning. 

Uafhængigt nævn

Hos Dansk Socialrådgiverforening og FTF mener man imidlertid, at der både er behov for langt bedre oplysning samt en opstramning af lovgivningen.

”Vi efterlyser et sæt regler, der sikrer, at Grundlovens formelle ytringsfrihed får reel værdi. Det kunne være nogle regler, der sikrer den offentligt ansatte bedre ansættelsesretligt, sådan at man ikke vil kunne blive fyret på baggrund af kritiske ytringer,” siger Helle Hjorth Bentz fra FTF.

Hun er positiv over for et politisk forslag om at oprette et uafhængigt nævn, som offentligt ansatte kan henvende sig til med deres kritik. Nævnet skal kunne vejlede om lovgivningen og give gode råd om den bedste måde at gå videre med sin kritik. Forslaget har opbakning hos Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne.

 

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet