Aktivering af ledige skaffer ingen nye job

Det flytter ikke noget at sætte langtidsledige til at skovle sne for at gøre dem mere arbejdsparate. Kommunal aktivering trænger til et løft, og jobcentrene erkender problemet. 

arbejdsmarked

Af Mia Tang | [email protected]

'Alle i gang’ hed et forsøg, som ni forskellige jobcentre har deltaget i. Igennem et halvt år blev de langtidsledige tilbudt en ugentlig samtale, og flere end normalt blev sat i aktivering. Men det efterfølgende resultat var nedslående. 

”Den ekstra aktivering var kommunal frem for i virksomheder, og hverken denne eller de ekstra samtaler fik flere fra gruppen i arbejde,” fortæller professor Michael Svarer fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, som har evalueret undersøgelsen. 

Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om en tættere kontakt gør det nemmere at få langtidsledige i job, men tallene viser altså samtidig, at hvis den ekstra aktivering sker kommunalt, giver det ingen resultater.  

Dette bør efter Michael Svarers mening undersøges. Det fremgår ikke af undersøgelsen, præcist hvad det er, de ledige er blevet sat til at udføre. Men der vil ofte være tale om vedligeholdelse, og i en af kommunerne har deltagerne smurt madpakker til institutioner. At dette ikke er en billet til et job bør ikke komme som en overraskelse, siger Michael Svarer. 

”Vi ved fra andre undersøgelser, at det yderst sjældent virker. En ekstra indsats af denne type er spild af penge,” konkluderer han. 

Tillid til andre aktører

I Sønderborg, hvor jobcenteret deltog i forsøget, vil specialkonsulent Dorte Predstrup bruge resultatet som inspiration til nytænkning.  

”Konklusionerne er jo nok rigtige, men efter min mening er det ikke nødvendigvis, fordi der er tale om kommunale projekter. Måske handler det først og fremmest om, at de kommunale projekter trænger til et eftersyn og til at blive udviklet,” siger hun.  

Jobcenter Sønderborg reviderer nu sine metoder. En vigtig ting bliver at lytte mere til underleverandører af projekter og være mindre styrende. Efter Dorte Predstrups mening har man været for metode- og procesorienterede, og bør nu være mere resultatorienterede.

”Det har noget at gøre med, at vi tror, vi ved bedst. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Vi har borgerne inde til korte samtaler, men vores leverandører ser borgerne i mange timer per uge. Derfor kan de i nogle tilfælde bedre vurdere den enkelte, og så er det afgørende, at vi lytter i stedet for bare selv at styre,” siger hun. 

Nye krav kan hjælpe

At netop gruppen af langtidsledige er specielt svær at håndtere, er der enighed om. Også Høje-Taastrup deltog, og jobcenterchef Dorthe Nielsen er ikke overrasket over undersøgelsens resultat. Hun mener dog, at kommunal aktivering i mange tilfælde vil være den eneste mulighed, fordi mange langtidsledige har så store sociale og helbredsmæssige problemer, at kun disse skræddersyede tilbud kan favne deltagerne. 

”Mange af dem er på ingen måde arbejdsmarkedsparate, og derfor bruger vi også projekterne til at afklare den enkeltes formåen. En afgørende forudsætning for, at vi kan hjælpe disse borgere, er, at vores indsats spiller sammen med social- og handicapområdet. Men her er der så også rum for forbedring,” siger Dorthe Nielsen. 

Også i Høje-Taastrup er nu i gang med en større kvalitetsudvikling af sine projekter med nye kvalitetskrav. 

”Vi afklarer først, hvem målgruppen er, og hvad de skal opnå. På den måde vender vi tingene på hovedet ved at sige, hvad vi vil have, frem for at fordele personerne på en eksisterende liste af projekter. Tiden er til at blive skarpere på resultater og kvalitet, og hos os gør vi det ved at bestille i form af kravspecifikationer,” siger Dorthe Nielsen.  

Begge jobcentermedarbejdere er dog enige om, at der altid vil være en del af de langtidsledige, som det ikke vil være muligt at få ud på arbejdsmarkedet. 

 

HR & uddannelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet