Billede

Affaldsselskaber: Umuligt at blive klar med sortering til sommer

Godt to år er mere realistisk, når der skal indkøbes nye beholdere og skraldebiler, og loven skal holdes.

travlt

Af Anni Kristensen | [email protected]

Fra 1. juli næste år skal alle kommuner have en indsamlingsordning, hvor de henter madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad/drikkekartoner samt farligt affald ude hos borgerne - foruden selvfølgelig restaffaldet. Og fra nytår 2022 skal de også indsamle tekstiler.

Det står alt sammen i den affaldsbekendtgørelse, som netop har været i høring, og som bygger på Folketingets affaldsaftale fra juni.

Men det bliver umuligt at nå, mener Dansk Affaldsforening, som repræsenterer kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber.

- Den dato er sat mod bedre vidende. Alene de lovmæssige bindinger, der ligger, gør, at det på ingen måde som i overhovedet slet ikke kan lade sig gøre til sommer, siger formand Mads Jakobsen (V).

Han vil ikke udelukke, at enkelte kommuner vil kunne nå det inden fristen, men langt de fleste kan ikke.

 Det kan på ingen måde som i overhovedet slet ikke lade sig gøre til sommer.

For det første skal Miljøstyrelsen behandle de høringssvar, som er indkommet før fristen 1. oktober, før den endelige bekendtgørelse kan sendes ud. Så skal kommunerne lave affaldsregulativer, som skal ud i høring, behandles og vedtages politisk.

- Det skal vi, og der er lovbunden høring, som vi er nødt til at leve op til. Vi går selvfølgelig i gang så hurtigt som muligt, men vi er langt forbi jul, før det kan være tilendebragt, siger Mads Jakobsen.

Derefter vil de fleste kommuner skulle indkøbe nye affaldsspande og nye tokammer-biler til at hente de ekstra fraktioner. Begge indkøb vil have en størrelse, som kræver EU-udbud, og det tager også tid. Også opgaven med at indsamle affaldet skal i udbud. 

Endelig kan der ventes leveringstid på både beholdere og biler, hvis alle kommuner skal på indkøb samtidig. Mange kommuner ønsker klimavenlige el-skraldebiler, og dem er der lang leveringstid på.

- Ingen er imod, at vi skal sortere mere. Den kommunale affaldssektor ønsker selvfølgelig at bidrage til den grønne omstilling med genbrug/genanvendelse og cirkulær økonomi. Men vi kan ikke bare springe lovgivning og høringsfrister over. Det har vi sagt fra starten, siger han.

Sådan er de nye krav til kommunerne

1. juli 2021 skal alle kommuner lave særskilt indsamling af mad, papir, pap, glas, metal, plast, kartoner og farligt affald, som alt sammen skal hentes hos borgeren. 

Restaffald, før kaldet dagrenovation, skal selvfølgelig også fortsat hentes. Glas må godt indsamles i kuber inden for rimelig gåafstand.

1. januar 2022 skal også tekstil indsamles.

I sommerhusområder kan man erstatte henteordningen med en bringeordning en del af året. På ikke-brofaste øer med under 200 indbyggere kan man gøre det hele året.

Beholdere skal mærkes med de rigtige piktogrammer fra 1. januar 2022 eller når nuværende kontrakt udløber.

De forskellige typer affald skal som udgangspunkt indsamles hver for sig. Kommuner kan dog tillade at blande disse typer:

  • papir og pap 
  • metal og glas
  • metal og plast
  • plast og kartoner
  • plast, kartoner og metal

Hvis man i dag indsamler glas, metal og hård plast i samme beholder, må man fortsætte med det til 1.1.2025. I så fald må man også fortsat indsamle papir, pap og blød plast sammen.

Kilde: Miljøstyrelsens udkast til Bekendtgørelse om affald
og Vejledning om indsamlingsordninger

 

Udover at være formand i Dansk Affaldsforening er Mads Jakobsen også formand for  Nomi4s, det fælleskommunale affaldsselskab for Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner.

Her har man lavet en foreløbig tidsplan, og ifølge den er man først klar til at rulle den nye ordning ud til december om to år. 

Kommunernes arbejde med regulativer er sat til december-juni, udbud af beholdere og indsamling til april-september, mens produktions- og leveringstid på renovationsbiler er sat til 12-15 måneder fra september næste år, og undervejs er der også indlagt tid til kommunikation.

- I bedste fald er vi rullende om to år, og hvis udbudsrunder og leveringstider driller, risikerer det at tage mere tid. Det er ikke, fordi vi er vrangvillige, men vi er nødt til at respektere lovgivningen, siger Mads Jakobsen.

KL: “Langt fra optimal”

KL er enig i, at fristen næsten sommer ikke kan nås i alle kommuner. Laila Kildesgaard, direktør i KL, kalder processen og tidsplanen “langt fra optimal”, hvilket KL også påpeger i sit høringssvar.

Også KL-direktøren nævner de mange opgaver med planlægning, udbud, aftaler om afsætning, affaldsregulativ, indkøb, udregning af affaldsgebyrer, politisk beslutningsfase og kommunikation, der skal nås, før ordningerne kan fungere.

  Proces og tidsplan er langt fra optimal.

- Derfor er det ikke realistisk, at dette kan nås i alle kommuner inden sommeren 2021. Og lad mig pointere, at det har omkostninger for borgere og virksomheder at rulle alle disse nye ordninger ud. Det vil langt overstige ekstraregningen til hver husstand på 55 kr., staten har regnet sig frem til, siger hun.

Hun er ikke alene om at kritisere de 55 kr., som miljøminister Lea Wermelin (S) har bebudet, at de nye ordninger i gennemsnit vil koste.  Også Dansk Affaldsforening  og flere affaldsselskaber som AffaldPlus og Vendsyssel Vest har vurderet, at det bliver langt dyrere.

Affaldsselskabet Refa på Lolland-Falster har regnet sig frem til, at prisen på private husstandes tømningsordning vil stige fra 780 til 2.000 kr. i snit, når sortering i ti fraktioner rulles ud. Det kommer oveni et årligt grundbeløb på 1.568 kr.

- Ret beset kan regningen blive endnu større. De nye tømnings- og indsamlingsordninger skal nemlig i udbud. Det kan betyde endnu højere priser, end dem vi kender i dag, siger REFAs bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen.

Spareforslag på vej

Venstres folketingsmedlem Jacob Jensen har stillet spørgsmål til miljøministeren om, hvordan man er nået frem til de 55 kr.

Hun svarer, at ministeriet har indregnet hele affaldshåndteringskæden, så ved siden af de nye udgifter er indregnet bl.a. indtægt fra salg af genanvendeligt affald, færre CO2-afgifter og udgifter til CO2-kvoter samt besparelser på 25 mio. kr. årligt, når kommunerne kan lave fælles informationskampagner.

Ekstra omkostninger til håndtering af madaffald er ikke regnet med, da den del var besluttet i forvejen i forbindelse med revideringen af EU’s affaldsdirektiv i 2018. 

Desuden henviser hun til, at der i affaldsaftalen fra juni står, at der skal ske omkostningsreduktioner, så borgerne trods nye udgifter ikke vil opleve stigninger affaldsgebyret. Hvordan det skal kunne lade sig gøre, skal der ligge en analyse af senest medio 2021.

Kommunen.dk har forgæves forsøgt at få et svar fra Lea Wermelin (S) til kritikken af tidsplanen. 

Læs om Fredericia og Sønderborg, som allerede sorterer i de ti nye fraktioner, her.

Indkøb

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet