Aarhus viser vej væk fra skæve gymnasier

Når politikerne skal finde en løsning på den skæve etniske fordeling på landets gymnasier, kan de med fordel kigge mod Aarhus. Det mener Lone Sandholdt Jacobsen, som er rektor på det aarhusianske Viby Gymnasium, der i flere år har haft en høj andel af ikkevestlige elever.

I januar besluttede Region Midtjylland at sænke loftet over, hvor mange elever de mest søgte gymnasier må optage. Samtidig må et gymnasium kun have ti procent elever fra udsatte boligområder.

Og det har virket at fordele eleverne med mere fast hånd.

- Eleverne vælger efter, hvor vennerne går. Hvis man tager udgangspunkt i det, så må man stille sig selv spørgsmålet, om det er de 15-årige, der skal bestemme integrationsniveauet på en ungdomsårgang, siger rektoren.

På landsplan er problemet med den skæve fordeling dog stigende, viser et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I 2012 var der seks gymnasier, hvor andelen af elever med ikkevestlig baggrund var større end 30 procent. I 2019 var det steget til 15 gymnasier i og omkring København, Aarhus og Odense.

Forskellige bud på løsning

Folketingets partier er enige om, at problemet skal løses. Men hvordan har de forskellige bud på.

Venstre og De Konservative peger på, at det skal være muligt at lukke skoler, der ikke formår at forhindre etnisk opdeling og elevflugt.

- For os er det ikke et mål i sig selv at lukke institutioner, men det kan være et middel til at sikre, at tingene kommer til at fungere, siger Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.

Det ser SF bestemt ikke som en del af løsningen.

- Det er vores ansvar at lave en elevfordeling, så gymnasierne kan lykkes, siger partiets uddannelsesordfører, Astrid Carøe.

Diskussionen om etnisk opdelte gymnasier er ikke ny. Den tidligere regering nedsatte et ekspertudvalg, som foreslog en såkaldt klyngemodel. Med den skulle eleverne i klyngens geografiske område, fordeles mellem gymnasierne efter deres grundskolekarakterer. Men hverken de røde og blå partier mener, at den model er hensigtsmæssig.

Undervisningsminister sigter på 30 pct.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har regeringen ikke lagt sig fast på en ønsket model endnu.

- Jeg synes, at de modeller, der er lagt op til, går meget langt i forhold til at begrænse det frie valg, siger hun.

Hun vil dog sigte efter, at under 30 procent af eleverne må have ikkevestlig baggrund.

Rektor Lone Sandholdt Jacobsen understreger, at elevernes etnicitet ikke er et problem i sig selv. Men i Aarhus oplevede man, at nogle elever med anden etnisk baggrund kom med en subkultur, som var et problem.

- Det er adfærden, der er problemet. Den hænger sammen med for eksempel uddannelsesniveauet i familien og de andre vilkår, der er, siger hun.

- Der vil også være problemer, når vi har gymnasier, som næsten udelukkende har elever fra den anden ende af den sociale skala. For hvordan får vi alment dannede elever, som næsten aldrig møder nogle uden for deres egen sociale kategori.

I dag kan unge frit vælge gymnasium. Er der for mange ansøgere, bliver eleverne fordelt ud fra, hvor langt der er mellem hjem og gymnasiet.