Fra et af de tre møder i Odense Kommunes Borgerråd. Stående til højre i billedet ses rådets formand, Stig Holmelund Jarbøl.
Fra et af de tre møder i Odense Kommunes Borgerråd. Stående til højre i billedet ses rådets formand, Stig Holmelund Jarbøl.
Foto: Rico Feldfoss.

99 borgere hjalp byrådet med gode råd

Da Odense skulle lægge budget lyttede politikerne både til en lille gruppe eksperter og til et råd sammensat af 99 tilfældigt udvalgte borgere.

fornyelse

Af Bruno Ingemann | [email protected]

Anne Tortzen kigger i bogen ’Demokratisk fornyelse’  på fire europæiske byer, som går foran, når det gælder demokratisk fornyelsen: Reykjavik, Amsterdam, Glasgow og Barcelona.

Og hun udpeger borgerråd til megatrend inden for den demokratiske fornyelse.

Herhjemme har især København og Odense brugt den arbejdsform.

Sidste år oprettede Odense et borgerråd med 100 borgere. En af dem var udpeget på forhånd, nemlig rektor på VUC Stig Holmelund Jarbøl, som kommunen gjorde  til formand. De øvrige 99 fandt man ved at ringe rundt til et tilfældigt udsnit af kommunens borgere, fordelt på alder, køn og postnumre.

Borgerrådet arbejdede i en tidsafgrænset periode på tre måneder på baggrund af et udvalg af eksperter, der havde fået til opgave at hjælpe Odense Kommune med at prioritere millioner inden for velfærdsområderne: Skulle pengene bruge på børn eller ældre eller begge dele, og hvilke andre områder?

Stig Holmelund Jarbøl fortæller, at eksperterne præsenterede nogle udfordringer for borgerrådet, som på sit første af tre måneder rangerede de vigtigste problemstillinger set fra borgernes synsvinkel.

Eksperter 

- Borgerrådet var nedsat til at komme med betragtninger, som borgerne ville gøre. Jeg sagde: “Borgerne er ikke eksperter på velfærdsområdet, men eksperter i at være borgere”.

Borgerne er ikke eksperter på velfærdsområdet, men eksperter i at være borgere.

Det drøftede borgerrådet i juni, derefter kom gruppen af eksperter med sine egne anbefalinger.

Da borgerrådet mødes igen i august, kiggede borgerne på eksperternes anbefalingerne og prioriterede dem, og på sit tredje og sidste møde i september arbejdede borgerrådet med sine egne anbefalinger.

Borgerrådets ni vigtigste forslag blev sendt til byrådet og indgik i arbejdet med budgetlægningen i efteråret 2019.

– Så var det op til byrådet at tage forslagene til sig og vælge.Det var centralt for borgerrådet, at vi ikke var nedsat til at komme med løsninger, men forslag. I modsætning til byråd, som er et besluttende organ, er borgerrådet et rådgivende organ, siger Stig Holmelund Jarløv.

Læring

Hvad lærte du af den proces?

- Det er interessant at se, hvor langt man kan komme med borgergruppen når man klæder den på. Et eksempel: Vi drøftede, hvordan man kunne øge beskæftigelsen blandt dem, der har været langt væk fra arbejdsmarkedet i mange år, og en af borgerne siger: ’jeg var ikke klar over, at det var så kompliceret’. Det viser, at det er nemt at have en holdning, men her bliver man klædt på, og så forstår man kompleksiteten.

- Det lærte os også noget om den demokratisk proces i at nå frem til en fælles holdning.

Ni forslag

Borgerrådet fremsendte ni forslag til byrådet:

  1. Afbureaukratiser og giv beslutningskompetencen tilbage til velfærdsmedarbejderne.
  2. Der skal være mulighed for at skabe en øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet for velfærdsmedarbejderen.
  3. Tidligere og større forebyggende indsats for børn, unge og voksne. Tænk forebyggelse fra børnehavealderen.
  4. Vi skal gøre op med kassetænkningen. Det virker lige nu som om, vi gør, som vi altid har gjort. 
  5. Ledige skal opkvalificeres til de job, der er. Det giver sociale kompetencer at komme på arbejdsmarkedet.
  6. Lav en samlet trivselsindsats for unge Det skal være nemmere for fagpersoner og de unge selv at finde viden til, hvordan de unge får den rigtige hjælp.
  7. Ændre sproget, som vi omtaler det offentlige med Der har været en tendens til, at man omtaler det offentlige og offentlige medarbejdere som mindre kompetente og ineffektive medarbejdere. 
  8. Det skal være nemmere for unge mennesker at vælge en uddannelse, og vi skal sikre, at de vælger en uddannelse, når de går ud af folkeskolen. 
  9. Sundhedsfremme og forebyggende besøg for unge op til eks. 30 år.

Kilde: Borgerråd, Fremtidens velfærd, Odense 2019.

 

Demokrati

Kommunikation

Netværk

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet