Billede

75.000 elever har bekymrende højt fravær

14,2 procent af eleverne i folkeskolen har været fraværende i over ti procent af skoleåret. Højt fravær har konsekvenser både fagligt og socialt.

undervisning

Af Ritzau | [email protected]

I rigtig mange klasseværelser på folkeskoler landet over er der for mange tomme stole.

14,2 procent af eleverne havde mindst en måneds fravær i skoleåret 2018/2019. Det svarer til, at omkring 75.000 elever har været fraværende i over ti procent af skoleåret. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår og Egmont Fonden.

Den bygger blandt andet på tal fra Undervisningsministeriet, en undersøgelse blandt 1521 elever samt ny forskning fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

- Det er utrolig trist, at der er så mange børn, der ikke får den undervisning, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, til Politiken om rapportens konklusioner.

- Det har store konsekvenser, at de er væk. Der gemmer sig mange forskellige historier i tallene. Men i nogle af tilfældene er der tale om langvarigt fravær, hvor forældrene ikke kan gå på arbejde, fordi børnene ikke går i skole, tilføjer han.

Ifølge rapporten er konsekvenserne af fravær på kort sigt blandt andet mistrivsel og social isolation, og at eleverne klarer sig dårligere fagligt.

På længere sigt kan højt fravær i grundskolen føre til øget frafald senere i uddannelsessystemet og øget risiko for psykiske, økonomiske og sociale problemer i voksenlivet.

Børn med ufaglærte mødre særligt udsatte

Fravær har både en faglig og en social slagside, konkluderer rapporten.

Ifølge professor Nicolai Kristensen fra Vive, hvis forskning indgår i rapporten, er børn af ufaglærte mødre i gennemsnit 33 procent mere fraværende end alle andre børn set over et helt skoleforløb.

  Jeg tror, at der ligger en stor opgave ude i kommunerne i forhold til at få defineret nogle fraværspolitikker, spore fraværet mere systematisk og gribe ind.

- Det er formentlig en medvirkende årsag til, at vi fortsat har svært ved at bryde den sociale arv i uddannelse, har han sagt.

Rapporten viser desuden, at skolefravær ofte udvikler sig gradvist. Elever med et fravær på over ti procent i 9. klasse har også haft et højere gennemsnitligt fravær allerede i 2. klasse.

Minister: Fraværsloven virker

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kalder over for Politiken fraværstallene for "dybt alvorlige".

Hun påpeger dog samtidig, at tal fra Københavns Kommune tyder på, at en fraværslov fra sidste år, hvor forældre kan miste børnechecken, virker.

Hun håber derfor, at samme tendens viser sig i resten af landet, siger hun til avisen.

Det er dog ikke den rette løsning, hvis man spørger Børns Vilkår.

- Jeg tror, at der ligger en stor opgave ude i kommunerne i forhold til at få defineret nogle fraværspolitikker, spore fraværet mere systematisk og gribe ind, siger Rasmus Kjeldahl.

- Ikke gennem fraværsstraf, som nogle politikere sværger til, men ved at afdække de komplekse forhold, der fører til fravær. Om det så er på grund af klassefællesskabet, mobning, forhold ved barnet selv eller i familien.

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skolerne og kommunerne opmærksomme på problemet.

- Jeg ved, at skolerne arbejder seriøst med det, og det er rigtig svært at knække for nogle børns vedkommende. Vi ser ofte børn, der starter med et uheldigt fravær, og hvor det så er svært at komme ud af igen, siger han.

Tre bud på at komme højt fravær til livs

Sæt ind tidligt

  • Blandt rapportens konklusioner er, at skolefravær opdages for sent og ikke kortlægges systematisk.
  • Skolernes arbejde og ansvar for opsporing og opfølgning på et barns skolefravær kan med fordel tydeliggøres i fraværspolitikker på den enkelte skole.

Bedre samarbejde mellem aktører

  • Forældre oplever at stå alene med ansvaret for koordination mellem en lang række aktører - skole, forvaltning i kommunen, praktiserende læge og så videre.
  • Ved at styrke samarbejdet på tværs vil der kunne frigøres forældreressourcer til at understøtte barnets trivsel og støtte i forhold til sin skolegang.


Børn og unge skal inddrages

  • Forskning viser, at børn og unge har lettere ved at bakke op om beslutninger, hvis de er hørt og inddraget.
  • Det sker ikke nok i dag i sager om skolefravær. Derfor bør børn og unges ret til at inddrages fremgå tydeligt i skoler og kommuners retningslinjer.


Kilde: Rapporten "Skolens tomme stole" fra Egmont Fonden og Børns Vilkår

 

Børn & unge

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet